Hvad er Hydrocephalus?
Hydrocephalus er en tilstand, hvor det primære kendetegn er overdreven ophobning af væske i hjernen. Selvom hydrocephalus engang var kendt som “vand på hjernen”, er “vandet” faktisk cerebrospinalvæske (CSF) – en klar væske, der omgiver hjernen og rygmarven. Den overdrevne ophobning af CSF resulterer i en unormal udvidelse af mellemrummene i hjernen kaldet ventrikler. Denne udvidelse forårsager potentielt skadeligt pres på hjernens væv. Hydrocephalus kan være medfødt eller erhvervet. Medfødt hydrocephalus er til stede ved fødslen og kan være forårsaget af genetiske abnormiteter eller udviklingsforstyrrelser såsom spina bifida og encephalocele. Erhvervet hydrocephalus udvikler sig på tidspunktet for fødslen eller på et tidspunkt efterfølgende og kan påvirke individer i alle aldre. For eksempel opstår hydrocephalus ex-vacuo, når der er skade på hjernen forårsaget af slagtilfælde eller traumatisk skade. Normaltrykshydrocephalus forekommer oftest blandt ældre. Det kan skyldes en subarachnoid blødning, hovedtraume, infektion, tumor eller komplikationer ved operation, selvom mange mennesker udvikler normal trykhydrocephalus uden en åbenlys årsag. Symptomer på hydrocephalus varierer med alder, sygdomsprogression og individuelle forskelle i tolerance over for CSF. I barndommen er den mest åbenlyse indikation på hydrocephalus ofte den hurtige stigning i hovedomkredsen eller en usædvanlig stor hovedstørrelse. Hos ældre børn og voksne kan symptomer omfatte hovedpine efterfulgt af opkastning, kvalme, papilleødem (hævelse af den optiske disk, som er en del af synsnerven), nedadgående afvigelse af øjnene (kaldet “solnedgang”), problemer med balancen, dårlig koordination, gangforstyrrelser, urininkontinens, opbremsning eller tab af udvikling (hos børn), sløvhed, døsighed, irritabilitet eller andre ændringer i personlighed eller kognition, herunder hukommelsestab. Hydrocephalus diagnosticeres gennem klinisk neurologisk evaluering og ved brug af kraniale billeddannelsesteknikker såsom ultralyd, computertomografi (CT), magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) eller trykovervågningsteknikker.
Er der nogen behandling?
Hydrocephalus behandles oftest med kirurgisk placering af et shuntsystem. Dette system afleder strømmen af CSF fra et sted i centralnervesystemet til et andet område af kroppen, hvor det kan absorberes som en del af kredsløbsprocessen. Et begrænset antal patienter kan behandles med en alternativ procedure kaldet tredje ventrikulostomi. I denne procedure laves et lille hul i gulvet i den tredje ventrikel, hvilket gør det muligt for CSF at omgå obstruktionen og strømme mod resorptionsstedet omkring hjernens overflade.
Hvad er prognosen?
Prognosen for patienter diagnosticeret med hydrocephalus er svær at forudsige, selvom der er en vis sammenhæng mellem den specifikke årsag til hydrocephalus og patientens udfald. Prognosen kompliceres yderligere af tilstedeværelsen af associerede lidelser, aktualiteten af diagnosen og behandlingens succes. Symptomerne på normalt tryk hydrocephalus bliver normalt værre over tid, hvis tilstanden ikke behandles, selvom nogle mennesker kan opleve midlertidige forbedringer. Hvis den ikke behandles, er progressiv hydrocephalus dødelig, med sjældne undtagelser. Forældre til børn med hydrocephalus bør være opmærksomme på, at hydrocephalus udgør en risiko for både kognitiv og fysisk udvikling. Behandling af et tværfagligt team af medicinske fagfolk, rehabiliteringsspecialister og pædagogiske eksperter er afgørende for et positivt resultat. Mange børn diagnosticeret med lidelsen nyder godt af rehabiliteringsterapier og pædagogiske interventioner og fortsætter med at leve et normalt liv med få begrænsninger.
Discussion about this post