Sådan begynder du at behandle sorg efter et masseskyderi

Sådan begynder du at behandle sorg efter et masseskyderi
Maskot/Getty Images

I 2021 var der i gennemsnit to masseskyderier i USA om dagen, ifølge Gun Violence Archive. Organisationen definerer masseskyderier som skyderier, der efterlader 4 eller flere mennesker døde eller sårede.

Den nuværende våbenvoldskrise er en form for kollektivt traume eller storstilet begivenhed, der forstyrrer et samfunds følelse af sikkerhed og tryghed.

Et miljø, hvor død og alvorlige kvæstelser sker så ofte og uforudsigeligt, kan være traumatisk i sig selv. Så gentagne masseskyderier kan nemt føre til traumer, selvom du ikke var direkte involveret.

Sorg følger ofte hårdt i hælene på traumer. Du kan sørge:

  • mistede liv i en bestemt hændelse
  • den mindre voldelige verden fra tidligere år
  • din egen tro på menneskeheden

Sorg og traumer kan blive dybt indviklet, til det punkt, hvor du finder det næsten umuligt at sige, hvilke følelser der repræsenterer sorg, og hvilke der repræsenterer traumer.

De komplicerede og smertefulde følelser, der opstår i kølvandet på et masseskyderi, kan føles svære at bearbejde og adressere. Disse 7 tips giver et sted at begynde at navigere i dem.

1. Først skal du vide, at du har en grund til at sørge

Hvis du oplever, at du græder over nyheden om det seneste skoleskyderi, er der stor sandsynlighed for, at du ikke bare græder over denne specifikke hændelse. Du sørger måske også over de tusindvis af våbendødsfald, der kom før dette seneste skyderi.

Du kan også blive ked af det over konspirationer på sociale medier, der hævder, at skudofrene var skuespillere eller aldrig har eksisteret. Eller måske er du indigneret over, hvad du betragter som en svag regeringsreaktion på krisen, eller de måder, våbenlobbyister kan kvæle forskning i våbenvold på føderalt niveau.

Alle disse problemer nærer og forstærker hinanden, hvilket skaber en kompleks krise uden nogen hurtig løsning i sigte. Kort sagt, du behøver ikke bekymre dig om, at du “overreagerer” på masseskyderier. Fortvivlelse, panik, raseri – det er alle forståelige reaktioner på en dybt foruroligende situation.

Al sorg er gyldig

En person, der mistede deres barn eller pådrog sig skader i et skyderi, vil uden tvivl opleve andre former for sorg og traumer end en, der kun læser om hændelsen.

Men dette faktum ophæver ikke din smerte og sorg, eller betyder, at du ikke skal opleve disse følelser. Havets dybe flåde gør trods alt ikke himlen over noget mindre blå – det er bare en anden nuance.

2. Identificer, hvad du oplever

Sorg og traumer har mange af de samme symptomer, men de er funktionelt forskellige:

  • Sorg, en måde at bearbejde tab på, involverer ofte sorg og længsel. Du kan for eksempel sørge over tabet af et skudoffer, du kendte, og ønske, at de stadig var i live.

  • Traumer beskriver din følelsesmæssige reaktion på trusler eller potentielle trusler. Hvis du ikke kendte nogen af ​​skudofrene, har du måske ikke stærke personlige følelser omkring deres død. Alligevel kan grafisk mediedækning af skyderiet give dig mareridt om selv at blive skudt.

En kombination af sorg og traumer kan også gøre bedring sværere. Traumer kan for eksempel få dig til at stoppe med at tale med venner eller gå online for at undgå påmindelser om masseskyderier.

At tage lidt tid for dig selv kan midlertidigt hjælpe med at lette stress, bestemt. Men det hjælper generelt ikke at fjerne sig selv fra samfundet i længere perioder. At afskære social støtte kan faktisk øge din følelse af tab, hvilket gør det sværere at klare.

Alle oplever sorg og traumer forskelligt. Nogle mennesker græder og slår ud. Andre isolerer sig og bliver følelsesløse. Tegnene kan være meget subtile, så du er måske ikke engang klar over, at du reagerer specifikt på masseskydningen.

Tegn at være opmærksom på

Potentielle tegn på traumer og sorg efter et masseskyderi omfatter:

  • græder ofte eller tilsyneladende ud af ingenting
  • Irritabilitet og vrede, der let udløses af mindre gener

  • følelsesmæssig følelsesløshed
  • vedvarende træthed
  • uforklarlige smerter, især smerter i det samme område af kroppen, som ofrene blev skudt
  • koncentrationsbesvær
  • svært ved at acceptere masseskyderiet som “rigtigt”

3. Tal om det

En af de vigtigste måder at håndtere tragedier som masseskyderier på? At tale om dem med folk, du stoler på.

Dine følelser vil til sidst komme ud på en eller anden måde, og at omdanne dem til ord kan tilbyde et sundere udtryk end at tæmme dem ned, indtil de dukker op i form af stressudslæt eller angstdrømme.

På samfundsniveau kan diskussion af et storstilet traume hjælpe folk med at forstå begivenheden. Folk kan udveksle oplysninger for at finde ud af, hvem der blev skudt, hvor volden fandt sted, hvordan skytten fik deres pistol og så videre. Et fælles sæt fakta kan gøre det lettere at brainstorme måder at forhindre lignende hændelser på.

Social støtte bliver især vigtig, når et masseskyderi retter sig mod en marginaliseret gruppe. For eksempel oplevede LGBTQIA+-personer uforholdsmæssigt højere niveauer af stress efter natklubskyderiet i Pulse i 2016. Angrebet på et community space øgede mange LGBTQIA+-personers følelse af sårbarhed og frygt for at samles i synligt queer-rum.

Mange mennesker finder sociale bånd et vigtigt middel til at opbygge modstandskraft efter tragedie. Fællesskabsstøtte og social støtte kan spille en særlig vigtig rolle for LGBTQIA+ mennesker af farve, som ofte udsættes for vold på flere fronter og ofte ikke bliver anerkendt i offentlig solidaritetsindsats.

4. Sæt grænser for din medieeksponering

At engagere sig i sociale medier efter et masseskyderi eller anden voldshandling kan påvirke dit følelsesmæssige helbred, især hvis du støder på billeder eller videoer af skyderiet.

Ifølge 2020-forskning kan eksponering for grafiske billeder af et masseskyderi:

  • øge dit stressniveau efter eksponering
  • øge din langsigtede risiko for posttraumatiske stresssymptomer
  • indirekte påvirke din daglige rutine, herunder arbejde og relationer, via langvarig stress

Tekstindlæg kan også blive følelsesmæssigt overvældende – især når de indeholder personlige angreb eller konspirationsteorier. For at beskytte din mentale sundhed kan du finde det nyttigt at sætte nogle grænser omkring din brug af sociale medier.

Du kan tænke på en grænse som en slags hegn for dit sociale liv. Selvom du ikke kan forhindre folk i at dele grafiske eller forstyrrende ting online, kan du kontrollere, hvor meget af det materiale, du slipper gennem dit “hegn” og engagerer dig i.

Et par måder at sætte grænser på sociale medier:

  • Filtrer hashtags relateret til optagelsen.
  • Gør liberal brug af blokeringsknappen, når du støder på trolde.
  • Kontroller, at oplysningerne kommer fra en pålidelig kilde, før du engagerer dig i et indlæg.
  • Udskær bidder af din dag, når du ikke tjekker dine sociale medier-feeds.

Få mere vejledning om at navigere på sociale medier efter et masseskyderi.

5. Tag dig af dine behov

I kølvandet på en tragedie kan det virke, som om alle taler om det: På tv og radio, i kø i butikken, endda i skole og arbejde. Alene mængden af ​​eksponering i din hverdag kan føles overvældende, selvom du har sat stærke digitale grænser omkring optagelsen.

I løbet af denne tid, prøv at tage det roligt med dig selv. Du har måske brug for mere hvile eller har sværere ved at fokusere, end du typisk ville have, og det er OK.

Folk rundt omkring i landet oplever lignende udfordrere. En undersøgelse fra 2021, der undersøgte 54 års masseskyderier, knyttede dem til negative ændringer i USA’s bruttonationalprodukt. Med andre ord ser masseskyderier ud til at gøre landet som helhed mindre produktivt – og masser af mennesker kunne bruge en god portion egenomsorg.

For mange mennesker bringer egenomsorg tankerne om ting som en sjov hobby eller afslappende musik. Disse aktiviteter kan dulme følelsesmæssig nød, men glem ikke også at passe på din krop.

Sigt efter at:

  • Oprethold en rutine, der hjælper dig med at få 7 til 9 timers søvn.
  • Spis regelmæssige, nærende måltider.
  • Husk dit behov for berøring – nogle gange kan et godt kram eller hygge med dit kæledyr gøre underværker for dit humør.

6. Prøv aktiv mestring

Egenomsorg er en form for passiv eller reaktiv mestring. I en nøddeskal kan det hjælpe dig med at reducere den negative indvirkning en stressfaktor har på dit liv.

Aktiv mestring involverer derimod at forsøge at løse problemet direkte. Nogle mennesker har lettere ved at håndtere følelser af sorg og stress, når de kaster sig ud i et projekt, der kan føre til forandring.

I forbindelse med masseskyderier betyder aktiv mestring normalt aktivisme og politisk engagement. Nogle mennesker håndterer traumet fra masseskyderier ved at slutte sig til aktivistiske stræben, herunder:

  • fundraising til nonprofitorganisationer, der hjælper ofre for våbenvold og overlevende
  • deltage i protester
  • deltage i lokale rådhuse for at støtte aktioner mod våbenvold

Aktivisme kan hjælpe folk med at styrke fællesskabsbånd og udvikle en følelse af handlefrihed. Og når initiativer lykkes, kan de give en værdifuld kilde til håb.

Hvis du endnu ikke føler dig klar til aktiv mestring, er det helt OK – hver persons bedring ser anderledes ud. Du skal bare vide, at du har muligheder for at handle, hvis det er noget, du er interesseret i.

7. Ved, hvornår du skal få professionel hjælp

Våbenvold har en massiv indvirkning på mennesker i hele USA. Dette store problem berører alle i landet, til en vis grad.

Hvis du finder det svært at arbejde gennem sorg, traumer eller anden nød relateret til masseskyderier, er du ikke alene – og du behøver ikke en mental sundhedsdiagnose for at drage fordel af lidt følelsesmæssig backup.

Et par tegn på professionel støtte kan hjælpe:

  • Du har en masse frit svævende angst og kan tilsyneladende ikke slappe af.
  • Du tjekker tvangsmæssigt efter opdateringer om hver seneste optagelse, og ignorerer ofte andre ting, du skal have gjort.
  • Du føler dig skyldig og ansvarlig for ofrenes død, selvom du ikke kunne have gjort noget for at forhindre skyderiet.
  • Du undgår at gå til offentlige steder eller i nærheden af ​​folkemængder af frygt for at blive skudt.
  • Du føler dig fuldstændig håbløs over for al denne vold.

En terapeut eller anden mental sundhedsprofessionel kan til enhver tid tilbyde mere vejledning med at navigere i disse bekymringer. Der er ingen grund til at vente, indtil du når et krisepunkt, før du får hjælp.

Bundlinjen

Den igangværende våbenvoldskrise er et kollektivt traume, som får mange mennesker rundt omkring i USA til at bekymre sig for deres sikkerhed, mens de sørger over det fortsatte tab af menneskeliv. Selvom du ikke selv har mistet nogen på grund af våbenvold, kan du opleve masser af sorg og angst over landets tilstand.

At henvende sig til sine kære kan gøre en stor forskel, når det kommer til at navigere i disse svære følelser. Det kan også hjælpe med at trække grænser for din brug af sociale medier, praktisere egenomsorg og deltage i fællesskabsdrevet aktivisme. En traumeterapeut kan også hjælpe dig med at løse eventuelle overvældende eller vedvarende psykiske symptomer.


Emily Swaim er en freelance sundhedsskribent og redaktør, der har specialiseret sig i psykologi. Hun har en BA i engelsk fra Kenyon College og en MFA skriftligt fra California College of the Arts. I 2021 modtog hun sin Board of Editors in Life Sciences (BELS) certificering. Du kan finde mere af hendes arbejde på GoodTherapy, Verywell, Investopedia, Vox og Insider. Find hende på Twitter og LinkedIn.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss