Nyrebækkenbetændelse (medicinsk betegnelse: pyelonefritis) er en tilstand, hvor nyrebækkenet bliver betændt på grund af infektion eller andre irritative processer. Nyrebækkenet er en tragtformet struktur, der opsamler urinen fra nyrernes filtreringsenheder og leder den ind i urinlederen. Urinlederen fører urinen til blæren. Når nyrebækkenet bliver betændt, kan hævelsen og irritationen forstyrre urinstrømmen og forårsage smerter, feber eller endda nyreskader, hvis betændelsen varer ved.

Hvordan nyrebækkenbetændelse udvikler sig
Nyrebækkenbetændelse udvikles normalt, når bakterier kommer ind i urinvejene og bevæger sig opad fra urinrøret til blæren og derefter til nyrerne. Den mest almindelige bakterie, der forårsager denne tilstand, er Escherichia coli, som normalt lever i tarmene, men som kan forårsage infektion, når den når urinvejene.
Infektionen med Escherichia coli-bakterier begynder, når bakterierne bevæger sig fra området omkring anus til urinrørsåbningen, som er den ydre indgang til urinvejene. Dette er trinene:
- Forurening af urinrørsområdet – Fækalier eller vand i perinealområdet kan føre Escherichia coli-bakterier fra anus til huden nær urinrøret. Dårlig hygiejne, aftørring bagfra og fremad efter afføring eller seksuel aktivitet kan øge denne risiko.
- Indgang gennem urinrøret – Bakterierne sætter sig fast på cellerne i urinrøret og begynder at formere sig. Bakterieoverfladen har hårlignende strukturer kaldet fimbriae eller pili, som hjælper bakterierne med at klæbe sig fast til urinvejscellerne, selv når urinstrømmen forsøger at vaske dem væk.
- Spredning til blæren – Når bakterierne er kommet ind i urinrøret, kan de bevæge sig op til blæren, hvor de forårsager betændelse (blærebetændelse). Det varme, fugtige miljø i blæren giver ideelle betingelser for bakterievækst.
- Opstigning til nyrerne – Hvis infektionen i blæren ikke behandles, kan bakterierne bevæge sig gennem urinlederne til nyrebækkenet og nyrevævet. Urinens bevægelse fra blæren til urinlederne kan nogle gange føre bakterier opad, især hvis du har vesikoureteral refluks (en tilstand, hvor urinen strømmer baglæns mod nyrerne).
- Når bakterierne når nyrebækkenet, sætter de sig fast på de celler, der beklæder dette område, og udløser en immunreaktion. Hvide blodlegemer og inflammatoriske kemikalier kommer til for at bekæmpe infektionen, hvilket fører til hævelse, varme og smerte.
Flere faktorer øger risikoen for, at bakterier trænger ind eller formerer sig i urinvejene. En blokering i urinvejene, som f.eks. en nyresten eller en forstørret prostata, kan forhindre urinen i at flyde frit og skabe et miljø, hvor bakterier kan vokse. Et svækket immunsystem, ukontrolleret diabetes eller tidligere urinvejsinfektioner kan også øge modtageligheden. I nogle tilfælde kan medicinske procedurer, der involverer katetre eller instrumenter, som rører ved urinvejene, føre bakterier ind i nyrerne.
Inflammation kan også skyldes ikke-infektiøse årsager. Reflux af urin fra blæren til urinlederen (vesikoureteral reflux), allergiske reaktioner på visse lægemidler eller direkte skader på nyrerne kan irritere nyrebækkenet og udløse betændelse uden infektion.
Symptomer på nyrebækkenbetændelse (pyelonefritis)
Hovedsymptomet på nyrebækkenbetændelse er smerter i flanken eller lænden, som ofte opstår pludseligt og kan sprede sig til maven eller lysken. Smerterne opstår normalt på den ene side af kroppen, men begge nyrer kan blive påvirket i alvorlige tilfælde.
Feber og kulderystelser ledsager ofte smerterne. Høj kropstemperatur afspejler kroppens forsøg på at bekæmpe infektion eller betændelse. Du kan også føle træthed, kvalme og opkastninger, som er resultatet af kroppens reaktion på infektionen.
Der sker også ofte ændringer i vandladningen. Du kan føle et hyppigt og presserende behov for at lade vandet, opleve brændende smerter under vandladning eller bemærke uklar, ildelugtende urin eller blodplettet urin. I nogle alvorlige tilfælde kan urinmængden falde, fordi nyrerne ikke kan fungere ordentligt under betændelsen.
Hvis pyelonefritis bliver kronisk eller ubehandlet, kan symptomerne blive mindre intense, men mere vedvarende, og nyrefunktionen kan gradvist falde.
Diagnose af nyrebækkenbetændelse
Diagnosen stilles ved hjælp af klinisk evaluering, laboratorieundersøgelser og billeddannende undersøgelser. Lægerne begynder med at spørge til symptomer og sygehistorie, herunder eventuelle tidligere urinvejsinfektioner, nyresten eller anatomiske abnormiteter.
En urinprøve er afgørende for at påvise bakterier, hvide blodlegemer og blod i urinen. En urindyrkning identificerer den specifikke bakterie, der forårsager infektionen, og afgør, hvilket antibiotikum der kan dræbe den effektivt.
En blodprøve hjælper med at evaluere omfanget af infektionen og nyrefunktionen ved at måle antallet af hvide blodlegemer, kreatininniveauet og urinstofniveauet.
Billeddannelsesteknikker som ultralyd, computertomografi eller magnetisk resonans kan afsløre nyreforstørrelse, nyreobstruktion, nyresten eller nyreabscesser. I tilbagevendende eller kroniske tilfælde kan lægerne anbefale et cystourethrogram eller andre tests for at tjekke for urinreflux.

Behandling af nyrebækkenbetændelse
Behandlingen afhænger af årsagen til og sværhedsgraden af betændelsen. Når infektion er årsagen, er antibiotika den vigtigste behandling. En læge vælger et antibiotikum baseret på resultaterne af en urindyrkning for at sikre en effektiv eliminering af bakterierne. Behandlingen varer normalt en til to uger, men komplicerede tilfælde kan kræve længere behandling. Alvorlige tilfælde kan kræve hospitalsindlæggelse og intravenøs antibiotikabehandling.
Smertelindrende og febernedsættende medicin kan reducere ubehag og feber. Tilstrækkeligt væskeindtag hjælper med at skylle bakterier ud af urinvejene og forhindrer dehydrering.
Hvis en obstruktion som f.eks. en nyresten eller en forsnævring af urinlederen er årsag til betændelsen, kan det være nødvendigt med et kirurgisk eller endoskopisk indgreb for at genoprette en normal urinstrøm.
Når betændelsen skyldes ikke-infektiøse årsager som f.eks. lægemiddelreaktioner, vil ophør med medicinen og antiinflammatorisk behandling normalt forbedre tilstanden.
Komplikationer ved nyrebækkenbetændelse
Ubehandlet nyrebækkenbetændelse kan føre til alvorlige komplikationer. Vedvarende infektion kan skade nyrevævet og resultere i kronisk nyresygdom eller nyresvigt. Infektionen kan sprede sig til blodbanen og forårsage sepsis – en livstruende tilstand. Gentagen betændelse kan også forårsage ardannelse i nyrerne, hvilket permanent reducerer deres evne til at filtrere blod og producere urin.
Du skal straks søge læge, hvis du oplever vedvarende flankesmerter, feber eller brændende vandladning. Tidlig diagnose og behandling forebygger komplikationer og beskytter nyrefunktionen.
Discussion about this post