ADHD og depression
Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en neuroudviklingsforstyrrelse. Det kan påvirke dine følelser, adfærd og måder at lære på. Mennesker med ADHD bliver ofte diagnosticeret som børn, og mange fortsætter med at vise symptomer i voksenalderen. Hvis du har ADHD, kan du tage skridt til at håndtere det. Din læge kan ordinere medicin, adfærdsterapi, rådgivning eller andre behandlinger.
Et uforholdsmæssigt stort antal børn og voksne med ADHD oplever også depression. For eksempel har forskere fra University of Chicago fundet ud af, at unge med ADHD har 10 gange større risiko for at udvikle depression end dem uden ADHD. Depression kan også ramme voksne med ADHD.
Hvis du har mistanke om, at du har ADHD, depression eller begge dele, så lav en aftale med din læge. De kan hjælpe med at diagnosticere dine symptomer. De kan også hjælpe dig med at udvikle en behandlingsplan, der virker for dig.
Hvad er symptomerne?
ADHD er en paraplybetegnelse for en lang række symptomer. Der er tre hovedtyper af tilstanden:
- Overvejende uopmærksom type: Du kan have denne type ADHD, hvis du har problemer med at være opmærksom, kæmper for at organisere dine tanker og let bliver distraheret.
- Overvejende hyperaktiv-impulsiv type: Du kan have denne type ADHD, hvis du ofte føler dig rastløs, afbryder eller udsletter information og finder det svært at holde dig stille.
- Kombinationstype: Hvis du har en kombination af de to typer beskrevet ovenfor, har du en kombinationstype ADHD.
Depression kan også forårsage en række forskellige symptomer. Almindelige symptomer omfatter:
- vedvarende følelser af tristhed, håbløshed, tomhed
- hyppige følelser af angst, irritabilitet, rastløshed eller frustration
- tab af interesse for ting, du plejede at nyde
- problemer med at være opmærksom
- ændringer i din appetit
- problemer med at sove
- træthed
Nogle af symptomerne på depression overlapper med symptomerne på ADHD. Dette kan gøre det svært at skelne mellem de to forhold. For eksempel kan rastløshed og kedsomhed være symptomatisk for både ADHD og depression. I nogle tilfælde kan den medicin, der er ordineret til ADHD, også give bivirkninger, der efterligner depression. Nogle ADHD-medicin kan forårsage:
- søvnbesvær
- mistet appetiten
- humørsvingninger
- træthed
- rastløshed
Hvis du har mistanke om, at du kan være deprimeret, så lav en tid hos din læge. De kan hjælpe med at identificere årsagen til dine symptomer.
Hvad er risikofaktorerne?
Hvis du har ADHD, påvirker en række risikofaktorer dine chancer for at udvikle depression.
Køn
Du er mere tilbøjelig til at udvikle ADHD, hvis du er mand. Men ifølge forskere fra University of Chicago, er du mere tilbøjelig til at udvikle depression med ADHD, hvis du er kvinde. Kvinder med ADHD har større risiko for at blive deprimerede end mænd.
ADHD type
Forskerne fra University of Chicago fandt også ud af, at personer, der har overvejende uopmærksom type ADHD eller kombineret type ADHD, er mere tilbøjelige til at opleve depression end dem med den hyperaktive-impulsive variant.
Mors helbredshistorie
Din mors mentale helbredstilstand påvirker også dine chancer for at udvikle depression. I en artikel offentliggjort i
Hvad er risikoen for selvmordstanker?
Hvis du blev diagnosticeret med ADHD mellem 4 og 6 år, kan du have en højere risiko for at blive deprimeret og få selvmordstanker senere i livet. Forskning offentliggjort i
Din samlede risiko for selvmordstanker er stadig relativt lav. Studielederen, Dr. Benjamin Lahey, bemærker: “Selvmordsforsøg var relativt sjældne, selv i undersøgelsesgruppen … mere end 80 procent af børnene med ADHD forsøgte ikke at begå selvmord.”
Selvmordsforebyggelse
Hvis du tror, at nogen er i umiddelbar risiko for selvskade eller såre en anden person:
- Ring 911 eller dit lokale alarmnummer.
- Bliv hos personen, indtil der kommer hjælp.
- Fjern alle våben, knive, medicin eller andre ting, der kan forårsage skade.
- Lyt, men lad være med at dømme, argumentere, true eller råbe.
Hvis du tror, nogen overvejer selvmord, så få hjælp fra en krise- eller selvmordsforebyggende hotline. Prøv National Suicide Prevention Lifeline på 800-273-8255.
Kilder: National Suicide Prevention Lifeline og Administration af stofmisbrug og mental sundhed
Hvordan kan du behandle ADHD og depression?
Tidlig diagnose og behandling er nøglen til at håndtere symptomer på både ADHD og depression. Hvis du har mistanke om, at du har en tilstand eller begge, skal du bestille tid hos din læge. De kan hjælpe dig med at udvikle en behandlingsplan, der virker for dig.
Din læge kan ordinere en kombination af behandlinger, såsom medicin, adfærdsterapi og samtaleterapi. Nogle antidepressive medicin kan også hjælpe med at lindre symptomer på ADHD. For eksempel kan din læge ordinere imipramin, desipramin eller bupropion. De kan også ordinere stimulerende medicin til ADHD.
Adfærdsterapi kan hjælpe dig med at udvikle mestringsstrategier til at håndtere dine symptomer. Det kan hjælpe med at forbedre dit fokus og opbygge dit selvværd. Samtaleterapi kan også give lindring af symptomer på depression og stress ved at håndtere en kronisk helbredstilstand. Det er også vigtigt at føre en sund livsstil. Prøv for eksempel at få nok søvn, spis en velafbalanceret kost og motioner regelmæssigt.
Takeawayen
Hvis du har ADHD, øges dine chancer for at udvikle depression. Hvis du har mistanke om, at du oplever depression, så lav en tid hos din læge. De kan hjælpe dig med at identificere årsagen til dine symptomer og anbefale behandling.
At leve med ADHD og depression kan være udfordrende, men du kan tage skridt til at håndtere begge forhold. Din læge kan ordinere stimulerende og antidepressiv medicin. De kan også anbefale rådgivning eller andre terapier.
Discussion about this post