10 spørgsmål, du skal stille din læge om ITP

1. Hvad forårsagede min tilstand?

ITP betragtes som en autoimmun reaktion, hvor din krop angriber sine egne celler. I ITP angriber din krop blodplader, hvilket sænker dit antal af denne type blodlegemer. Ligesom andre autoimmune sygdomme er den underliggende årsag til disse blodpladeangreb ikke kendt.

Nogle tilfælde af ITP er forbundet med autoimmune reaktioner fra nylige bakterielle eller virale infektioner. Langtidsvira, såsom HIV og hepatitis C, kan også føre til ITP.

Når du forstår den underliggende årsag, der kan være medvirkende til din tilstand, vil det hjælpe dig og din læge med at danne en ITP-behandlingsplan. Du skal muligvis også behandle eventuelle virusinfektioner, der forårsager et lavt antal blodplader.

2. Hvad betyder mine blodpladeresultater?

ITP er forårsaget af et lavt antal blodplader. Blodplader er de typer blodlegemer, der hjælper dit blod til at størkne, så du ikke bløder for meget. Når du ikke har nok blodplader, er du mere modtagelig for spontane blå mærker og blødninger.

En normal blodpladeaflæsning er mellem 150.000 og 450.000 blodplader pr. mikroliter (mcL) blod. Personer med ITP har aflæsninger under 100.000 blodplader pr mcL. En aflæsning på mindre end 20.000 blodplader pr. mcL kan betyde, at du har en større risiko for indre blødninger.

3. Hvad er min risiko for indre blødninger?

Både intern og ekstern blødning er forbundet med ITP. Indre blødninger kan udgøre en højere risiko for komplikationer, fordi du ikke altid ved, at det sker. Som en tommelfingerregel, jo lavere dit trombocyttal, jo højere er risikoen for indre blødninger, ifølge Mayo Clinic.

I alvorlige tilfælde kan ITP forårsage blødning i hjernen. Men ifølge National Heart, Lung, and Blood Institute (NHLBI), dette er en sjælden begivenhed.

4. Hvad kan jeg gøre for at forhindre blødning og blå mærker?

Når du har ITP, kan indre og ydre blødninger og blå mærker opstå, selvom du ikke er blevet skadet. Skader sætter dig dog i fare for mere omfattende blødninger. Det er vigtigt at beskytte dig selv mod skade, når det er muligt. Dette kan involvere at bære beskyttelsesudstyr, såsom en hjelm, når du cykler. Det er også vigtigt at være forsigtig, når du går på ujævne eller glatte overflader for at forhindre fald.

5. Er der noget, jeg bør undgå med ITP?

Din læge kan anbefale dig at undgå visse steder og aktiviteter for at beskytte dig selv mod infektion og skade. Dette afhænger af sværhedsgraden af ​​din tilstand. Som en tommelfingerregel skal du muligvis undgå kontaktsport, såsom fodbold, fodbold og basketball.

Du behøver dog ikke at undgå alle aktiviteter – faktisk er regelmæssig motion vigtig for at holde dit kardiovaskulære system sundt.

6. Hvad hvis min behandling ikke virker?

Forværrede symptomer såsom synlige blå mærker eller blødninger kan betyde, at din nuværende behandling ikke virker. Andre symptomer, såsom blod i din urin eller afføring eller kraftigere menstruation hos kvinder, kan alle være tegn på, at din nuværende behandling muligvis ikke er tilstrækkelig.

Din læge kan anbefale at holde op med medicin, der kan øge din blødning. Disse kan omfatte ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) som ibuprofen eller aspirin.

Hvis din medicin stadig ikke virker, så spørg din læge om andre ITP-behandlingsmuligheder. De kan anbefale at skifte ITP-medicin eller inkludere andre behandlinger såsom immunglobulin-infusioner. Så tal med din læge. Det er vigtigt at lære alle dine muligheder at kende.

7. Skal jeg fjerne min milt?

Nogle mennesker med ITP kan i sidste ende have brug for en miltfjernelse. Denne operation, kendt som en splenektomi, udføres som en sidste udvej, når flere medikamenter ikke har hjulpet.

Milten, som er placeret på den øverste venstre side af din mave, er ansvarlig for at lave infektionsbekæmpende antistoffer. Det er også ansvarligt for at fjerne beskadigede blodceller og blodplader fra blodbanen. Nogle gange kan ITP fejlagtigt få din milt til at angribe sunde blodplader.

En splenektomi kan stoppe disse angreb på dine blodplader og forbedre dine symptomer på ITP. Men uden en milt kan du være i fare for flere infektioner. Af denne grund anbefales en splenektomi ikke til alle med ITP. Spørg din læge, om dette er en mulighed for dig.

8. Er min ITP akut eller kronisk?

ITP identificeres ofte som enten akut (kortvarig) eller kronisk (langvarig). Akut ITP udvikler sig ofte efter en alvorlig infektion. Det er mere almindeligt hos børn, ifølge NHLBI. Akutte tilfælde varer typisk under seks måneder med eller uden behandling, mens kronisk ITP varer længere, ofte livslangt. Men selv kroniske tilfælde behøver muligvis ikke behandling afhængigt af sværhedsgraden. Det er vigtigt, at du spørger din læge om disse forskelle i diagnosen for at hjælpe dig med at beslutte dig for en behandlingsmulighed.

9. Er der nogle alvorlige symptomer, jeg skal holde øje med?

Røde eller lilla pletter på huden (petekkier), blå mærker og træthed er almindelige symptomer på ITP, men disse er ikke nødvendigvis livstruende. Du kan spørge din læge, om forværring af sådanne symptomer kan betyde, at du skal ændre din behandlingsplan eller få opfølgende test.

Din læge kan også råde dig til at ringe til dem, hvis du oplever symptomer på en infektion eller blødning. Disse kan omfatte:

• rystende kuldegysninger
• høj feber
• ekstrem træthed
• hovedpine
• brystsmerter
• stakåndet

Hvis du oplever en blødning, der ikke stopper, skal du ringe til 911 eller din lokale alarmcentral. Ukontrollerbar blødning betragtes som en medicinsk nødsituation.

10. Hvad er udsigterne for min tilstand?

Ifølge NHLBI, lever de fleste mennesker med kronisk ITP i årtier uden større komplikationer. ITP kan være midlertidig, og den kan være mild. Det kan også være alvorligt og kræve mere aggressiv behandling.

Din læge kan give dig en bedre idé om dit syn baseret på din alder, generelle helbred og respons på behandlingen. Selvom der ikke er nogen kur mod ITP, kan regelmæssige behandlinger kombineret med en sund livsstil hjælpe dig med at styre din tilstand. Det er også vigtigt, at du følger din behandlingsplan for at sikre den bedste livskvalitet.