‘Mentalt sæt’ forklaret – og hvordan man fortæller, hvornår det kan holde dig tilbage

‘Mentalt sæt’ forklaret – og hvordan man fortæller, hvornår det kan holde dig tilbage
Oscar Wong/Getty Images

Mental set refererer i grundlæggende termer til tendensen til at holde sig til løsninger, der har virket for dig tidligere, når du forsøger at løse et problem. I forsøget på at få disse velkendte løsninger til at fungere, ender du typisk med at overse eller ignorere andre mulige løsninger.

Dette fænomen er også kendt som Einstellung-effekten. Eksperter udforskede det første gang i 1942 med en række eksperimenter, der viste, hvordan folk vender tilbage til indlærte løsninger, selv når der findes simplere.

Som du måske allerede ved, vil selv løsninger, der normalt viser sig at være nyttige, ikke fungere for alle problemer. Og selvfølgelig kan det at prøve at løse et problem med en ineffektiv løsning være lidt som at prøve at tvinge en puslespilsbrik ind i det forkerte rum. Det virker ikke, og du ender sandsynligvis bare med at blive frustreret. Du kan endda give op på puslespillet.

På samme måde kan fiksering på de samme velkendte løsninger forhindre dig i at udforske strategier, der kan løse det aktuelle problem mere effektivt.

Læs videre for en dybdegående udforskning af mentale sæt, herunder hvorfor det sker, dets potentielle indvirkning og et par tips til at arbejde gennem uhensigtsmæssige mentale sæt.

Eksempler på mentale sæt

Eksperimentet med vandkrukker er et godt eksempel på mentalt sæt. Psykolog Abraham Luchins og hans kone, Edith, forskerne, der først introducerede Einstellung-effekten, brugte dette eksempel i deres arbejde.

De gav deltagerne i undersøgelsen 10 problemer, der involverede at finde ud af, hvordan man får en bestemt mængde vand ved hjælp af 3 kander, hver med forskellig kapacitet. Den samme formel virkede til at løse de fleste problemer. Til sidst gav de deltagerne testproblemer, der kunne løses ved hjælp af den samme komplicerede strategi – eller en meget nemmere.

De fleste af deltagerne fortsatte med at bruge den komplicerede formel, de havde lært, uden at se den enklere løsning.

Daglige eksempler

Du vil måske finde disse eksempler på mentalt set i aktion lidt mere relateret:

  • Du trækker i et dørhåndtag for at åbne det. Døren åbner ikke. Du trækker i den et par gange mere, før du prøver at skubbe, uden at bemærke “skub”-skiltet på døren.
  • Du forsøger at kickstarte din bil, der er gået i stå, som du har gjort flere gange før, kun for at få nogen til at påpege, at gaslyset er tændt, og du faktisk er løbet tør for benzin.
  • Din computer fryser, så du trykker automatisk på tænd/sluk-knappen uden at forsøge at lukke et par vinduer eller finde en anden, potentielt mere effektiv løsning – en, der ikke involverer at miste dit arbejde. Når alt kommer til alt, har genstart altid løst problemet før.

Et lignende problem, der kan dukke op, når man løser problemer, er funktionel fasthed eller manglende evne til at se andre potentielle anvendelser for et objekt.

Her er et eksempel:

Du er ved at sammensætte en ny stol med kun en skruetrækker. Du bruger den til at fastgøre alle de skruer, der følger med i pakken. Men så kommer du til en trædyvel, du skal hamre ind i et forudlavet hul. Du har ikke en hammer med dig. Så du lægger alt fra dig og rejser dig for at søge efter en, uden at tænke på, at du kunne bruge skruetrækkerhåndtaget til blot at banke dyvlen ind i hullet.

Hvorfor sker det?

Tidligere erfaringer og vaner har en tendens til at drive mentale sæt, til dels fordi det netop er sådan, din hjerne fungerer. Det har en tendens til at finde den mest velkendte løsning på et problem, generelt set.

Andre faktorer, der kan spille en rolle inkluderer:

  • viden du har opnået ved at håndtere lignende situationer i fortiden
  • gentagne gange øver sig på en bestemt løsning
  • har ekspertise inden for et specifikt område

For eksempel kan en ekspert på et specifikt område ofte løse problemer mere effektivt end en ny på området. Det skyldes, at deres erfaring generelt har lært dem, hvordan man finder en effektiv løsning.

Men hvad sker der, når et problem, der kræver en ikke-rutinemæssig tilgang, dukker op? Den samme ekspertise kan forhindre dem i at overveje andre, mere kreative løsninger, der findes uden for deres sædvanlige løsningsrum.

En person med mindre erfaring vil på den anden side muligvis ikke automatisk nå efter den afprøvede tilgang. Som et resultat kan de have lettere ved at identificere alternative løsninger.

Selvom alle kan opleve dette fænomen, kan visse personlighedstræk have indflydelse på, hvordan du håndterer det. Forskning fra 2015 forbinder Big Five-egenskaben samvittighedsfuldhed med den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse sig ændringer i dine omstændigheder. Med andre ord, hvis du er mere samvittighedsfuld, har du måske lettere ved at skifte gear for at tackle et problem på en ny måde.

Hvad er virkningen?

Selvom mentale sæt kan hjælpe dig med at løse problemer, kan det også skabe forhindringer, når det bidrager til alt for stiv tænkning eller efterlader dig også sæt på dine måder, så at sige, at overveje andre muligheder.

Det, du allerede ved eller har gjort i fortiden, påvirker det, du gør næste gang, forklarer Marci DeCaro, PhD, lektor i psykologi og hjernevidenskab ved University of Louisville.

“Normalt er dette et nyttigt aspekt af kognition, men nogle gange blokerer det os for at være fleksible eller kreative,” siger DeCaro.

Børn kan for eksempel have svært ved, når de støder på et matematisk problem i et format, de ikke er vant til, såsom 4 + 2 = _ + 2.

“Nogle børn vil sætte ‘6’ for svaret, forudsat at problemet er det samme som tidligere problemer, de har gjort, med tilføjelse til venstre og svaret til højre,” siger Decaro.

Hun fortsætter med at forklare, at voksne gør lignende ting og peger på tændstikopgaven, der blev brugt i hendes forskning.

Opgaven krævede, at deltagerne i undersøgelsen arrangerede en række tændstik, der skabte en falsk aritmetisk erklæring til en sand aritmetisk erklæring. De skulle følge specifikke regler for, hvilke tændstikker der kunne flyttes. Løsningen var at skifte “+” til et “=”.

“De laver antagelser, og det bliver svært at komme forbi disse antagelser, at tænke ud af boksen – som at antage, at du kun kan manipulere tal i tændstikopgaven, fordi det virker som et matematisk problem,” siger DeCaro.

Så mentalt set kan dukke op i daglige problemer, som at finde ud af et matematisk problem eller sammensætte et møbel.

I nogle sammenhænge kan det gå ud over disse praktiske opgaver også at påvirke trivslen på mere dybtgående måder.

Du ved måske allerede, at mønstre af uproduktive eller gentagne uønskede tanker kan spille en rolle i depression.

Depression kan involvere selvkritiske tanker og overbevisninger, som at tro, at du er ubrugelig, eller at en situation er håbløs. Disse negative tanker repræsenterer ikke i sig selv mentale sæt – men den fortsatte undertrykkelse af dem kan blive et mentalt sæt.

Hvis du ikke kan skifte væk fra disse tankemønstre, kan du finde det svært at identificere handlingsrettede mestringsstrategier, der kan gøre en forskel. På den anden side kan det fremme positive forandringer at lægge mærke til disse tanker og bevidst vælge at udfordre og omformulere dem.

Hvordan man adresserer det

Mentale sæt er ikke en vane, du behøver at sparke, i sig selv. Faktisk er det ofte nyttigt at vide, at du kan trække på tidligere erhvervet viden, når du skal løse et problem hurtigt.

Når det er sagt, er der altid fordele ved at forblive fleksibel og have et åbent sind, især når det kommer til problemløsning. Hvis du står over for et dilemma, giver en villighed til at overveje andre muligheder og løsninger bare god mening.

Det kan være værd at få støtte fra en professionel, når:

  • et mentalt sæt bliver en konsekvent hindring
  • problemer synes uoverstigelige
  • faste tankemønstre forhindrer dig i at finde løsninger til specifikke hverdagsopgaver

Vores guide kan hjælpe dig med at finde en terapeut, der passer til dig.

Hvad med andre forstærkede adfærdsmønstre?

Du spekulerer måske på, om andre typer udfordringer, såsom mønstre af relationskonflikt, tæller som mentalt sæt.

Der er en vis lighed, ja. Men mentalt sæt refererer strengt til problemløsning i forbindelse med daglige opgaver.

Alligevel, når løsninger på sociale og følelsesmæssige problemer ikke kommer let, kan en mental sundhedsprofessionel altid tilbyde mere vejledning og støtte.

Måske bliver du ved med at have de samme argumenter igen og igen med din partner, eller finder det nærmest umuligt at forstå nye procedurer og følge med i teknologiændringer på arbejdet.

En terapeut kan hjælpe dig:

  • genoverveje stive tankegange
  • udforske alternative tilgange
  • tilpasse sig forandringer

Joanne Frederick, EdD, NCC, LCPC, autoriseret mental sundhedsrådgiver i Washington, DC og forfatter til bogen Copeology, giver nogle få eksempler på, hvordan terapi kan hjælpe dig med at håndtere disse adfærdsmønstre og finde nye løsninger.

Skifter kurs

“Nogen kan komme i terapi, som er en “shouter.” Det vil sige, at de mener, at måden at vinde et argument på er at være højere end oppositionen,” siger Frederick.

Måske brugte de den taktik til at navigere i konflikt med succes i fortiden, men de har siden lært, at det normalt skaber flere problemer i deres forhold.

“At arbejde med en terapeut kan lære dem nye måder at have konstruktive diskussioner på, som ikke indebærer at råbe eller mobbe den anden person til at underkaste sig,” siger Frederick.

Det kan betyde:

  • acceptere, at der ikke er behov for at “vinde” argumentet
  • huske at overveje den andens perspektiv
  • øve aktiv lytning
  • være opmærksom på kropssproget

Alternative løsninger

Måske tænker du: “Den eneste måde, jeg kan slappe af og slappe af efter arbejde, er, hvis jeg læner mig tilbage og tager et par cocktails. Det har jeg jo altid gjort.”

Selvfølgelig er det ikke den måde, en mental sundhedsprofessionel kan anbefale at håndtere stress, bemærker Frederick.

Hun forklarer, at terapimål kan omfatte brainstorming af nye måder at håndtere stressfaktorer på og udtænke muligheder for at håndtere stress, der ikke involverer alkohol.

For eksempel kan du nævne et par andre aktiviteter, der hjælper med at lindre spændinger og bekymringer, såsom:

  • journalføring
  • lytter til musik
  • en filmaften med din bedste ven

Verifikation af løsningsimplementering

Når et forslag er kommet, og du har gennemført det, kan du og din behandler gennemgå situationen for at tjekke, hvor godt den nye problemløsningsteknik gik, forklarer Frederick.

Dette kan indebære noget fejlfinding, hvis du fandt dig selv falde tilbage til velkendte vaner. Hvis en alternativ mestringsstrategi ikke hjalp, kan du prøve den næste mulighed på din liste.

Terapi til at ændre en specifik tankegang kan hjælpe på mange områder af livet, siger Frederick, såsom når du gerne vil have støtte med:

  • identificere situationer, der udløser negative følelser
  • lære at regulere uønskede følelser
  • styrke din evne til at håndtere hverdagens problemer
  • udvikling af en værktøjskasse med strategier til livsudfordringer
  • finde kreative løsninger for at nå mål
  • identificere forhindringer i vejen for succes

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er blot én type terapi, der kan hjælpe.

Lær mere om forskellige terapitilgange.

Bundlinjen

Mentale sæt kan tjene som både en velsignelse og en forbandelse.

Sikker på, at misligholdelse af den velkendte, gennemprøvede løsning på et problem kan give en hurtig løsning i nogle sager. Men under andre omstændigheder kan evnen til at identificere og udnytte alternative løsninger ofte spare dig for en masse tid og forværring.

En terapeut kan tilbyde mere indsigt, når det kommer til at genkende mentale sæt. Terapi tilbyder også et fantastisk sted at lære og øve mere effektive problemløsningsfærdigheder generelt, uanset om du håber at overvinde et mentalt sæt eller adressere andre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

For at lære mere om dine muligheder for terapi:

  • bede en sundhedsperson om en henvisning
  • kontakte National Alliance on Mental Illness (NAMI) HelpLine
  • tjek en online terapiudbyder, såsom BetterHelp eller TalkSpace

Adrienne Santos-Longhurst er en Canada-baseret freelanceskribent og forfatter, der har skrevet meget om alt, hvad sundhed og livsstil i mere end et årti. Når hun ikke sidder inde i sit skriveskur for at undersøge en artikel eller interviewe sundhedsprofessionelle, kan hun blive fundet, mens hun boltrer sig rundt i sin strandby med mand og hunde på slæb eller plasker rundt i søen og prøver at mestre stand-up paddle boardet.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss