Oversigt
Hvad er et slagtilfælde?
Et slagtilfælde sker, når blodtilførslen til hjernen afbrydes. Dette kan ske, når et blodkar i hjernen brister (hæmoragisk slagtilfælde), eller når der er en form for blokering, der afbryder blodforsyningen (iskæmisk slagtilfælde). Når hjerneceller bliver frataget ilt, dør de.
Hvad er et forbigående iskæmisk anfald (TIA)?
Et forbigående iskæmisk anfald (TIA), også nogle gange omtalt som et “mini-slagtilfælde”, starter som et slagtilfælde, men varer kun fra flere minutter op til 24 timer. I modsætning til et slagtilfælde dræber en TIA ikke hjernecellerne, så der er ingen varig skade på hjernen. Men når en TIA begynder, er der ingen måde at fortælle, om en person har et slagtilfælde eller en TIA.
Cirka 240.000 voksne i USA oplever en TIA hvert år. Mindst yderligere 690.000 voksne oplever et iskæmisk slagtilfælde. Cirka 15 procent af alle patienter, der har oplevet et slagtilfælde, har haft en tidligere TIA. Patienter med TIA’er har en særlig øget risiko for at få et slagtilfælde inden for de følgende dage til uger. TIA’er bør betragtes som advarselstegn på potentielle fremtidige slagtilfælde.
Hvad er risikofaktorerne for et forbigående iskæmisk anfald (TIA) eller slagtilfælde?
Nogle faktorer kan ikke ændres (såsom alder), mens andre kan (rygning). Risici for TIA og slagtilfælde omfatter:
- Ældre alder. Risikoen for slagtilfælde fordobles for hvert årti efter 55 års alderen hos både mænd og kvinder.
- Familiehistorie med slagtilfælde
- Mandligt køn. Mænd har en højere risiko for TIA; kvinder har en højere livstidsrisiko for slagtilfælde.
- Race eller etnicitet. Afroamerikanere og personer af latinamerikansk etnicitet har højere risiko for TIA og slagtilfælde end kaukasiske (hvide) mennesker.
- Højt blodtryk (hypertension)
- Fysisk inaktivitet
- Diabetes
- Hjerte sygdom
- Atrieflimren
-
Rygning (både tobak og marihuana)
- Højt kolesteroltal i blodet
- Stofmisbrug
- Fedme
Symptomer og årsager
Hvad er symptomerne på et forbigående iskæmisk anfald (TIA) eller slagtilfælde?
Symptomerne på et forbigående iskæmisk anfald (TIA) og et slagtilfælde er ikke forskellige. Symptomer opstår generelt pludseligt og kan omfatte:
- Svært ved at se fra et eller begge øjne
- Følelsesløshed eller svaghed i ansigt, arme eller ben, især på den ene side
- Svær hovedpine
- Besvær med at gå
- Svimmelhed, tab af koordination og balance
- Svært ved at tale eller forstå ord
Hvis der opstår symptomer på slagtilfælde eller TIA, er det meget vigtigt at gå til skadestuen for at få øjeblikkelig lægehjælp, selvom symptomerne forsvinder!
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres forbigående iskæmiske anfald?
Patienter, der oplever en TIA, bør tilses af læger øjeblikkeligt. Evalueringen omfatter undersøgelse af en læge og diagnostisk test. Lægen vil lave nogle enkle hurtige kontroller for at teste dit syn, din muskelstyrke og din evne til at tænke og tale. Diagnostisk testning består af enten en computertomografi (CT) eller magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) scanning af hjernen og halspulsårerne for at bestemme den mulige årsag til TIA. Andre test inkluderer et elektrokardiogram (EKG) af hjertet, hjertefrekvens, kropstemperatur, søvnundersøgelse (for at lede efter søvnapnø) og blodarbejde (for at se efter risikofaktorer for slagtilfælde – se ovenfor – der kan behandles).
Ledelse og behandling
Hvordan behandles forbigående iskæmiske anfald?
Fordi forbigående iskæmiske anfald (TIA) anses for at være “mini-slagtilfælde”, er den generelle tilgang til behandling og forebyggelse af TIA’er den samme som den, der bruges til at behandle og forebygge slagtilfælde.
Lægemiddelbehandlinger baseret på specifikke medicinske fund omfatter:
- Hvis dit seneste slagtilfælde eller TIA (inden for 30 dage) var forårsaget af alvorlig forsnævring af en større arterie i hjernen, kan din læge anbefale dig at tage aspirin og clopidogrel (Plavix®) i 90 dage.
- Hvis du har en uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren), kan din læge anbefale behandling med et antikoagulerende lægemiddel såsom warfarin (Coumadin®), apixaban (Eliquis®), rivaroxaban, (Xarelto®) eller dabigatran (Pradaxa®).
Hvis åreforkalkning (fedtaflejringer/”plaques”) findes i halspulsårerne – arterien, der forsyner hjernen med blod, kan carotiskirurgi anbefales. En af to kirurgiske tilgange kan anbefales:
- Carotis endarterektomi – kirurgisk fjernelse af plak i halspulsåren.
- Carotisangioplastik og stentingprocedure – en mindre invasiv alternativ behandling, der er passende for nogle patienter, som har en blokering af halspulsåren. Proceduren involverer udfladning af opbygningen af fedtplak eller blokering mod arteriens vægge, som derefter tillader øget blodgennemstrømning. Stenten (et lille metalnetrør) forbliver på plads som et permanent stillads for at holde arterien åben.
Forebyggelse
Hvordan kan risikoen for fremtidige forbigående iskæmiske anfald (TIA) eller slagtilfælde mindskes?
Følg disse tips for at reducere risikoen for en fremtidig TIA eller slagtilfælde:
- Hvis du ryger, så stop.
- Overvåg dit blodtryk og følg din læges behandlingsplan, hvis dit blodtryk er højt. Målblodtrykket er mindre end 140/90 mm Hg for alle voksne, som har en historie med TIA eller slagtilfælde. Valg af lægemiddelbehandling afhænger af mange patientspecifikke overvejelser.
- Overvåg dit kolesteroltal og følg din læges behandlingsplan, hvis dit kolesteroltal er højt. Målniveauet for lavdensitets liproprotein (LDL) er mindre end 100 mg/dl hos patienter med aterosklerotisk slagtilfælde eller TIA og lavere end 70 mg/dl hos patienter, der også har diabetes. Statiner er de foretrukne lægemidler, hvis lægemiddelbehandling anbefales.
- Spis en diæt i middelhavsstil (en diæt med højt indhold af grøntsager, frugt, fuldkorn, fisk, bælgfrugter, fjerkræ, olivenolie, nødder og fedtfattige mejeriprodukter). Begræns dit indtag af rødt kød og slik. Reducer dit salt (natrium) indtag til mindre end 2,4 g/dag.
- Oprethold en sund vægt.
- Stop med at drikke alkohol, undtagen i moderate mængder (op til to drinks om dagen for mænd og op til 1 drink om dagen for ikke-gravide kvinder).
-
Dyrke motion. Deltag i tre til fire, 40-minutters sessioner med moderat til intens aerob træning om ugen. Moderat til intens træning betyder, at aktiviteten får dig til at svede eller mærkbart hæve din puls. Eksempler inkluderer en rask gåtur eller brug af en motionscykel.
- Bær din CPAP (Continuous Positive Airway Pressure)-enhed, hvis du er blevet diagnosticeret med søvnapnø, og din læge anbefalede brug af denne enhed.
Discussion about this post