Stress kan forårsage anfald kendt som psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES). PNES adskiller sig fra neurologiske anfald med årsager som epilepsi. Lær om stresss forhold til PNES, panikanfald og mere.
For de fleste mennesker er følelsen af stress kortvarig. For nogle mennesker kan stress blive kronisk og i høj grad påvirke deres livskvalitet.
Stress kan forårsage en lang række fysiske og psykiske symptomer, som kan omfatte psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES). PNES var tidligere kendt som pseudoseanfald, men det udtryk er nu forældet.
I denne artikel vil vi forklare, hvad PNES er, hvordan de adskiller sig fra neurologiske anfald og sammenhængen mellem stress og PNES.
Sammenhængen mellem stress og anfald
Et anfald er en kort periode med ukontrolleret elektrisk aktivitet i hjernen. Anfald kan fremprovokere en lang række ændringer i kroppen.
Den kroniske tilstand epilepsi forårsager uforudsigelige, tilbagevendende anfald.
Epileptiske anfald kan opstå på grund af en række forskellige triggere, herunder øget stress og angst. Epilepsifonden antyder dog, at det er svært at vide præcis, hvor ofte stress udløser anfald. Dette skyldes, at stress har forskellige betydninger for forskellige mennesker.
Stress og angst kan også udløse PNES hos mennesker uden epilepsi. PNES er fysiologisk forskellige fra de neurologiske anfald, der findes ved epilepsi.
Forståelse af psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES)
PNES er ikke det samme som neurologiske anfald, der opstår på grund af ukontrolleret aktivitet i hjernen. I stedet kan PNES være en ekstrem reaktion på stress og angst. Læger betragter dem som psykiatriske.
Ifølge en
Når visse følelser bliver overvældende nok, kan kroppen lukke ned som en forsvarsmekanisme. Hos nogle mennesker kan dette præsenteres som PNES.
PNES forekommer oftest hos mennesker, der lever med stress, angst, personlighedsforstyrrelser eller andre traumatiske følelsesmæssige tilstande.
Derudover er angst almindelig hos mennesker med PNES (og hos mennesker med stress).
Symptomer på PNES
Selvom PNES og neurologiske anfald kan se ens ud, er der nogle forskelle i symptomer mellem de to.
PNES-symptomer, der opstår under andre anfald
For eksempel kan PNES have nogle af de symptomer, der findes i neurologiske anfald, såsom:
- nedsat bevidsthed
- tab af kropskontrol
- flagrende eller tæsk
- hovedet buer
- tungebid
Et kendetegn ved PNES er, at disse symptomer har en tendens til at dukke op mere gradvist og vare længere end ved neurologiske anfald.
Symptomer, der er unikke for PNES
Ud over symptomerne ovenfor kan PNES også have symptomer, der ikke traditionelt forekommer i neurologiske anfald, såsom:
- hovedbevægelser fra side til side
- usynkroniserede kropsbevægelser
- muskelsammentrækninger
- lukkede eller flagrende øjne
- græder under episoden
- undgående adfærd
- hukommelsesproblemer
Stress og humørsvingninger
Stress påvirker alle forskelligt. I nogle tilfælde kan kronisk stress føre til hurtige ændringer i dit humør.
EN
En litteraturgennemgang fra 2017 konkluderede, at mennesker, der oplever stress-inducerede hurtige humørsvingninger, kan være mere tilbøjelige til at opleve PNES, der varer over 12 timer.
Hvis du oplever både hurtige humørsvingninger og PNES, er det vigtigt at nævne disse, når du taler med en sundhedsperson. Dette kan hjælpe dem med at gøre din diagnose mere præcis og ordinere skræddersyet behandling.
Kan et panikanfald forårsage et anfald?
Angstsymptomer kan nogle gange vise sig som en pludselig, intens episode kaldet et panikanfald.
Symptomer på panikanfald efterligner mange af de symptomer, du kan føle, når du er angst. Du kan også bemærke andre alvorlige symptomer, såsom:
- følelser af panik eller frygt
- følelser af adskillelse fra dig selv eller virkeligheden
- åndedrætsbesvær eller synkebesvær
- skarpe brystsmerter
-
kuldegysninger eller hedeture
-
følelsesløshed eller prikken i ekstremiteterne
Panikanfald er ikke en kendt årsag til neurologiske anfald hos mennesker uden epilepsi. Der kan dog være en sammenhæng mellem panikanfald og PNES.
I en litteraturgennemgang fra 2018 analyserede forskere 26 undersøgelser for en potentiel sammenhæng mellem panikanfald, hyperventilationsepisoder og PNES.
Ifølge resultaterne rapporterede mellem 17 % og 83 % af dem, der havde PNES, også at have ledsaget panikanfald. Derudover fandt forskerne ud af, at 30 % af personer med frivilligt induceret hyperventilation også oplevede PNES.
Selvom disse resultater synes at tyde på, at panikanfald og panikanfaldssymptomer kan være en udløser for PNES, er mere forskning stadig nødvendig.
Forskellen mellem panikanfald og PNES
Panikanfald og PNES kan begge opstå som følge af stress og angst. Der er dog forskelle mellem de to oplevelser, der adskiller dem fra hinanden.
Panikanfald har mange, hvis ikke alle, af de karakteristiske symptomer på angst.
Panikanfald kommer pludseligt og går normalt over inden for 10 minutter. Mange mennesker, der har dem, er stadig i stand til at bevare et vist funktionsniveau under angrebet. Sværhedsgraden af symptomerne kan variere fra person til person.
Mange mennesker, der har PNES, oplever også paniksymptomer, men nogle gør det ikke. Episoder af PNES har muligvis ingen symptomer på panik eller angst overhovedet. PNES har også en tendens til at komme gradvist og vare længere end panikanfald.
I nogle tilfælde kan panikanfald endda hjælpe en læge med at skelne mellem PNES og neurologiske anfald. I en
Diagnose af PNES
Hvis du har oplevet PNES, vil en læge højst sandsynligt henvise dig til en indlæggelse for at blive testet.
Følgende test er vigtige for at opbygge et fuldstændigt billede af, hvorfor PNES sker:
- Video-elektroencefalografi (vEEG): Under dit hospitalsophold vil en læge forbinde dig til en elektroencefalografi (EEG) maskine og et videoovervågningssystem. EEG-maskinen sporer elektrisk aktivitet i hjernen, mens videoovervågningssystemet registrerer eventuelle fysiske symptomer. vEEG er den mest almindelige diagnostiske test for PNES.
- Anfaldsanalyse: For at bestemme den korrekte diagnose kan en sundhedspersonale analysere eventuelle anfald, der opstår under dit ophold. Hvis du ser ud til at have et anfald, men der ikke er nogen usædvanlig hjerneaktivitet, er den mest sandsynlige diagnose PNES.
- CT- eller MR-billeddannelse: Din læge skal muligvis anmode om yderligere billeddannelse af hjernen med en CT-scanning eller en MR. De vil måske også udelukke andre underliggende tilstande, såsom næringsstofmangel eller infektion.
- Psykologisk test: De kan også anbefale yderligere psykologisk test for at indsnævre potentielle årsager eller triggere.
Behandling af PNES
Da PNES ofte er psykologisk af natur, er det vigtigt at tage fat på de underliggende årsager og triggere. Behandlingsmuligheder for stress-induceret PNES kan omfatte:
- psykoterapi
- medicin
- livsstilsændringer
Psykoterapi
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er førstelinjebehandlingen af angstlidelser. Med CBT kan du lære, hvordan du bedre kan håndtere stressende eller angstfyldte tanker, følelser og adfærd. Dette kan hjælpe med at sænke frekvensen af din PNES.
Derudover kan traumefokuseret terapi være nyttig for dem, der lever med både traumebaserede lidelser og PNES.
Medicin
Antiepileptika er ikke effektive til behandling af PNES, fordi anfaldene ikke er neurologiske.
I stedet, hvis du har angst, kan en sundhedspersonale ordinere selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI’er) for at hjælpe med at reducere symptomerne på angst og reducere antallet af PNES, du har.
En litteraturgennemgang fra 2017 tyder på, at SSRI’er kan være mest effektive mod angst, når de bruges i forbindelse med psykoterapi.
Livsstilsændringer
Livsstilsændringer kan også være med til at reducere symptomerne på stress og angst.
At fokusere på følgende kan yderligere sænke din stress og angst og i høj grad forbedre din livskvalitet:
- god søvn
- en afbalanceret, nærende kost
- daglig motion
-
mindfulness som yoga eller meditation
Du og en læge kan arbejde sammen om at finde frem til den bedste behandlingstilgang til din personlige situation.
Bundlinjen
Mens stress og angst næppe vil udløse neurologiske anfald hos mennesker uden epilepsi, kan de udløse PNES hos personer med underliggende psykiske lidelser. Da disse episoder har en psykiatrisk oprindelse, kan håndtering af den underliggende stress og angst hjælpe med at reducere eller eliminere disse episoder.
Hvis du er bekymret for, at du har haft PNES, skal du kontakte en læge for at få en passende diagnose og behandling.
Discussion about this post