Håndtering af bivirkninger af CML-behandling

Behandling for kronisk myeloid leukæmi (CML) involverer at tage forskellige medikamenter og gennemgå andre terapier, der kan give nogle ubehagelige bivirkninger.

Disse kan omfatte:

  • hjerteproblemer, såsom uregelmæssig hjerterytme og kongestiv hjertesvigt
  • træthed
  • kvalme
  • hårtab
  • diarré
  • depression
  • udslæt eller andre hudproblemer
  • sår i munden

Den gode nyhed er, at de fleste mennesker kan håndtere deres bivirkninger uden at skulle stoppe behandlingen.

Håndtering af bivirkninger

Her er et par tips til at håndtere de forskellige bivirkninger ved CML-behandling.

Hjertepåvirkninger

Tyrosinkinasehæmmere (TKI’er) er lægemidler, der bruges som en form for målrettet terapi til behandling af forskellige former for kræft.

TKI-medicin, såsom Gleevec, kan påvirke dit hjertes rytme. Dette er ikke en almindelig bivirkning, men det kan ske. Du kan have fornemmelsen af, at dit hjerte ræser eller springer over slag, mens du tager TKI’er som Gleevec.

Hvis du har hjerteproblemer, såsom arytmi, før behandlingen, skal du sørge for at fortælle det til din læge.

De vil måske bestille et EKG, før du begynder din medicin, og planlægge opfølgninger for at overvåge eventuelle hjerteændringer under din behandling.

Træthed

Du kan opleve ekstrem træthed eller træthed, mens du er i behandling for CML. Disse er almindelige symptomer blandt dem, der behandles for kræft generelt.

Prøv at hvile dig, når du kan. Let motion, som at gå, svømme og cykle, og forblive hydreret, kan også hjælpe på din træthed.

Anæmi og lavt antal røde blodlegemer kan nogle gange forværre din træthed. Din læge kan teste dit blod for at bestemme dine niveauer og ordinere medicin til at behandle anæmien og hjælpe med din træthed.

Kvalme

Du kan føle kvalme eller miste appetitten, især under kemoterapibehandlinger, men ikke alle har denne bivirkning.

Du kan opleve kvalme, hvis:

  • du er en kvinde
  • du er yngre end 50 år
  • du har haft morgenkvalme under graviditeten
  • du har en historie med køresyge

Din læge kan anbefale visse medicin mod kvalme. Ondansetron (Zofran), alprazolam (Xanax) og metoclopramid (Reglan) er blot nogle få, der kan hjælpe.

Ud over medicin kan det at spise små måltider, der appellerer til dig, hjælpe med at bekæmpe kvalme. Det hjælper også at drikke masser af væske og holde sig væk fra triggere, som ubehagelige lugte.

At øve meditation og dybe vejrtrækningsøvelser er yderligere måder at hjælpe med at slappe af i din krop og bekæmpe kvalme.

Hårtab

Kemoterapi kan dræbe sunde celler, der hjælper med hårvækst. Du kan miste hår over forskellige dele af din krop – dine øjenvipper, armhulehår, kønsbehåring osv. – ikke kun på dit hoved.

Der er ikke meget du kan gøre for at forhindre hårtab. Du kan begynde at tabe dit hår omkring 2 til 4 uger efter behandlingen.

Den gode nyhed er, at hårtab normalt er midlertidigt.

Hår begynder generelt at vokse tilbage omkring 3 til 6 måneder efter du har afsluttet kemoterapi. Når det vokser tilbage, kan det have en anden farve eller tekstur.

Læger udforsker potentielle måder at forhindre hårtab på. Selvom de ikke har været ekstremt effektive, har de set nogle positive resultater.

Metoder til forebyggelse af hårtab omfatter:

  • Kryoterapi. I denne behandling placerer du isposer på dit hoved for at bremse blodgennemstrømningen til din hovedbund. Nogle mennesker har haft succes med denne metode, men den kan medføre en risiko for, at kræften vender tilbage i de områder, der behandles med isposerne.
  • Rogaine. Dette lægemiddel stopper ikke hårtab, men det kan hjælpe dit hår tilbage hurtigere efter behandling.

Hvis du føler dig selvbevidst omkring hårtab, kan det hjælpe at forkæle dig selv med noget, der får dig til at føle dig godt tilpas, når du ser dig i spejlet, som en ny hat eller sjov makeup.

Du kan også oprette forbindelse til en støttegruppe for at tale med andre, der forstår og deler din oplevelse.

Diarré

Diarré er en af ​​de mest almindelig bivirkninger af TKI-lægemidler. Kemoterapi kan også dræbe cellerne i dine tarme og føre til diarré.

Ud over det kan stressen og angsten ved at gå gennem kræftbehandling fra tid til anden forstyrre din mave.

Diarré er en bivirkning, som bør diskuteres med din læge, især hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • seks eller flere løs afføring på en dag i 2 dage eller mere
  • blod i din diarré
  • manglende evne til at tisse i 12 timer eller længere
  • manglende evne til at holde væsker nede som vand
  • vægttab
  • forstoppelse i kombination med diarré
  • hævet mave
  • feber over 100,4˚F (38˚C)

Hvis du har diarré, skal du sørge for at drikke masser af vand og andre væsker. En af de største bekymringer er dehydrering.

Hold dig også til mad med lavt fiberindhold. For eksempel:

  • bananer
  • ris
  • æblemos
  • ristet brød

Hold dig væk fra andre fødevarer, der kan irritere dine tarme, såsom:

  • mejeriprodukter
  • krydret mad
  • alkohol
  • koffeinholdige drikkevarer
  • appelsiner
  • sveskejuice
  • fødevarer med højt fedt- og fiberindhold

Probiotika kan hjælpe. Du kan finde disse tarm-sunde mikroorganismer i fødevarer som yoghurt eller i kosttilskud.

Disse bakterier hjælper med at genoprette din normale fordøjelse. Nogle navne, du kan støde på, inkluderer Lactobacillus eller Bifidobacterium. Din læge kan muligvis foreslå visse probiotiske kosttilskud.

Depression

En anden bivirkning forbundet med TKI’er er depression. Du kan også opleve følelser af depression relateret til din kræftsygdom generelt, og stofferne kan gøre det værre.

Det er vigtigt at fortælle en pårørende og din læge, hvis du har disse følelser, især hvis de fortsætter i 2 uger eller længere.

Regelmæssig motion kan hjælpe med at lindre depression. Så kan søge rådgivning for at tale om din kræftsygdom og dine følelser. At omgive dig selv med et netværk af støttende mennesker kan også hjælpe.

Din læge kan hjælpe dig med at finde og henvise til støttegrupper. Det er uvurderligt at tale med folk, der går igennem lignende problemer.

Det er vigtigt at huske, at dine følelser er gyldige. Det er hårdt at gå igennem kræftbehandling.

Hvad der ikke nødvendigvis er normalt, er at være ude af stand til at spise eller sove, føle sig rastløs eller forvirret, have problemer med at trække vejret, eller at dine følelser forstyrrer dit daglige liv.

Tal med din læge om disse følelser. Ring 911, hvis du har selvmordstanker.

Ved, at der er hjælp at hente.

Udslæt og andre hudproblemer

TKI’er kan forårsage udslæt og andre hudproblemer såsom mundsår. Næsten 90 ud af 100 personer, der tager TKI’er, oplever denne bivirkning.

Hudproblemer kan begynde ca 2 uger ind i din behandling. Fortæl det til din læge, hvis du oplever denne bivirkning, fordi tidlig behandling er nøglen til at holde den godt behandlet.

Din læge kan ordinere hydrocortisoncreme, tetracyclin eller oral minocyclin (Minocin).

Selvom disse lægemidler muligvis ikke stopper dit udslæt i at opstå, kan de hjælpe med at bremse udviklingen af ​​dine hudproblemer og mindske sværhedsgraden.

Brug af solcreme kan hjælpe med at beskytte din hud mod UV-lys, som kan gøre dit udslæt værre. Læs etiketterne omhyggeligt, og prøv at vælge solcremer, der ikke indeholder irriterende alkohol.

At bære tøj med lange ærmer eller ben er en anden mulighed.

At vælge milde sæber og rengøringsmidler, springe over varme brusere og vælge hypoallergen makeup, når det er muligt, kan også hjælpe med at håndtere dine hudproblemer.

Mundsår

Mundsår er en anden almindelig bivirkning ved TKI-behandling. Din læge kan ordinere, hvad der almindeligvis er kendt som “magisk mundskyl” for at hjælpe med denne bivirkning.

Du ville bruge det hver 4 til 6 timer. Undgå at spise eller drikke i 30 minutter efter brug.

Andre ting du kan gøre:

  • Børst og tandtråd regelmæssigt.
  • Spring krydret mad og varm mad og drikkevarer over.
  • Spis blød mad.
  • Brug mildere tandpasta, eller brug bare bagepulver til at børste tænder.
  • Skyl munden med saltvand flere gange om dagen.

Hvornår skal du se din læge

Håndtering af bivirkninger kan hjælpe dig med at slappe af og føle dig mere komfortabel under behandlingen. Fortæl din læge, hvad du oplever, og spørg, hvordan dit medicinske team kan hjælpe dig.

For eksempel er der forskellige lægemidler, der kan hjælpe med at lindre visse problemer. Din læge kan muligvis også anbefale livsstilsændringer, der kan mindske bivirkninger.

Det er også en god idé at fortælle det til din læge, hvis du bemærker noget usædvanligt, eller hvis en bivirkning dybt påvirker din hverdag. Kontakt din læge, hvis du oplever nogle af disse symptomer:

  • feber over 100,4˚F (38˚C) eller ukontrolleret kulderystelse
  • usædvanlig blødning eller blå mærker, såsom blod i din urin eller næseblødning
  • kvalme eller opkastning, der afholder dig fra at tage din medicin eller spise og drikke
  • alvorlige maveproblemer, såsom diarré, kramper eller forstoppelse
  • åndenød og hoste
  • nyt udslæt eller kløe
  • hovedpine, der ikke giver op
  • smerte eller ømhed, hævelse eller pus overalt på din krop
  • episoder med selvskade

Behandlinger for CML

Oral medicin kaldet tyrosinkinasehæmmere eller TKI’er er en populær mulighed for mennesker i den kroniske fase af myeloid leukæmi.

Disse lægemidler blokerer proteinet tyrosinkinase fra at vokse og formere kræftceller.

Denne behandling er ret effektiv. De fleste mennesker, der tager TKI’er, går til sidst i remission.

Tilgængelige TKI’er inkluderer:

  • imatinib (Gleevec)
  • dasatinib (Sprycel)
  • nilotinib (Tasigna)
  • bosutinib (Bosulif)
  • ponatinib (Iclusig)

Sammen med medicin kan du modtage kemoterapibehandlinger. Kemoterapi tages gennem munden eller gives intravenøst ​​(i dine vener). Det virker ved at dræbe celler, der formerer sig hurtigt.

Selvom denne behandling kan dræbe leukæmiceller, kan den også dræbe andre hurtigtvoksende celler, som dem, der laver dit hår eller vævene i din mund og i din tarm, blandt andre.

Det er vigtigt for dig at rapportere eventuelle ændringer i dit helbred til din læge. Når det er sagt, kan nogle bivirkninger være uundgåelige. Din læge kan hjælpe dig med at identificere livsstilsændringer og andre måder at reducere bivirkninger på.

Husk, at du og din læge er partnere i din behandling. Din læge kender behandlingerne og potentielle bivirkninger, men du kender din krop. Sørg for at kommunikere, hvordan du har det.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss