Hvordan reagerer du, når du står over for smerte, sorg eller usikkerhed?
Glæder du dig og hæver dig over verdens uretfærdigheder? Eller trække dig tilbage for at pleje din sorg og nød privat?
Meget af den eksisterende udforskning af menneskelige stressreaktioner har en tendens til at fokusere på disse to hovedreaktioner: kamp og flugt. For nylig har du måske også hørt om to yderligere svar: fryse og fawn.
Alligevel kan selv disse fire forskellige reaktioner ikke opsummere alles reaktion på traumer og stress. I 2000 foreslog et hold af University of California, Los Angeles psykologer ledet af Shelley Taylor en anden, mere social reaktion, som de kaldte “tænde og blive ven.”
I stedet for direkte at udfordre en trussel eller flygte fra den, indebærer svaret-og-vær-venner, at du passer på dine kære ved at trække dem tæt på, fysisk eller billedligt.
Du kan derefter henvende dig til andre omkring dig, tilbyde støtte og tage skridt til at sikre, at alle føler sig rolige og trygge.
Taylors forskerhold fandt masser af støtte til ideen om, at både langvarige sociale bånd og nydannede bånd kan:
- øge din følelse af tryghed
- øge modstandskraften
- hjælpe dig med at finde styrken til at helbrede og komme videre
Denne idé om at passe og blive venner, som delvist opstod fra deres personlige observationer af, hvordan nogle mennesker reagerede på stress, blev til sidst en evidensunderbygget teori.
Vær tilbøjelig til og blive ven vs. kamp eller flugt
At kæmpe og flygte (eller fryse, for den sags skyld) har nogle ret klare fordele, især i forbindelse med evolution. Hvis du overvinder en trussel eller med succes flygter fra den, overlever du til en anden dag.
Selvfølgelig kan det at bryde fri alene adskille dig fra resten af din gruppe. Dette koster dig ikke kun fordelen ved sikkerhed i antal og afskærer dig fra fysisk og følelsesmæssig støtte. Det sætter også sårbare medlemmer – små børn, ældre voksne og syge mennesker – i større risiko for fare.
Mennesker har et stærkt instinkt for selvopretholdelse. Men for mange pattedyrforældre, især den menneskelige sort, kan et ønske om at sikre deres børns sikkerhed opveje trangen til at redde sig selv først.
Reaktionen med at pleje og blive venner ser ud til at have sine rødder i dette instinktive behov for at beskytte børn og tilknytte andre for større sikkerhed.
Når det er sagt, kan du sagtens anvende det i hverdagen, uanset om du har børn eller ej.
Tænk bare på et tidspunkt, hvor du prøvede at håndtere et problem på egen hånd, og sammenlign det så med et tidspunkt, hvor du henvendte dig til dine kære for at få hjælp, eller et tidspunkt, hvor du rakte ud for at tilbyde hjælp til en person, der skulle navigere i en krise.
Hvorfor er tend and befriend et så nyt koncept?
Taylor udgav det første papir om “tend-and-friend response” i 2000. Til modsætning hertil introducerede Walter Bradford Cannon først ideen om en kamp-eller-flugt-stressreaktion i
Undrer du dig over, hvorfor det tog så lang tid for forskere at genkende denne alternative reaktion på stress?
Meget af den eksisterende forskning om stressreaktioner omfatter kun mænd. Det meste af videnskabelig forskning før 1990’erne udelukkede kvinder fra kliniske forsøg, og et par årtier er ikke så lang tid, hvad angår psykologi.
Derfor er forskning kun lige begyndt at udforske de mulige måder, hvorpå stressreaktioner kan variere efter køn.
Taylors team observerede hovedsageligt pleje- og venskabsadfærd hos kvinder. De præsenterede dette svar som en overvældende (men ikke udelukkende) kvindelig reaktion på stress.
De foreslog, at tidligere forskere ikke havde identificeret svaret, fordi de knap havde overvejet kvindelige reaktioner på stress overhovedet.
Eksempler på pleje og blive ven
Tilpasnings- og venskabsadfærd kan vise sig mere genkendeligt efter en større krise eller et traume.
Sig for eksempel, at et par er indlagt efter en alvorlig bilulykke. En nær ven passer måske på deres børn, mens parret kommer sig.
Et andet eksempel ville være det støttende samfund af overlevende, der opstår efter et jordskælv ødelægger et helt kvarter.
Men svaret på at pleje og blive venner er ikke begrænset til store begivenheder. Det kan vise sig i hverdagens udfordringer såvel som ekstraordinære omstændigheder.
For eksempel passer du og bliver ven, når du:
- tilbyde at hente dagligvarer og recepter til ældre eller immunsvækkede naboer
- inviter din nye nabo til at blive under en hård vinterstorm
- træk din familie ind i køkkenet for at lave middag sammen efter en elendig dag på arbejdet
- send dine børn og deres kusiner til at lege i baghaven med snacks, så din søster kan dele hendes seneste forholdsproblemer
- Saml en gruppe kolleger til gensidig støtte, efter din chef har meddelt, at dit kontor lukker, med kun få muligheder for overførsel til en anden filial
I nogle tilfælde kan denne reaktion ske som mere en opfølgning på din indledende stressreaktion.
Sig for eksempel, at du går hjem fra en vens fest, når din eks kommer bag om dig, tager fat i din arm og prøver at trække dig hen mod deres bil. Du skubber dem væk og løber ved at bruge både dine kamp- og flugtsvar.
Når du er kommet til din vens hus, forklarer du, hvad der skete, lader dem trøste dig og bliv natten over, hvor du føler dig tryg. Deres støtte hjælper med at lindre din frygt og angst, og om morgenen føler du dig meget roligere.
Mulige forklaringer
Eksperter har tilbudt et par potentielle forklaringer på svaret, der plejer og bliver venner.
Kønsroller i de tidlige menneskelige jæger-samlersamfund spiller en vigtig rolle.
Nogle kvinder jagte bestemt, men de påtog sig ofte andre opgaver tættere på lejren, især når de var gravide, ammede eller passede små børn.
Folk med babyer og små børn kunne ikke let flygte eller slås – men de kunne gå sammen for at beskytte hinanden og skabe en stærkere gruppe. Sammen kunne de forsvare sig mere effektivt, og overlevelse blev mere sandsynlig.
Hormoner spiller også ind.
Under stressende eller skræmmende situationer producerer din krop en række hormoner, herunder adrenalin og kortisol, som hjælper dig med at forberede dig til at håndtere truslen. Det frigiver også oxytocin, et hormon forbundet med binding, tilknytning og tillid.
Højere niveauer af oxytocin kan få dig til at søge kammeratskab og danne sociale forbindelser. Alligevel kan østrogen – et hormon til stede i højere niveauer hos kvinder – øge oxytocins virkninger.
Som et resultat kan kvinder være mere tilbøjelige til at pleje deres kære og blive venner med andre i krisetider.
At pleje børn og pårørende kan også aktivere belønningssystemet i din hjerne, hvilket forstærker den samme adfærd i fremtiden.
Tilknytningens rolle
Forskning fra 2019 tydede også på, at tilknytningsstil kan have noget at gøre med stressreaktionen.
I en undersøgelse af 237 unge mænd og kvinder fandt forskere beviser for, at mænd havde en tendens til at reagere på trusler ved at slås, mens kvinder foretrak at flygte eller passe og blive venner.
Men de også fandt ud af, at både mænd og kvinder sagde, at de ville være mest tilbøjelige til at vælge pleje-og-vær-ven-reaktionen i tider med stress.
Forskere bemærkede, at deltagere med en undgående tilknytningsstil var mindre tilbøjelige til at vise en tendens-og-venn-respons. Hvad mere er, var kvinder med undgående tilknytning lige så tilbøjelige til at reagere ved at kæmpe som mænd.
Husk dog på, at “tend-and-friend”-teorien ikke antyder, at kvinder aldrig viser aggression, når de bliver truet eller stressede – kun at kvindelig aggression synes mindre forbundet med kamp eller flugt.
Det er også vigtigt at erkende, at dette svar netop er det – en stressreaktion, ikke en markør for forældreevner. Alle kan engagere sig i denne adfærd, uanset køn.
For at sige det på en anden måde, så indebærer teorien ikke, at kvinder automatisk er bedre til at pleje og passe børn.
Fordelene ved social forbindelse
Har du nogensinde følt dig stærkere og mere optimistisk under en krise, simpelthen fordi du havde en elsket ved din side?
Eksperter betragter social forbindelse som et grundlæggende menneskeligt behov, og masser af
Mennesker klarer sig generelt ikke godt alene. Tend and befriend repræsenterer et valg om at komme sammen, nærme sig udfordringer som en stærkere helhed og give en hjælpende hånd til enhver, der har brug for det.
De bånd, du danner med andre, kan:
- tilbyde beskyttelse og støtte
- forbedre dit fysiske helbred og følelsesmæssige velvære
- øge empatien
- fremme følelsen af at høre til
- føre til personlig vækst
- minde dig om, hvad du værdsætter mest i livet
Lær mere om fordelene ved venskab, plus hvordan du får dem.
Ganske vist er dette svar måske ikke altid ideelt. Du vil ikke altid passe og blive ven – i hvert fald ikke med det samme. I visse situationer kan du vælge at adressere en konflikt eller trussel direkte, før du henvender dig til dine kære for at få trøst og støtte.
Desuden har alle brug for lidt tid alene, og det er helt fint at trække sig tilbage og lade op i en hård tid.
Kend bare den støtte fra andre kan gøre en stor forskel, når du vælger at opsøge det.
Søger støtte i svære tider
At pleje og blive ven kommer ikke naturligt for alle, men du kan stadig lære at omfavne dette svar, når du tror, det kan have gavn af det.
Et vigtigt skridt? Vær ikke bange for at bede om hjælp. Det er OK, hvis du ikke kan klare alt på egen hånd.
Hvis du føler dig selvbevidst, når du har brug for støtte, kan du altid prøve at tilbyde noget i bytte. Her er et eksempel:
“Kan du komme over og hjælpe mig med at underholde børnene i aften? Jeg har svært ved at komme ud af sengen. Jeg tager din til en aften i næste uge, når jeg først har det bedre.”
At spørge andre, hvad de har brug for, kan også gå langt. De kan finde det lige så svært at bede om hjælp, så at tilbyde din hjælp – eller blot fortælle dem, at du er tilgængelig – kan hjælpe dig med at skabe en forbindelse, der gavner jer begge.
Bundlinjen
I øjeblikke med vanskeligheder og nød kan du finde på at henvende dig til dine kære eller opdyrke nye forbindelser med mennesker, der står over for de samme udfordrende omstændigheder.
Kernen i svaret på pleje og blive venner ligger en følelse af sikkerhed og håb. Ting kan føles ret forfærdeligt i øjeblikket, selvfølgelig.
Alligevel kan det at trække på styrken fra støttende kære og tilbyde din egen fysiske og følelsesmæssige støtte, hvor det er muligt, hjælpe dig til bedre at navigere i uro og smerte.
Crystal Raypole skriver for Healthline og Psych Central. Hendes interesseområder omfatter japansk oversættelse, madlavning, naturvidenskab, sexpositivitet og mental sundhed sammen med bøger, bøger og flere bøger. Hun er især forpligtet til at hjælpe med at mindske stigmatisering omkring psykiske problemer. Hun bor i Washington med sin søn og en elskeligt genstridig kat.
Discussion about this post