Fremskridt inden for et klinisk område som strålingsonkologi kan understrege enten forbedringer i tumorkontrol eller fald i normale vævsbivirkninger eller begge dele. I årtier forsøgte stråleonkologer at øge tumorkontrollen ved at udvide behandlingsfelterne og inkludere mere og mere væv i det bestrålede område. For nylig er imidlertid en alternativ lokaliseret behandlingsfilosofi, der lægger vægt på meget mere begrænsede behandlingsområder, blevet evalueret. For meget små kliniske mål kan en behandlingsteknik såsom stereotaktisk strålekirurgi eller brachyterapi med høj dosishastighed være passende og mere effektiv end intensitetsmoduleret strålebehandling.
Disse meget fokale procedurer er dog ikke velegnede til større anatomiske mål. For disse større mål har klinikere og fysikere arbejdet på at udvikle måder til at forme dosisfordelingerne, så de matcher målstedets geometri og dermed skåne stort set alt omgivende normalt væv. Dette har tidligere været umuligt, fordi behandlingsfelter blev designet til at være meget ensartede, hvilket resulterede i relativt store behandlingsvolumener.
De nyere “dosis-painting”-teknikker lægger meget mindre vægt på dosimetrisk ensartethed og meget mere vægt på et nøje match mellem intensiteten af behandlingen og den opfattede tumorrisiko i hvert område. Ved at “modulere” behandlingsstråler og ved at opdele anatomiske mål i et stort antal forbundne delmål (som hver især kan målrettes individuelt) kan der opnås et meget bedre match mellem den deponerede stråling og den anatomiske tumorplacering. Denne tilgang kaldes “intensitetsmoduleret strålebehandling” eller IMRT.
De intensitetsmodulerede strålebehandlingsprogrammer
På Cleveland Clinic er flere forskellige intensitetsmodulerede strålebehandlingsprogrammer i praksis. For disse intensitetsmodulerede strålebehandlingsprogrammer tyder de tidlige kliniske resultater på, at intensitetsmoduleret strålebehandlingseffektivitet er mindst lige så god som dem, der opnås ved brug af de ældre teknikker, og normal vævsbesparelse er væsentligt bedre. Flere års opfølgningsdata vil være påkrævet, før specifik tumorkontrolstatistik kan offentliggøres for intensitetsmoduleret strålebehandling. Ikke desto mindre er vi overbeviste om, at intensitetsmoduleret strålebehandling repræsenterer et stort evolutionært skridt i den strålekirurgiske teknologiske fremskridt, som det ses inden for klinisk strålemedicin.
Discussion about this post