Forskere ved University of Oklahoma har opdaget, hvordan et naturligt hormon vender fedme hos mus. Dette hormon, kaldet FGF21 (fibroblastvækstfaktor 21), sender signaler til en bestemt hjerneregion, der styrer stofskiftet og kropsvægten. Holdet offentliggjorde deres resultater i tidsskriftet Cell Reports.
Sådan virker hormonet FGF21 i hjernen
Forskningsleder Matthew Potthoff og hans team identificerede den nøjagtige hjerneområde, som FGF21-hormonet virker på. Dette hormon virker på baghjernen – en struktur i den nedre bageste del af hjernen.
”Vi troede, at vi ville finde ud af, at dette hormon sendte signaler til hypothalamus, så vi blev meget overraskede over at opdage, at signalet gik til baghjernen,” sagde Potthoff, professor i biokemi og fysiologi ved University of Oklahoma.
FGF21-hormonet interagerer med to specifikke dele af baghjernen: nucleus tractus solitarius (NTS) og area postrema (AP). Disse strukturer sender derefter signaler til en anden hjerneregion kaldet parabrachialkernen. Denne signalkæde styrer dette hormons evne til at reducere kropsvægten.
Hvordan FGF21-hormonet adskiller sig fra GLP-1-lægemidler
FGF21-hormonet og GLP-1-lægemidler som Ozempic og Wegovy virker begge på baghjernen. Disse to behandlinger virker dog gennem helt forskellige mekanismer.
GLP-1-lægemidler reducerer appetitten og madindtaget. FGF21 øger i stedet kroppens energiforbrænding. Dette hormon øger den metaboliske aktivitet, hvilket hjælper kroppen med at tabe sig uden at undertrykke sulten.
Hvorfor denne opdagelse er vigtig
FGF21-hormonet har allerede vakt opmærksomhed som et terapeutisk mål. Lægemiddeludviklere tester i øjeblikket FGF21-baserede lægemidler i kliniske forsøg mod MASH (metabolisk dysfunktion-associeret steatohepatitis) – en alvorlig form for fedtleversygdom.
Potthoff mener, at denne opdagelse kan hjælpe forskere med at udvikle bedre lægemidler. “Vi håber, at identifikationen af dette specifikke hjerne-kredsløb kan bidrage til udviklingen af mere målrettede behandlinger, der er effektive uden negative bivirkninger,” sagde han. Nuværende FGF21-analoger kan forårsage mave-tarmproblemer og i nogle tilfælde knogletab.
Næste skridt i forskningen
Potthoff og hans team planlægger at undersøge, om dette hjerne-kredsløb også forklarer FGF21’s evne til at behandle MASH. ”Der er behov for yderligere undersøgelser for at undersøge, om dette hjerne-kredsløb medierer FGF21’s og FGF21-analogernes evne til at vende MASH,” sagde han.
Teamet håber, at denne forskning baner vejen for nye behandlinger af både fedme og leversygdom.
Referencedokument:
Farmakologisk administration af FGF21 vender fedme gennem en population af neuroner, der projicerer til parabrachialområdet i baghjernen. Cell Reports, 2026; 45 (4): 117093 DOI: 10.1016/j.celrep.2026.117093
Discussion about this post