Typer af skizofreni

Aktuel DSM-5-status

Adskillige lidelser havde diagnostiske ændringer, der blev foretaget i den nye “Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edition”, inklusive skizofreni. Tidligere skulle en person kun have et af symptomerne for at blive diagnosticeret. Nu skal en person have mindst to af symptomerne.

DSM-5 slap også af med undertyperne som separate diagnostiske kategorier, baseret på det præsenterende symptom. Dette viste sig ikke at være nyttigt, da mange undertyper overlappede hinanden og blev anset for at reducere den diagnostiske validitet, ifølge American Psychiatric Association.

I stedet er disse undertyper nu specifikatorer for den overordnede diagnose, for at give flere detaljer for klinikeren.

Undertyper af skizofreni

Selvom undertyperne ikke længere eksisterer som separate kliniske lidelser, kan de stadig være nyttige som specifikatorer og til behandlingsplanlægning. Der er fem klassiske undertyper:

• paranoid
• hebefrenisk
• udifferentieret
• resterende
• katatonisk

Paranoid skizofreni

Paranoid skizofreni plejede at være den mest almindelige form for skizofreni. I 2013 fastslog American Psychiatric Association, at paranoia var et positivt symptom på lidelsen, så paranoid skizofreni var ikke en separat tilstand. Derfor blev det så bare ændret til skizofreni.

Undertypebeskrivelsen bruges dog stadig på grund af hvor almindelig den er. Symptomerne omfatter:

• vrangforestillinger
• hallucinationer
• uorganiseret tale (ordsalat, ekkolali)
• koncentrationsbesvær
• adfærdssvækkelse (impulskontrol, følelsesmæssig labilitet)
• flad affekt

Vidste du?

Ordsalat er et verbalt symptom, hvor tilfældige ord er kædet sammen i ingen logisk rækkefølge.

Hebefren/disorganiseret skizofreni

Hebefren eller uorganiseret skizofreni er stadig anerkendt af den internationale statistiske klassifikation af sygdomme og relaterede sundhedsproblemer (ICD-10), selvom den er blevet fjernet fra DSM-5.

I denne variation af skizofreni har individet ikke hallucinationer eller vrangforestillinger. I stedet oplever de uorganiseret adfærd og tale. Dette kan omfatte:

• flad affekt
• taleforstyrrelser
• uorganiseret tænkning
• upassende følelser eller ansigtsreaktioner
• problemer med daglige aktiviteter

Udifferentieret skizofreni

Udifferentieret skizofreni var det udtryk, der blev brugt til at beskrive, når en person udviste adfærd, der var gældende for mere end én type skizofreni. For eksempel kan en person, der havde katatonisk adfærd, men også havde vrangforestillinger eller hallucinationer, med ordsalat, være blevet diagnosticeret med udifferentieret skizofreni.

Med de nye diagnostiske kriterier betyder dette blot for klinikeren, at der er en række symptomer til stede.

Resterende skizofreni

Denne “undertype” er lidt tricky. Det er blevet brugt, når en person har en tidligere diagnose af skizofreni, men ikke længere har nogen fremtrædende symptomer på lidelsen. Symptomerne er generelt aftaget i intensitet.

Resterende skizofreni omfatter normalt mere “negative” symptomer, såsom:

• fladtrykt affekt
• psykomotoriske vanskeligheder
• bremset tale
• dårlig hygiejne

Mange mennesker med skizofreni gennemgår perioder, hvor deres symptomer vokser og aftager og varierer i hyppighed og intensitet. Derfor bruges denne betegnelse sjældent længere.

Katatonisk skizofreni

Selvom katatonisk skizofreni var en undertype i den forrige udgave af DSM, er det tidligere blevet argumenteret for, at katatoni burde være mere en specificator. Dette skyldes, at det forekommer i en række forskellige psykiatriske tilstande og generelle medicinske tilstande.

Det præsenterer sig generelt som immobilitet, men kan også se ud som:

• efterlignende adfærd
• mutisme
• en stupor-lignende tilstand

Skizofreni i barndommen

Skizofreni i barndommen er ikke en undertype, men bruges snarere til at henvise til diagnosetidspunktet. En diagnose hos børn er ret usædvanlig.

Når det sker, kan det være alvorligt. Tidligt indsættende skizofreni opstår typisk mellem 13 og 18 år. En diagnose under 13 år anses for at være meget tidligt opstået og er yderst sjælden.

Symptomer hos meget små børn ligner dem ved udviklingsforstyrrelser, såsom autisme og ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). Disse symptomer kan omfatte:

• sproglige forsinkelser
• sen eller usædvanlig kravling eller gang
• unormale motoriske bevægelser

Det er vigtigt at udelukke udviklingsproblemer, når man overvejer en meget tidligt indsættende skizofrenidiagnose.

Symptomer hos ældre børn og teenagere omfatter:

• social tilbagetrækning
• søvnforstyrrelser
• nedsat skolepræstation
• irritabilitet
• mærkelig adfærd
• stofbrug

Yngre individer er mindre tilbøjelige til at have vrangforestillinger, men de er mere tilbøjelige til at have hallucinationer. Efterhånden som teenagere bliver ældre, opstår der normalt mere typiske symptomer på skizofreni som dem hos voksne.

Det er vigtigt at få en kyndig professionel til at stille en diagnose af skizofreni i barndommen, fordi det er så sjældent. Det er afgørende at udelukke enhver anden tilstand, herunder stofbrug eller et organisk medicinsk problem.

Behandlingen bør ledes af en børnepsykiater med erfaring i børneskizofreni. Det involverer normalt en kombination af behandlinger såsom:

• medicin
• terapier
• færdighedstræning
• hospitalsindlæggelse evt

Tilstande relateret til skizofreni

Skizoaffektiv lidelse

Skizoaffektiv lidelse er en særskilt og anderledes tilstand end skizofreni, men bliver nogle gange sat sammen med den. Denne lidelse har elementer af både skizofreni og humørsygdomme.

Psykose – som involverer tab af kontakt med virkeligheden – er ofte en komponent. Humørsygdomme kan omfatte enten mani eller depression.

Skizoaffektiv lidelse er yderligere klassificeret i undertyper baseret på, om en person kun har depressive episoder, eller om de også har maniske episoder med eller uden depression. Symptomer kan omfatte:

• paranoide tanker
• vrangforestillinger eller hallucinationer
• koncentrationsbesvær
• depression
• hyperaktivitet eller mani
• dårlig personlig hygiejne
• appetitforstyrrelse
• søvnforstyrrelser
• social tilbagetrækning
• uorganiseret tænkning eller adfærd

Diagnosen stilles typisk gennem en grundig fysisk undersøgelse, samtale og psykiatrisk evaluering. Det er vigtigt at udelukke enhver medicinsk tilstand eller andre psykiske sygdomme som bipolar lidelse. Behandlinger omfatter:

• medicin
• gruppe- eller individuel terapi
• praktisk livsfærdighedstræning

Andre relaterede forhold

Andre relaterede tilstande til skizofreni omfatter:

• vrangforestillingsforstyrrelse
• kortvarig psykotisk lidelse
• skizofreniform lidelse

Du kan også opleve psykose med en række helbredstilstande.

Takeawayen

Skizofreni er en kompleks tilstand. Ikke alle diagnosticeret med det vil have de samme nøjagtige symptomer eller præsentation.

Selvom undertyper ikke længere diagnosticeres, bruges de stadig som specifikatorer for at hjælpe med klinisk behandlingsplanlægning. At forstå information om undertyper og skizofreni generelt kan også hjælpe dig med at håndtere din tilstand.

Med en præcis diagnose kan en specialiseret behandlingsplan oprettes og implementeres af dit sundhedsteam.