Hvorfor er jeg så træt?

Hvor meget søvn skal du få?

Eksperter ved National Sleep Foundation har udstukket følgende retningslinjer:

Der er en rækkevidde i disse tal, fordi søvnkravene er unikke for hver enkelt person. Mængden af ​​søvn, du har brug for for at fungere bedst muligt, kan være mindre eller mere end nogen anden. Dit søvnbehov kan også blive påvirket af sundheds- og livsstilsfaktorer såsom graviditet, sygdom, aldring, søvnmangel eller søvnkvalitet.

For meget eller for lidt søvn kan føre til forskellige problemer, herunder:

• problemer med årvågenhed
• besvær med hukommelsen
• stress med relationer
• lavere livskvalitet
• øget risiko for bilulykker

Hvad får mig til at være så træt?

Nogle medicinske tilstande kan føre til træthed. Hvis din udmattelse fortsætter ud over blot et par dage eller uger, bør du tage til din læge til kontrol.

1. Jernmangel

Jernmangel, også kaldet anæmi, er en tilstand, der kan få dig til at føle dig ekstremt nedslidt og udmattet. Det er fordi jern er det, der producerer røde blodlegemer, og uden nok røde blodlegemer kan dit blod ikke forsyne dine organer med den mængde ilt, de skal bruge for at fungere korrekt. Andre symptomer på denne tilstand omfatter åndenød, hjertebanken og bleghed.

Jernmangel er almindelig hos kvinder, der stadig har menstruation og omkring 1 ud af 20 mænd og postmenopausale kvinder.

2. Søvnapnø

Søvnapnø er en tilstand, hvor din hals kan indsnævres eller endda lukke i 10 sekunder eller mere, mens du sover. Dette kan gøre det svært for dig at trække vejret, hvilket får dig til at vågne ofte om natten, da din krop reagerer på den stoppede luftstrøm.

At vågne ofte om natten kan få dig til at føle dig træt i løbet af dagtimerne. Søvnapnø kan også få dig til at snorke og få et fald i blodets iltniveau. Denne tilstand er mere almindelig hos overvægtige, midaldrende mænd.

3. Depression

Træthed er et almindeligt symptom på depression. Depression kan få dig til at føle dig drænet for al din energi, og det kan endda gøre det svært for dig at falde i søvn eller få dig til at vågne tidligt hver dag. Andre symptomer på denne stemningslidelse, som omfatter følelser af håbløshed, angst, lav sexlyst og ømhed og smerter, kan variere fra mild til svær.

4. Graviditet

Træthed er et af de tidligste symptomer, du kan opleve under graviditeten. I første trimester producerer din krop meget progesteron, et hormon, der kan gøre dig træt.

Andre tidlige symptomer på graviditet omfatter en udeblevet menstruation, ømme bryster, kvalme og øget vandladning. Hvis du tror, ​​du kan være gravid, kan du besøge din læge eller tage en graviditetstest i håndkøb til bekræftelse.

5. Diabetes

At være for træt er et af hovedsymptomerne på diabetes. Du kan også føle dig overdrevent tørstig, bruge toilettet oftere eller tabe dig. Da diabetes er forårsaget af for meget sukker i dit blod, kan en blodprøve muligvis hjælpe din læge med en diagnose.

6. Underaktiv skjoldbruskkirtel

Et almindeligt symptom på hypothyroidisme er træthed. Symptomerne på denne tilstand udvikler sig langsomt, så du bemærker muligvis ikke nogen med det samme. Du kan også opleve vægtøgning, depression eller muskelsmerter.

En blodprøve kan hjælpe din læge med at måle dine hormonniveauer for at få en korrekt diagnose. Underaktiv skjoldbruskkirtel er mere almindelig hos kvinder og ældre voksne.

7. Kronisk træthedssyndrom

Har du været ekstremt træt i mere end seks måneder? Du kan have kronisk træthedssyndrom (CFS). Selvom du får god hvile, vil du stadig føle dig træt, hvis du har denne tilstand.

Andre symptomer, du kan opleve, omfatter ondt i halsen, hovedpine eller muskel- eller ledsmerter. CFS rammer oftest mennesker i begyndelsen af ​​20’erne til midten af ​​40’erne. Det kan også påvirke børn mellem 13 og 15 år.

8. Narkolepsi vs. at være træt

Narkolepsi, en tilstand, der får folk til at falde i søvn pludseligt, udvikler sig normalt hos mennesker mellem 10 og 25 år.

Symptomer på narkolepsi omfatter:

• Pludselig tab af muskeltonus, der kan føre til sløret tale eller generel svaghed. Også kaldet katapleksi, kan dette symptom kun vare fra et par sekunder til flere minutter. Det udløses normalt af intense følelser.
• Søvnlammelse, som er en manglende evne til at bevæge sig eller tale, når du falder i søvn eller vågner op fra søvn. Disse episoder varer normalt kun et par sekunder eller minutter, men de kan være ekstremt skræmmende.
• Hallucinerende, mens du vågner mellem drømme og oplever dine drømme som virkelighed.

9. Søvngæld

Mennesker kan ikke leve uden søvn. For mange mennesker er søvngæld skyld i, at de føler sig kronisk træt i løbet af dagen. Søvngæld opstår, når du ikke får nok søvn i dage, uger eller måneder i træk. Det kan have en negativ indvirkning på dit helbred, såsom at hæve cortisolniveauer eller skabe insulinresistens.

Du kan ikke “indhente” søvn, men at lave livsstilsændringer kan hjælpe enormt med at få din krop og dit sind tilbage på sporet og føle dig udhvilet igen. Tænk på det som at tilbagebetale din søvngæld. Prøv at sove et par ekstra timer i weekenden eller gå i seng et par timer tidligere om natten.

Hvornår skal du se din læge

Lav en aftale med din læge, hvis livsstilsændringer og bedre søvnvaner ikke hjælper dig. Du bør også tale med din læge, hvis din søvnighed er ledsaget af symptomerne på ovenstående tilstande, eller hvis du har andre bekymringer om dit helbred.

Din læge kan udføre tests afhængigt af, hvad de tror, ​​der kan forårsage din udmattelse. Det kan være nyttigt for dig at føre en søvndagbog for at give din læge et fuldstændigt billede af dine nattevaner. Sørg for at medtage, hvornår du falder i søvn og vågner, hvor ofte du vågner om natten, og alle andre symptomer, du føler, er værd at bemærke.

Tips til bedre søvn

Følg disse tips for at få en bedre nattesøvn:

Prøv at holde dig til en søvnplan. Følg den i løbet af ugen og i weekenden for at holde dine hviletider konsekvente.

Lav et sengetidsritual. Dæmp lyset og deltag i rolige, afslappende aktiviteter.

Undgå lur, da det kan forstyrre nattesøvnen. Lure sent på eftermiddagen kan især gøre det svært at falde i søvn om natten.

Træn hver dag. Kraftig træning kan hjælpe dig til at sove bedst, men selv en let træning kan hjælpe dig med at nikke lettere af om natten.

Finjuster dit søvnmiljø. De fleste mennesker sover bedst, når rumtemperaturen er mellem 60 og 67˚F (16 og 19˚C). Hvis der er distraktioner i dit miljø, kan du overveje at bruge mørklægningsgardiner, ørepropper eller en hvid støjmaskine.

Tjek dine puder og madras. Hvis de ikke er behagelige, kan det være svært for dig at falde i søvn. En madras skal holde dig omkring 10 år. Mens du er i gang, skal du sørge for, at disse varer er fri for allergener, der kan genere dig.

Spørgsmål og svar