Ansigtsspænding

Hvad er ansigtsspænding?

Spændinger – i dit ansigt eller andre områder af kroppen, såsom nakke og skuldre – er en naturlig begivenhed som reaktion på følelsesmæssig eller fysisk stress.

Som menneske er du udstyret med et “fight or flight system.” Din krop reagerer på alvorlig stress ved at frigive hormoner, der aktiverer dit sympatiske nervesystem. Dette får dine muskler til at trække sig sammen – klar til at kæmpe eller løbe væk.

Hvis du er stresset i en længere periode, kan dine muskler forblive sammentrukket eller delvist sammentrukket. Til sidst kan denne spænding føre til ubehag.

Ansigtsspændingssymptomer

Der er flere almindelige symptomer på ansigtsspændinger, herunder:

  • prikkende
  • rødme
  • læbeskader
  • hovedpine

Ansigtsspændingshovedpine

Det menes, at stress udløser spændingshovedpine – den mest almindelige type hovedpine. Smerter med spændingshovedpine omfatter:

  • kedelig eller ømme smerter
  • en følelse af stramhed over panden, siderne af hovedet og/eller baghovedet

Der er to hovedtyper af spændingshovedpine: episodisk spændingshovedpine og kronisk spændingshovedpine. Episodisk spændingshovedpine kan vare så lidt som 30 minutter eller så længe som en uge. Hyppig episodisk spændingshovedpine forekommer mindre end 15 dage om måneden i mindst tre måneder og kan blive kronisk.

Kronisk spændingshovedpine kan vare timer og forsvinder måske ikke i uger. For at blive betragtet som kronisk skal du have 15 eller flere spændingshovedpine om måneden i mindst tre måneder.

Hvis spændingshovedpine er ved at blive en forstyrrelse i dit liv, eller hvis du tager medicin for dem mere end to gange om ugen, skal du bestille tid til din læge.

Ansigtsspændinger og angst

Stress og angst kan forårsage ansigtsspændinger. Angst kan også gøre symptomer på ansigtsspændinger værre.

Hvis du har angst, kan det være sværere for ansigtsspændinger at forsvinde naturligt. Mennesker med angst kan også øge følelsen af ​​ubehag ved at bekymre sig om spændingen:

  • Prikken i ansigtet kan være et symptom på angst samt en stimulator til øget angst. Selvom et prikkende eller brændende ansigt er et usædvanligt symptom på angst, er det ikke sjældent og kan tilskrives en række faktorer, herunder hyperventilering. Hvis det opstår, frygter den person, der oplever det, ofte, at det er forbundet med multipel sklerose (MS) eller en anden neuromuskulær eller medicinsk lidelse, og den frygt øger angsten og spændingen.
  • Rødme i ansigtet eller rødmen kan være et synligt symptom på angst forårsaget af udvidelse af kapillærerne i ansigtet. Selvom det typisk er midlertidigt, kan det vare et par timer eller mere.
  • Læbeskader kan være et resultat af angst. Angst kan få dig til at bide eller tygge på din læbe, indtil du bløder. Åndedræt i munden, der kan ske, når du er angst, kan tørre læberne ud.

TMJ (temporomandibulære led) lidelser

Når du er stresset, kan du stramme dine ansigts- og kæbemuskler eller bide tænder sammen. Dette kan resultere i smerte eller temporomandibulær ledlidelse (TMJ), en “fange alt”-betegnelse for kroniske kæbesmerter. Fysisk stress på ansigts- og nakkemusklerne omkring det temporomandibulære led – hængslet, der forbinder din kæbe med tindingeknoglerne i dit kranie – forårsager TMJ. TMJ-lidelser omtales nogle gange som TMD.

Hvis du tror, ​​du har TMJ, skal du gå til din læge for at få en korrekt diagnose og om nødvendigt en behandlingsanbefaling. Mens du venter på din læges tid, skal du overveje:

  • spise blød mad
  • undgå tyggegummi
  • afholde sig fra bred gaben
  • få nok søvn
  • ikke ryger
  • træner regelmæssigt
  • spise afbalancerede måltider
  • ordentligt fugtgivende
  • begrænsning af alkohol, koffein og sukkerindtag

6 hjem retsmidler til at få ansigtsspændinger lindring

1. Afspænding

Stress forårsager ansigtsspændinger, så reduktion af stress vil lindre ansigtsspændinger. Det første skridt i stressreduktion er vedtagelsen af ​​en sund livsstil, herunder:

2. Afspændingsteknikker

Du kan finde en række teknikker til at være effektive stress- og/eller spændingslindre for dig, herunder:

  • varme brusere/bade
  • massage
  • meditation
  • dyb vejrtrækning
  • yoga

3. Ansigtsøvelser til spændingslindring

Der er mere end 50 muskler, der udgør din ansigtsstruktur. At træne dem kan hjælpe med at reducere ansigtsspændinger.

Her er nogle ansigtsøvelser, der kan lindre ansigtsspændinger:

  • Glad ansigt. Smil så bredt du kan, hold tælleren til 5 og slap af. Lav 10 gentagelser (gentagelser) pr. sæt øvelser.
  • Slak kæbe. Lad din kæbe slappe helt af og din mund hænge åben. Bring spidsen af ​​din tunge til det højeste punkt af din mund. Hold denne position i et antal 5, og løft derefter din kæbe tilbage til en hvilende lukket mundposition. Lav 10 gentagelser pr. sæt.
  • Brynfure. Rynk din pande ved at bue dine øjenbryn så højt som muligt. Hold denne position til 15, og lad den derefter gå. Lav 3 gentagelser pr. sæt.
  • Øjenklem. Luk øjnene tæt og hold denne position i 20 sekunder. Gør derefter dine øjne blanke: Slip fuldstændigt alle de små muskler omkring dine øjne og stirr udtryksløst i 15 sekunder. Lav 3 gentagelser pr. sæt.
  • Næseknas. Rynk på næsen, flits næseborene, og hold tælleren til 15 og slip så. Lav 3 gentagelser pr. sæt.

4. Kognitiv adfærdsterapi (CBT)

CBT, en form for målorienteret samtaleterapi, har en praktisk tilgang til at lære dig at håndtere den stress, der forårsager spændingen.

5. Biofeedback træning

Biofeedback-træning bruger enheder til at overvåge muskelspændinger, hjertefrekvens og blodtryk for at hjælpe dig med at lære at kontrollere visse kropsreaktioner. Du kan træne dig selv i at reducere muskelspændinger, bremse din puls og kontrollere din vejrtrækning.

6. Medicin

Din læge kan ordinere anti-angst medicin til brug i forbindelse med stresshåndteringsteknikker. Kombinationen kan være mere effektiv, end begge behandlinger er alene.

Takeawayen

Spændinger i dit ansigt kan være en naturlig reaktion på følelsesmæssig eller fysisk stress. Hvis du oplever ansigtsspændinger, så overvej at prøve nogle simple stressreduktionsteknikker såsom ansigtsøvelser.

Hvis spændingen varer i en længere periode, er gradvist smertefuld eller fortsætter med at forekomme regelmæssigt, bør du kontakte din læge. Hvis du ikke allerede har en primær plejeudbyder, kan du søge efter læger i dit område gennem Healthline FindCare-værktøjet.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss