Oversigt
Hvad er mikroskopisk colitis?
Mikroskopisk colitis er en inflammatorisk tarmsygdom, hvor tyktarmen (tyktarmen) bliver betændt (hævet, irriteret). Der er to typer af mikroskopisk colitis, lymfocytisk colitis og kollagenøs colitis:
- Patienter, der har lymfocytisk colitis, har en stigning i lymfocytter (hvide blodlegemer) i epitelet (slimhinden i tyktarmen).
- Hos patienter, der har collagenøs colitis, bliver laget af kollagen (fibrøst bindevæv) under epitelet tykkere.
Kvinder, personer over 50 år og personer, der har en autoimmun sygdom (immunsystemet angriber kroppen) er mere tilbøjelige til at have mikroskopisk colitis.
Symptomer og årsager
Hvad forårsager mikroskopisk colitis?
Mikroskopisk colitis kan have flere forskellige årsager, herunder følgende:
- Visse autoimmune sygdomme, herunder cøliaki, skjoldbruskkirtelsygdomme, reumatoid arthritis og psoriasis
- Medicin, herunder ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, såsom aspirin, ibuprofen og naproxen; antacida og halsbrand medicin; antidepressiva; og visse lægemidler til behandling af kræft eller hjertesygdomme
- Infektioner (forårsaget af bakterier eller vira)
- Genetik (arvelighed)
- Rygning
Hvad er symptomerne på mikroskopisk colitis?
Det vigtigste symptom på mikroskopisk colitis er ikke-blodig diarré, som patienten kan have i nogen tid. Andre symptomer omfatter:
- Føler altid, at du skal have afføring
- Vægttab
- Smerter og kramper i maven
- Fækal inkontinens (lækker afføring, forårsaget af manglende evne til at kontrollere afføringen)
- Kvalme
- Dehydrering (ekstrem tørst)
- Galdesyre malabsorption. Galde dannes og frigives af leveren og sendes derefter gennem rørlignende strukturer kaldet galdegange til tyndtarmen, hvor det hjælper kroppen med at nedbryde og absorbere mad. Ved galdesyremalabsorption blokerer noget, såsom en sten, strømmen af galde fra leveren og galdeblæren til tarmen.
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres mikroskopisk colitis?
Mikroskopisk colitis diagnosticeres normalt af en gastroenterolog (en specialist i sygdomme i fordøjelsessystemet). Gastroenterologen vil udføre en fysisk undersøgelse og spørge dig om dine symptomer og eventuelle medicin du tager.
Lægen kan også bestille visse tests, herunder:
- Blodprøver
- Lab tests
- Afføringsprøver
- Billeddiagnostiske tests, såsom computertomografi (CT), magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) og øvre GI (patienten får foretaget et røntgenbillede efter at have drukket en bariumopløsning, som får organerne til at vise sig skarpere) af tyktarmen
Den test, der oftest bruges til at stille en endelig diagnose af mikroskopisk colitis, er en koloskopi med en biopsi. Under en koloskopi bruger lægen et koloskop (et langt, fleksibelt instrument på ca. 1/2 tomme i diameter) for at se tyktarmens slimhinde. Kolonoskopet indsættes i endetarmen og føres frem gennem tyktarmen. Om nødvendigt kan små mængder væv fjernes til analyse (en biopsi), og polypper kan identificeres og fjernes helt.
Ledelse og behandling
Hvordan behandles mikroskopisk colitis?
Mikroskopisk colitis kan blive bedre af sig selv, men de fleste patienter har tilbagevendende symptomer.
Den vigtigste behandling for mikroskopisk colitis er medicin. I mange tilfælde vil lægen starte behandling med en antidiarré medicin såsom Pepto-Bismol® eller Imodium®.
Andre lægemidler lægen kan ordinere omfatter:
- Kortikosteroider, menneskeskabte lægemidler, der ligner kortisol (et hormon, som dine binyrer producerer). Steroider virker ved at mindske inflammation og reducere immunsystemets aktivitet. De to steroider, der oftest ordineres til mikroskopisk colitis, er budesonid (Entocort®) og prednison. Budesonid menes at være den sikreste og mest effektive medicin til behandling af mikroskopisk colitis.
- Kolestyraminharpiks (Locholest®, Questran®), som blokerer galdesyrer
- Antibiotika
- Mesalamin (Apriso®, Asacol®) og sulfasalazin (Azulfidine®) for at reducere hævelse
- Medicin, der virker på immunsystemet, såsom mercaptopurin (Purinethol®), azathioprin (Azasan®, Imuran®) og methotrexat (Rheumatrex®, Trexall®)
- Tumor Necrosis Factor (TNF) hæmmere såsom infliximab (Remicade®) og adalimumab (Humira®)
Lægen kan også anbefale, at du undgår visse fødevarer, såsom koffein eller kunstige sukkerarter.
Som en sidste udvej, når medicin ikke virker, kan lægen anbefale operation for at fjerne en del af eller hele tyktarmen.
Forebyggelse
Kan mikroskopisk colitis forebygges?
Der er ingen måde at forhindre mikroskopisk colitis på, men korrekt behandling af det kan hjælpe med at forhindre sygdommen i at vende tilbage. At have mikroskopisk colitis øger ikke chancerne for at få tyktarmskræft.
Discussion about this post