Smerter i skambenet efter anstrengende træning kan skyldes flere tilstande, der påvirker muskler, sener, knogler, led eller blødt væv omkring underlivet og lysken. Smerterne kan variere fra mildt ubehag til svære og vedvarende smerter, der begrænser bevægelse eller fysisk aktivitet. Hvis man forstår årsagerne, diagnosticerings- og behandlingsmetoderne, kan man forebygge komplikationer og komme sig hurtigere.
Almindelige årsager til smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd
1. Forstrækning af lyskemusklen
En lyskemuskelforstrækning opstår, når en eller flere muskler på indersiden af låret eller i underlivet strækkes for meget eller rives over. Denne skade rammer ofte adduktormusklerne, der hæfter på skambenet. Muskelforstrækninger opstår som regel under pludselige bevægelser, sprint, hop eller hurtige retningsskift.
En person med lyskemuskelforstrækning føler normalt en skarp smerte i skambenet eller på indersiden af låret, især når benet føres ind mod kroppen. Dette område kan være hævet, og smerten forværres under træning, eller når man trykker på inderlåret.
Behandling: Den indledende behandling omfatter hvile, påføring af is, blid bandage og hævning af benene. Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler hjælper med at reducere smerte og inflammation. Gradvise stræk- og styrkeøvelser hjælper med at genoprette fleksibilitet og muskelstyrke. Alvorlige muskeloverrivninger kan kræve fysioterapi eller, i sjældne tilfælde, kirurgisk reparation.
2. Sportsbrok (atletisk pubalgi)
Sportsbrok er en bløddelsskade omkring underlivet eller lysken forårsaget af gentagne vrid eller pludselige bevægelser. På trods af navnet involverer denne tilstand ikke altid et synligt brok. Sportsbrok forårsager kroniske smerter i skambenet, som forværres under intens fysisk aktivitet.
En person med sportsbrok oplever normalt smerter dybt i lysken. Smerterne mindskes ved hvile, men vender tilbage under træning. Smerterne kan stråle ud til inderlåret eller testiklerne. I modsætning til lyskebrok er der ingen synlig bule.
Diagnose: En læge diagnosticerer sportsbrok på baggrund af sygehistorie og fysisk undersøgelse. Lægen tester ofte for smerter, når du udfører sit-ups, hoster eller modstår benbevægelser. Magnetisk resonans (MRI) hjælper med at bekræfte diagnosen ved at afsløre skader på blødt væv omkring skambenet eller bugvæggen.
Behandling: Konservativ behandling omfatter hvile, påføring af is, antiinflammatorisk medicin og fysioterapi for at styrke mave- og lyskemusklerne. Hvis smerterne fortsætter efter flere måneders konservativ behandling, kan det blive nødvendigt med en operation for at reparere det ødelagte væv eller forstærke bugvæggen.
3. Osteitis pubis
Osteitis pubis er betændelse i skambenet, som er leddet mellem de to skamben. Gentagen stress fra løb, spark eller vrid kan forårsage denne betændelse. Denne tilstand er almindelig hos atleter, der træner med høj intensitet eller i lang tid.
En person med osteitis pubis føler smerte i midten af skambenet. Smerten kan sprede sig til underlivet, lysken eller inderlårene. Smerten øges, når man går, løber eller skifter retning.
Diagnose: Diagnosen stilles ved hjælp af fysisk undersøgelse og billeddannelse. Lægen kan bestille røntgenbilleder, som kan vise forandringer i skambenet, f.eks. knogleerosion eller uregelmæssigheder. Magnetisk resonans (MRI) kan påvise tidlig inflammation, før forandringerne viser sig på røntgen.
Behandling: Behandlingen omfatter hvile, antiinflammatorisk medicin og fysioterapi for at forbedre bækkenstabiliteten. Påføring af is hjælper med at lindre akutte smerter. Alvorlige tilfælde kan kræve kortikosteroidindsprøjtninger for at reducere inflammation. Det kan tage flere måneder at komme sig helt, og tilbagevenden til højintensiv aktivitet bør ske gradvist.
4. Lyskebrok
Lyskebrok opstår, når væv, f.eks. en del af tarmen, trænger igennem et svagt sted i bugvæggen nær lyskekanalen. Denne tilstand kan give smerter i skambenet eller lysken, især efter tunge løft eller anstrengende træning.
En person med lyskebrok føler ofte en kedelig smerte eller et tryk i lysken, som forværres, når man anstrenger sig, hoster eller står op. Der kan forekomme en synlig eller mærkbar bule nær skambenet.
Diagnose: Diagnosen stilles ved en fysisk undersøgelse, mens du står og hoster for at identificere brokudposningen. En ultralyds- eller computertomografiscanning (CT) kan bekræfte diagnosen, hvis brokket er lille eller ikke let synligt.
Behandling: Små og asymptomatiske brok overvåges normalt. Smertefulde eller voksende brok kræver normalt kirurgisk reparation for at forhindre komplikationer som tarmobstruktion eller kvælning. Operationen kan være åben eller laparoskopisk, afhængigt af brokkets størrelse og placering. Det tager normalt flere uger at komme sig, og man kan begynde med let fysisk aktivitet, når smerterne er forsvundet.
5. Adduktor-tendinopati
Adduktortendinopati er en kronisk skade eller degeneration af de sener, der fastgør de indre lårmuskler til skambenet. Denne tilstand skyldes normalt gentagen overbelastning under løb eller sport, der involverer pludselige retningsændringer.
Smerter fra adduktortendinopati er lokaliseret på indersiden af skambenet og øges ved adduktion af benet eller modstået lårbevægelse.
Diagnose: En læge undersøger smerten under modstået adduktion. Magnetisk resonanstomografi (MRI) kan bekræfte senefortykkelse, degeneration eller delvise overrivninger.
Behandling: Behandlingen omfatter hvile fra forværrende aktiviteter, fysioterapi og gradvise strækøvelser. Styrkelse af hofte- og kernemuskler hjælper med at forebygge tilbagefald. Kortikosteroidindsprøjtning eller blodpladerig plasmaindsprøjtning kan hjælpe, når konservativ behandling ikke virker.
6. Nerveafklemning (obturator- eller ilioinguinalnerveafklemning)
Nerveafklemning opstår, når nerver nær skambenet bliver komprimeret eller irriteret på grund af overbelastning eller arvæv. Obturatornerven og ilioinguinalnerven påvirkes oftest.
En person med nerveafklemning føler en brændende fornemmelse eller prikkende smerte, der stråler ud fra skambenet til inderlåret eller pungen. Følelsesløshed eller ændret fornemmelse kan ledsage smerten.
Diagnose: En læge foretager en detaljeret neurologisk undersøgelse og kan bruge nerveledningsundersøgelser eller diagnostiske nerveblokke til at identificere den berørte nerve. Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) kan hjælpe med at udelukke andre årsager.
Behandling: Behandlingen omfatter hvile, fysioterapi og antiinflammatorisk medicin. Nerveblokader eller kortikosteroidindsprøjtninger kan reducere smerte og inflammation. Vedvarende nerveafklemning kan kræve kirurgisk dekompression.
Sammenfattende kan smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd skyldes muskelforstrækning, seneskade, betændelse, brok eller nervekompression. Du skal søge læge, hvis smerterne varer længere end en uge, forværres ved aktivitet eller forstyrrer din gang eller dine daglige gøremål. Du har brug for øjeblikkelig lægehjælp, hvis der er en synlig bule, hævelse eller stærke smerter, som kan tyde på brok eller en alvorlig muskeloverrivning.
Discussion about this post