Angst rystende: Hvad forårsager det?

Angst og rysten

Angst og bekymring er følelser, som alle føler på et tidspunkt. Cirka 40 millioner amerikanske voksne har angstlidelser.

Følelser af angst kan udløse andre symptomer, såsom:

• muskelspændinger
• koncentrationsbesvær
• øget puls
• ukontrollabel rysten eller skælven

Rystelser forårsaget af angst er ikke farlige, men de kan være ubehagelige. Nogle gange kan det hurtigt eskalere til andre symptomer at miste kontrollen over din krop, når du har angst.

Denne artikel vil udforske sammenhængen mellem rysten og angst og give dig nogle ideer til, hvordan du kan behandle dette symptom.

Panikangst

Panikangst og angst, der fører til angreb, har nogle ting til fælles, men de er ikke den samme tilstand. Begge tilstande kan føre til fysiske symptomer, der føles ude af din kontrol, inklusive rysten og “rystelser”.

Hvis du har generaliseret angst, kan almindelige situationer få dig til at føle dig intenst bange eller overvældet. Du kan have svært ved at koncentrere dig. Du kan også opleve, at dit sind bliver “tomt”, når frygten og bekymringen fra dine tanker tager over.

Derudover kan hovedpine, muskelsmerter og andre smerter, du ikke kan forklare, ledsage dine angsttanker.

Panikanfald har ikke altid en klar årsag. Når du har panikanfald på grund af en bestemt trigger, kaldes det et forventet panikanfald. Det betyder, at de er lidt forudsigelige.

Symptomerne på et panikanfald kan ses og identificeres af en anden, mens symptomerne på angst hovedsageligt finder sted i dit sind og kan være sværere at få øje på.

Når du har svær angst, kan det forårsage fysiske symptomer. Opfattet stress, fare og høje niveauer af følelser sætter normalt angst i gang. Angst kan føre til et panikanfald, men det gør det ikke altid.

På samme måde betyder det ikke, at du har et panikanfald, at du har en angsttilstand.

Rysten og rysten

Når din krop udsættes for stress, går den i kamp-, flugt- eller frysetilstand. Stresshormoner oversvømmer din krop og fremskynder din puls, blodtryk og vejrtrækning.

Din krop forbereder sig på at håndtere stressfaktoren, og tolker angsten som et signal om, at du bliver nødt til at stå fast eller flygte fra fare. Dine muskler bliver klaret til at handle, hvilket fører til en rystende fornemmelse, trækninger eller rysten.

Andre symptomer

Andre symptomer på angst og panikangst omfatter:

• svært ved at koncentrere sig om andet end angsttanker
• træthed og muskelsmerter
• hovedpine eller migræne
• kvalme, opkastning eller tab af appetit
• hurtig vejrtrækning
• overdreven svedtendens
• føler sig anspændt, irritabel og “på kanten”

Sådan holder du op med at ryste

Når du har fastslået, at du har et panik- eller angstanfald, kan kampen mod dine symptomer få dem til at vare længere.

Den mest effektive strategi til at stoppe rysten fra panik eller angst er at guide din krop tilbage til en afslappet tilstand. Visse teknikker kan hjælpe dig med at falde til ro:

• Progressiv muskelafspænding. Denne teknik fokuserer på at trække sammen og derefter frigøre forskellige muskelgrupper. Det kan gøres i takt med dyb vejrtrækning. Målet med at praktisere denne teknik er at få din krop til at slappe af. Dette kan forhindre dig i at ryste.
• Yogastillinger. Barnets positur og solhilsener kan hjælpe dig med at regulere dit åndedræt og bringe roen tilbage til din krop. Regelmæssig yogapraksis er blevet vist at reducere angstsymptomer.
• Mindfulness øvelser. Øvelser, der inkorporerer meditation, kan også hjælpe med at forhindre dig i at ryste. Mindfulness meditationer til at guide dig gennem 5 til 10 minutters bevidsthed og afslapning. Disse kan findes på apps, som f.eks Headspace og online.

At praktisere disse teknikker, når du ikke er i en tilstand af panik eller angst, vil gøre dem mere effektive, når du skal bruge dem.

Andre behandlinger

Langsigtede løsninger til mennesker med angst eller panikangst kan omfatte medicin og hjælp fra en autoriseret terapeut eller psykiater. Adskillige terapimetoder kan hjælpe dig med at identificere de udløsende årsager til dine ængstelige tanker og følelser. Disse omfatter:

• kognitiv adfærdsterapi (CBT)
• samtaleterapi

• øjenbevægelsesdesensibilisering og oparbejdningsterapi (EDMR)

Hvis du ofte oplever angst eller panikanfald, bør du tale med din læge om medicinbehandlingsmuligheder. Disse omfatter:

• Benzodiazepiner. Disse er stoffer, der hjælper med at slappe af dit sind og berolige din krop. Alprazolam (Xanax), chlordiazepoxid (Librium) og clonazepam (Klonopin) er eksempler på denne klasse af lægemidler, der bruges til kortvarig angst og paniklindring. Både ordinerende læger og patienter bør være opmærksomme på, at benzodiazepiner er forbundet med en risiko for tolerance, afhængighed og afhængighed. Det Food and Drug Administration kræver, at de bærer en advarsel i æske.
• Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI’er). Dette er en klasse af lægemidler, der kan ordineres til langtidsbehandling. Escitalopram (Lexapro), fluoxetin (Prozac) og paroxetin (Paxil) er eksempler på denne type lægemidler, der normalt ordineres til behandling af depression og angst.
• Monaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere). MAO-hæmmere bruges til at behandle panikangst, men kan også virke mod angst. Dicarboxamid (Marplan) og tranylcypromin (Parnate) er eksempler på denne type medicin.

Integrative behandlinger, som urtete og kosttilskud, kan skære ned på angst og panikanfald for nogle mennesker. Der skal laves mere forskning i urtebehandlinger for at afgøre, om de er effektive.

Husk, at naturlægemidler ikke nødvendigvis er bedre for din krop end traditionel medicin. Naturlægemidler har egenskaber, der forårsager bivirkninger og interaktioner ligesom medicin gør.

Bundlinjen

Fysiske symptomer, der føles ude af din kontrol, kan være skræmmende og få din angst til at føles endnu værre. Den gode nyhed er, at angst og panik kan hjælpes med medicin, terapi og en korrekt diagnose.

Lav en aftale med din læge, hvis du oplever angst-induceret skælven eller rysten.