Selvværd

Selvværd hos børn

Et barns oplevelser former hans eller hendes selvværd. Et barn skal behandles med kærlighed, respekt og venlighed for at udvikle positivt selvværd. Hvis et barn bliver behandlet dårligt, bliver overdrevent drillet eller får det til at føle sig mindre værdigt end andre mennesker, kan barnets selvværd lide langvarig skade.

Børn lægger stor vægt på, hvordan andre opfatter dem, især i deres teenageår.

Fremme af et sundt selvværd hos børn

Forskning viser, at et barns selvværd har en tendens til at være lavest i sjette klasse (Rhodes, et al., 2004). Måder at øge børns selvværd på omfatter:

• Ros dem, når de gør det godt. Reager ikke kun på børn, når de gør noget forkert.
• Spørg dem om deres meninger. De vil gerne føle, at de har noget at tilbyde, når det kommer til at træffe vigtige beslutninger.
• Lad dem deltage i positive ting, der interesserer dem. Lad dem blive eksperter i de ting, de brænder for (American Academy of Pediatrics, 2013).
• Piger har ofte lavere selvværd end drenge, så det kan være vigtigt for forældre at tilbyde dem ekstra opmærksomhed i deres formative år (American Psychological Association, 2013).

Børn, der vokser op med voksne, der har psykiske problemer, samt børn, der mangler ressourcer til basale behov, er mere tilbøjelige til selvværdsproblemer. Børn med fysiske handicap eller andre udfordringer kan også kæmpe med problemer med selvværd.

Selvværd hos voksne

Voksne med lavt selvværd har brug for konstant bekræftelse såsom arbejdssucceser eller komplimenter fra venner. Selv da er boosts til deres selvværd normalt kortvarige.

Udvikling af sundt selvværd som voksen

Voksne med lavt selvværd kan hjælpe sig selv ved at huske et par tips:

• Vær ikke din egen værste fjende. Prøv at undgå for meget selvkritik eller at antage det værste.
• Hold dig til fakta om tilbageslag. Mennesker med lavt selvværd springer ofte til alt for negative konklusioner.
• Giv dig selv kredit og accepter komplimenter. Hvis nogen roser dig, skal du anerkende bemærkningen og have det godt med det. Tag ikke det at være ydmyg til det punkt, at du ikke tror på dine styrker.
• Tilgiv dig selv, når du laver en fejl – det er en del af det at være menneske. Forstå også, at nogle ting er uden for din kontrol.
• Ræk ud til andre for at få hjælp, når du har brug for det.

Hvad er udsigterne for lavt selvværd?

Selvom det er normalt at opleve perioder med lavt selvværd fra tid til anden, kan langvarigt lavt selvværd forringe en persons livskvalitet. Det kan føre til større problemer, såsom depression, stof- eller alkoholmisbrug og en følelse af håbløshed.

Dårligt selvværd kan føre til psykiske lidelser hos børn og voksne. Værre, det kan føre til selvmordstanker (Kleirnan, E. et al., 2013).

Søg akut lægehjælp, hvis du eller en du holder af, oplever selvmordstanker.

Hvordan diagnosticeres lavt selvværd?

Mange tests bruges til at bestemme et barns niveau af selvværd. Disse tests kan give indsigt i et barns handlinger og kan hjælpe en professionel med at behandle problemer.

Forældre og pædagoger kan se efter følgende indikatorer for lavt selvværd hos børn:

• en modvilje mod at prøve nye ting
• at give andre skylden for fejl
• at snyde
• vrede og fortvivlelse
• en modvilje mod at tage imod ros
• en tendens til at overkompensere
• udagere eller eksperimentere med stoffer

Hos voksne kan følgende tegn indikere lavt selvværd:

• besat af negative tanker
• mangel på motivation
• ikke accepterer kredit for succeser

Hvordan behandles selvværd?

Hvis lavt selvværd forstyrrer en persons livskvalitet, kan terapi tilrådes. Terapi kan dreje sig om selvsnak eller at lære bedre at forstå, hvad der er rationelt eller ej i en patients tænkning. Kognitiv adfærdsterapi hjælper en person med bedre at forstå deres overbevisninger og tage skridt til at forbedre deres udsigter.

Psykologer, der bruger kognitiv adfærdsterapi, rapporterer om patientens succes i 20 sessioner eller mindre. Resultater har en tendens til at være varige, fordi patienter lærer nye mestringsmekanismer (Core Physicians, 2010).