Digoxin er et hjerteglykosid, som læger ordinerer for at forbedre hjertefunktionen ved specifikke hjertesygdomme. Læger ordinerer normalt dette lægemiddel til behandling af hjertesvigt med nedsat pumpeevne og til at kontrollere hjertefrekvensen ved atrieflimren, som er en uregelmæssig hjerterytme. Dette lægemiddel styrker hjertemuskulaturens sammentrækning og bremser de elektriske signaler, der styrer hjertefrekvensen. På grund af disse virkninger kan digoxin forbedre symptomer som åndenød, træthed og hurtig hjertefrekvens.
Digoxin har været brugt i mere end to århundreder. Dette lægemiddel stammer fra planten Digitalis lanata, også kaldet uldne fingerbøl. På trods af dette lægemiddels alder ordinerer mange kardiologer det stadig, fordi det kan reducere symptomer og hospitalsindlæggelser hos nogle patienter med hjertesvigt.
Digoxin-medicin sælges også under handelsnavnene Lanoxin, Digitek eller Lanoxicaps.
Dette lægemiddel er effektivt, men forskellen mellem en sikker dosis og en skadelig dosis er lille. Læger skal nøje overvåge blodniveauer, nyrefunktion og symptomer under behandlingen.
Virkningsmekanisme for Lanoxin (digoxin) medicin
Digoxin virker ved at påvirke ionbevægelsen inde i hjertecellerne.
Normalt bruger hjertemuskulaturceller et protein kaldet natrium-kalium-adenosintrifosfatase-pumpen til at opretholde balancen mellem natrium- og kaliumioner. Digoxin hæmmer denne pumpe.
Denne hæmning medfører flere effekter:
- Stigning i intracellulært natrium
- Nedsat aktivitet af natrium-calcium-udvekslingsproteinet
- Stigning i intracellulært calcium inde i hjertecellerne
Denne calciumophobning styrker hjertemuskulaturens sammentrækning. Læger kalder denne virkning en positiv inotropisk virkning.
Digoxin (Lanoxin) påvirker også vagusnerven, som er en del af det parasympatiske nervesystem. Denne vagale stimulering bremser den elektriske ledning gennem atrioventrikulærknuden. Denne effekt hjælper med at kontrollere hjertefrekvensen ved atrieflimren.
Væsentlige bivirkninger ved digoxin (Lanoxin) medicin
De vigtigste bivirkninger ved digoxin er:
- Gastrointestinale bivirkninger
- Hjerterytmeforstyrrelser
- Synsforstyrrelser
- Neurologiske og psykiatriske symptomer
- Elektrolytforstyrrelser
- Toksicitetssymptomer.
Risikoen for disse bivirkninger øges, når digoxinkoncentrationen i blodet stiger over 2 nanogram pr. milliliter, når nyrefunktionen nedsættes, eller når elektrolytniveauerne bliver unormale.
Næste vil vi forklare vigtige bivirkninger og vejlede dig i, hvordan du kan undgå eller reducere dem.
1. Gastrointestinale bivirkninger
Gastrointestinale symptomer forekommer hos ca. 15 % af personer med digoxinforgiftning.
Almindelige symptomer er:
- Kvalme
- Opkastning
- Tab af appetit
- Ubehag i maven
Lanoxin (digoxin) stimulerer kemoreceptor-triggerzonen i hjernen. Dette område af hjernen styrer kvalme og opkastning. Denne stimulering fører til fordøjelsessymptomer.
Digoxin kan også øge vagal tonus i fordøjelseskanalen. Denne vagale stimulering bremser mavetømningen og forårsager ubehag i maven.
Du kan reducere disse bivirkninger ved at:
- Tage digoxinmedicin nøjagtigt i den foreskrevne dosis
- Undgå utilsigtet dobbeltdosering
- Kontrollere nyrefunktionen regelmæssigt
- Informere din læge om opkastning eller appetitløshed tidligt
Læger måler ofte digoxinniveauet i blodet, hvis der opstår gastrointestinale symptomer.
2. Hjerterytmeforstyrrelser (arytmi)
Hjerterytmeforstyrrelser er den farligste bivirkning ved digoxin. Undersøgelser rapporterer om arytmier hos op til 20 % af personer med digoxinforgiftning.
Eksempler herpå er:
- Langsom hjerterytme
- For tidlige ventrikulære sammentrækninger
- Atrioventrikulær blok
- Ventrikulær takykardi
- Ventrikulær fibrillering i alvorlige tilfælde af digoxinforgiftning.
Digoxin øger det intracellulære calcium. Denne calciumstigning forbedrer hjertemuskulaturens sammentrækning, men øger også den automatiske elektriske aktivitet i hjertecellerne.
Overskydende calcium kan udløse unormale elektriske impulser. Digoxin nedsætter også den elektriske ledning gennem atrioventrikulærknuden. Overdreven nedsættelse kan forårsage hjerteblok, hvor elektriske signaler ikke når frem til de nedre hjertekamre.
Du kan reducere denne risiko ved at:
- Overvåge kaliumniveauerne nøje
- Undgå dehydrering
- Informere læger om medicin, der interagerer med digoxin, såsom visse antibiotika eller antiarytmiske lægemidler
- Måle digoxinkoncentrationen i blodet, når symptomerne opstår.
Lavt kaliumniveau øger risikoen for digoxin-inducerede arytmier betydeligt.
3. Synsforstyrrelser
Synsforstyrrelser forekommer hos ca. 7 % af personer med digoxinforgiftning.
Typiske symptomer:
- Sløret syn
- Gul eller grøn farvesyn (xanthopsia)
- Halogener omkring lys
- Synsforvirring
Digoxin forstyrrer ionpumperne i nethindecellerne. Denne forstyrrelse ændrer den måde, nethindecellerne reagerer på lyssignaler.
Resultatet er unormal farveopfattelse og synsforvrængning.
Historisk set mener nogle historikere, at disse visuelle effekter har påvirket de gule toner i maleren Vincent van Goghs malerier, selvom denne teori stadig er omdiskuteret.
Du skal straks kontakte en læge, hvis du bemærker synsforandringer, mens du tager digoxinmedicin. Læger kan:
- Måle digoxinniveauer
- Reducere dosis
- Stoppe denne medicin, hvis der udvikles toksicitet.
4. Neurologiske og psykiatriske symptomer
Neurologiske symptomer forekommer i ca. 10 % af tilfældene med digoxin-toksicitet.
Almindelige symptomer er:
- Træthed
- Svaghed
- Forvirring
- Svimmelhed
- Delirium hos ældre voksne.
Digoxin passerer blod-hjerne-barrieren og påvirker neuroner. Ændringer i elektrolytbalancen inde i nervecellerne kan ændre hjernens signalering.
Ældre voksne udvikler ofte disse symptomer lettere, fordi nyrefunktionen aftager med alderen. Nedsat nyrefunktion øger digoxinkoncentrationen i blodet.
Du kan reducere denne risiko ved at:
- Bruge lavere doser hos ældre voksne
- Kontrollere nyrefunktionen regelmæssigt
- Overvåge digoxinkoncentrationen i blodet
- Undgå lægemiddelinteraktioner.
5. Elektrolytforstyrrelser
I de fleste tilfælde øger elektrolytforstyrrelser risikoen for digoxin-toksicitet.
De vigtigste elektrolytforstyrrelser omfatter:
- Lavt kaliumniveau
- Lavt magnesiumniveau
- Højt calciumniveau.
Kalium og digoxin konkurrerer om det samme bindingssted på natrium-kaliumpumpen. Når kaliumniveauet falder, binder digoxin sig stærkere til denne pumpe. Denne stærkere binding øger lægemidlets virkning og øger risikoen for toksicitet.
Læger anbefaler ofte:
- Regelmæssig overvågning af kaliumniveauet
- Undgåelse af overdreven brug af diuretika uden tilsyn
- Opretholdelse af en afbalanceret ernæring
- At rapportere symptomer såsom muskelsvaghed eller hjertebanken.
Hvem bør ikke bruge digoxin?
Læger undgår at bruge digoxin til disse personer:
- Personer med visse hjerterytmeforstyrrelser. Personer med ventrikelflimmer bør ikke tage digoxinmedicin. Denne medicin kan forværre farlige ventrikulære arytmier.
- Personer med digoxinallergi.
- Personer med svær nyresvigt. Nyrerne udskiller digoxin fra kroppen. Svær nyresygdom kan forårsage ophobning af medicin og toksicitet.
- Personer med visse elektriske ledningsforstyrrelser. Personer med fremskreden atrioventrikulær blok uden pacemaker bør ikke bruge digoxinmedicin.
Alternative lægemidler
Læger kan vælge andre lægemidler afhængigt af den underliggende tilstand.
– Til kontrol af atrieflimren omfatter almindelige alternative lægemidler:
- Metoprolol
- Diltiazem
- Verapamil.
Disse lægemidler bremser den elektriske ledning gennem atrioventrikulærknuden. Disse lægemidler giver ofte en mere sikker kontrol af hjertefrekvensen, især hos yngre patienter.
– Til hjertesvigt kan læger anbefale lægemidler, der forbedrer overlevelsen ved hjertesvigt, herunder:
- Lisinopril
- Carvedilol
- Spironolacton.
Disse lægemidler forbedrer hjertefunktionen og reducerer dødeligheden ved hjertesvigt. Digoxin forbedrer hovedsageligt symptomerne, men reducerer ikke dødeligheden hos de fleste patienter.
Discussion about this post