Kan du vokse fra ADHD?

Hvad er ADHD egentlig?

ADHD er en tilstand, der forårsager forskelle i, hvordan din hjerne behandler information sammenlignet med, hvad der betragtes som “neurotypisk” behandling. De fleste mennesker identificeres som at have ADHD, når de er børn, fordi de diagnostiske kriterier refererer til symptomer, der skal observeres, før et barn når 12 til 16 år.

Ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition (DSM-5), opfører mennesker, der er diagnosticeret med ADHD, på måder, der kan anses for at være uopmærksomme, hyperaktive og impulsive. Denne adfærd har også en tendens til at være forstyrrende for en persons daglige funktioner eller ikke stemmer overens med typiske udviklingsmilepæle.

Men der er ingen entydig definition af, hvordan ADHD ser ud. Denne adfærd kan variere meget blandt mennesker og ændre sig over tid, efterhånden som en person bliver ældre eller oplever anderledes begivenheder eller miljøer gennem deres liv.

Voksne og børn med ADHD kan virke usædvanligt rastløse og let kede sig, især i miljøer, hvor stilhed, soloarbejde eller samarbejde konsekvent håndhæves, såsom klasseværelser eller arbejdspladser.

Mennesker med ADHD kan også se ud til at have svært ved at være opmærksomme på opgaver, især opgaver, der betragtes som udenads eller rutinemæssige som lektier eller huslige pligter. Mennesker med ADHD kan også synes at have svært ved at holde styr på genstande og virke mere glemsomme end mennesker, der opfører sig på konventionelt neurotypiske måder.

Hvad forårsager ADHD?

De primære årsager til ADHD er stadig der forskes i. Mulige links inkluderer:

• eksponering for miljøgifte
• røgeksponering under graviditeten
• lav fødselsvægt
• genetik eller familiehistorie

Er der nogen risikofaktorer for ADHD?

Drenge er mere tilbøjelige end piger til at blive diagnosticeret med ADHD. Dette betyder ikke nødvendigvis, at drenge mere typisk har ADHD. I mange tilfælde kan sociale forventninger tilskynde drenge til at udvise adfærd, der lettere kan defineres af de diagnostiske kriterier for ADHD.

Kan du vokse fra ADHD?

ADHD er ikke nødvendigvis noget, man vokser fra. ADHD-adfærd er forbundet med de typiske udviklingsstadier af ungdom, ungdom og voksenalder.

Ligesom et barns adfærd ændrer sig, når de bliver ældre, og de lærer forskellig adfærd, der passer til forskellige miljøer, ændres den ydre adfærd forbundet med ADHD også som reaktion på nye stimuli.

Det er også muligt, at du muligvis ikke længere opfylder kriterierne for en formel ADHD-diagnose, når du bliver ældre. Men det betyder ikke altid, at al din ADHD-associerede adfærd forsvinder. Og i nogle tilfælde får du måske først en ADHD-diagnose senere i livet eller aldrig får en overhovedet.

Børn

Børn har en tendens til at få en ADHD-diagnose omkring 7-års alderen.

Adfærd forbundet med ADHD har en tendens til at blive mærkbar i løbet af folkeskolen og omfatter:

• manglende evne til at fokusere
• svært ved at holde på opgaven
• fysisk rastløshed

Grundskoleår har også en tendens til at være, når børn er mest urolige og har svært ved at fokusere selv uden ADHD, især da de går fra et hjemmemiljø til et gruppemiljø som et klasseværelse.

Nogle fysiologiske forskelle er også blevet bemærket hos børn med ADHD.

Den præfrontale cortex, en del af din hjerne, der hjælper dig med at planlægge og være opmærksom, har vist sig at være mindre i mindst én undersøgelse af børn med ADHD. Men den præfrontale cortex har ikke vist sig at være mindre hos voksne med ADHD.

Dette menes at skyldes, at børn med ADHD har en præfrontal cortex, der er udviklingsmæssigt 2 til 3 år bag deres jævnaldrende. Men når børn bliver ældre, modnes den præfrontale cortex. Ved omkring 25 års alderen er den præfrontale cortex typisk fuldt udviklet.

Det betyder, at det er muligt for mennesker med ADHD at “indhente” udviklingsmæssigt, når de når voksenalderen. Dette kan til dels forklare, hvorfor ADHD-adfærd kan virke mindre mærkbar for folk, når de bliver ældre.

Voksne

Når du bliver ældre, kan du opleve, at din ADHD-associerede adfærd ikke er så mærkbar. Dette kan til dels skyldes udvikling mestringsmekanismer der “masker” din adfærd.

Din impulskontrol, rastløshed og evne til at fokusere vil også typisk forbedres i takt med, at du bliver ældre som et resultat af at lære reglerne og strukturerne i forskellige miljøer. Dette kan også bagatellisere tilstedeværelsen af ​​ADHD-adfærd.

Men selvom din adfærd er sværere for andre at lægge mærke til, betyder det ikke, at du ikke længere selv oplever de ydre og indre karakteristika ved ADHD. Forskere er i stigende grad opdager at ADHD-adfærd kan fortsætte langt ind i voksenalderen, selvom den nogle gange er sværere at opdage, når en person bliver ældre.

Og selvom det ser ud til, at mange mennesker oplever mindre modgang relateret til ADHD, når de bliver ældre, er der behov for mere forskning for at forstå, hvordan ADHD påvirker den voksne hjerne.

Hvordan kan jeg blive diagnosticeret med ADHD som voksen?

Mennesker, der opfylder de diagnostiske kriterier for ADHD som voksen, kan have adfærd, der bliver mere tydelig på grund af udfordringerne i forhold til voksne, arbejdsforpligtelser eller andre stressfaktorer som økonomi eller miljøændringer som at flytte til et nyt hjem.

Hvis du bliver diagnosticeret med ADHD som voksen, er det sandsynligt, at du har haft tilstanden i dit liv, men aldrig blev formelt diagnosticeret. Det kan også virke mindre sandsynligt, at du vil “vokse ud” af visse ADHD-associerede adfærd, hvis de er mærkbare nok til at modtage en diagnose som voksen.

For at blive diagnosticeret som voksen skal du fremvise mindst fem ADHD diagnostiske kriterier i to forskellige indstillinger (for eksempel i dit hjem og på din arbejdsplads).

Hvis din adfærd er mærkbar nok til at fortjene en formel diagnose som voksen, vil fokus være på adfærdsstyring uden en forventning om, at du vil “vokse ud” af tilstanden.

Hvordan behandles ADHD?

Behandlinger for ADHD kan variere afhængigt af din alder og individuelle støttebehov.

Behandling af ADHD hos børn

Nuværende CDC vejledning til behandling af ADHD hos børn omfatter:

• Adfærdsterapi af en professionel for at håndtere symptomer. Disse terapier er førstelinjebehandlinger til børn under 6 år, hvor bivirkninger af visse lægemidler endnu ikke er blevet grundigt undersøgt.
• Forældretræning i ADHD-adfærdsinterventioner, så forældre kan lære at være modtagelige for deres børns støttebehov.
• Støtte fra pædagogiske fagfolksåsom et barns lærer, for at give ADHD-indkvartering i klasseværelser eller andre miljøer.
• Stimulerende medicinsåsom Adderall og Dexedrine, der modulerer hormonerne dopamin og noradrenalin for at øge koncentrationen.
• Ikke-stimulerende medicinsåsom Guanfacine, for at løse hukommelsesproblemer eller forstyrrende adfærd.

Doseringsanbefalinger og bivirkninger er forskellige mellem børn og voksne.

Behandling af ADHD hos voksne

Håndtering af ADHD-symptomer ser anderledes ud, når du er voksen. Mange af de samme strategier bruges, såsom stimulerende eller ikke-stimulerende medicin.

Adfærdsmæssige interventioner, såsom kognitiv adfærdsterapi, kan også anbefales.

Fordi forældre eller klasseværelsesstøttepersonale typisk ikke er til stede for at styrke adfærdsmæssige interventioner eller behandlinger, kan du vælge at bo hos en støtteperson. Denne person er normalt ikke en læge, men snarere en person, du stoler på, som bor sammen med dig for at hjælpe med at løse daglige opgaver.

Hvad er tips til at håndtere ADHD?

Enhver medicinsk behandling for børn eller voksne ADHD bør overvåges af en læge eller autoriseret mental sundhedsprofessionel.

Tal med en læge, hvis du gerne vil prøve andre håndteringsteknikker for ADHD og vil lære, hvordan de kan fungere for dig. Mulige behandlinger inkluderer:

• Ændring af din kost. Nogle mennesker rapporterer, at eliminering af fødevaretilsætningsstoffer, såsom kunstige konserveringsmidler og skære ned på sødestoffer, hjælper med at reducere forstyrrelsen af ​​ADHD-adfærd.
• Tilføjelse af kosttilskud. Nogle mennesker med ADHD rapporterer også, at orale kosttilskud som zink, jern og omega-3 fedtsyrer hjælper med at håndtere forstyrrende adfærd.
• Regelmæssig aerob træningkan hjælpe børn og voksne med ADHD med at håndtere adfærd.
• Øver sig mindfulness og meditation kan hjælpe med at forbedre fokus eller mindske følelsen af ​​rastløshed.

Takeawayen

ADHD-associeret adfærd har en tendens til at ændre sig, når du bliver ældre. For mange mennesker bliver adfærd mere håndterbar og har mindre forstyrrende indflydelse på dagligdagen.

Mestringsmekanismer, behandlingsplaner og at være væk fra et struktureret klassemiljø kan alle forklare, hvorfor ADHD synes mindre mærkbar hos mange voksne. Nogle mennesker fortsætter med at præsentere ADHD-adfærd i voksenalderen, og andre bliver ikke diagnosticeret, før de er voksne.

Tal med en læge for at få en behandlingsplan for at håndtere ADHD i voksenalderen og tilpasse denne plan, når du bliver ældre.