Hvad er forskellen mellem et panikanfald og et angstanfald?

Angst vs. panikanfald

Du hører måske folk tale om panikanfald og angstanfald, som om de er det samme. Det er dog forskellige forhold.

Hvad er et angstanfald?

DSM-5 nævner ikke angstanfald, men den definerer angst som et træk ved en række almindelige psykiatriske lidelser.

Hvad er et panikanfald?

Panikanfald kommer pludseligt og involverer intens og ofte overvældende frygt. De er ledsaget af meget udfordrende fysiske symptomer, såsom et voldsomt hjerteslag, åndenød eller kvalme.

Den seneste udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) genkender panikanfald og kategoriserer dem som uventede eller forventede.

Uventede panikanfald opstår uden en åbenlys årsag. Forventede panikanfald er cue af eksterne stressfaktorer, såsom fobier.

Panikanfald kan ske for alle, men at have mere end én kan være et tegn på panikangst.

Symptomer på angst omfatter:

• bekymre
• nød
• frygt

Angst er normalt relateret til forventningen om en stressende situation, oplevelse eller begivenhed. Det kan komme gradvist.

Den manglende diagnostiske anerkendelse af angstanfald betyder, at tegn og symptomer er åbne for fortolkning.

Det vil sige, at en person kan beskrive at have et “angsteanfald” og have symptomer, som en anden person aldrig har oplevet på trods af, at de også har haft et “angsteanfald”.

Læs videre for at finde ud af mere om forskellene mellem panikanfald og angst.

Symptomer

Panik- og angstanfald kan føles ens, og de deler mange følelsesmæssige og fysiske symptomer.

Du kan opleve både en angst og et panikanfald på samme tid.

For eksempel kan du opleve angst, mens du bekymrer dig om en potentielt stressende situation, såsom en vigtig præsentation på arbejdet. Når situationen opstår, kan angst kulminere i et panikanfald.

Det kan være svært at vide, om det, du oplever, er angst eller et panikanfald. Husk følgende:

• Angst er typisk relateret til noget, der opfattes som stressende eller truende. Panikanfald er ikke altid sporet af stressfaktorer. De opstår oftest ud af det blå.
• Angst kan være mild, moderat eller svær. For eksempel kan angst opstå i baghovedet, mens du udfører dine daglige aktiviteter. Panikanfald involverer på den anden side for det meste alvorlige, forstyrrende symptomer.
• Under et panikanfald tager kroppens autonome kamp-eller-flugt-respons over. Fysiske symptomer er ofte mere intense end symptomer på angst.
• Mens angst kan opbygges gradvist, kommer panikanfald normalt brat.
• Panikanfald udløser typisk bekymringer eller frygt i forbindelse med et nyt anfald. Dette kan have en effekt på din adfærd, hvilket fører til, at du undgår steder eller situationer, hvor du tror, ​​du kan være i fare for et panikanfald.

Årsager

Uventede panikanfald har ingen klare eksterne triggere. Forventede panikanfald og angst kan udløses af lignende ting. Nogle almindelige udløsere inkluderer:

• et stressende arbejde
• kørsel
• sociale situationer
• fobier, såsom agorafobi (frygt for overfyldte eller åbne rum), klaustrofobi (angst for små rum) og akrofobi (højdeskræk)
• påmindelser eller minder om traumatiske oplevelser
• kroniske sygdomme, såsom hjertesygdomme, diabetes, irritabel tyktarm eller astma
• kronisk smerte
• abstinenser fra stoffer eller alkohol
• koffein
• medicin og kosttilskud
• problemer med skjoldbruskkirtlen

Risikofaktorer

Angst og panikanfald har lignende risikofaktorer. Disse omfatter:

• oplever traumer eller er vidne til traumatiske begivenheder, enten som barn eller som voksen
• oplever en stressende livsbegivenhed, såsom en elskedes død eller en skilsmisse
• oplever vedvarende stress og bekymringer, såsom arbejdsopgaver, konflikter i din familie eller økonomiske problemer
• lever med en kronisk helbredstilstand eller livstruende sygdom
• have en ængstelig personlighed
• har en anden psykisk lidelse, såsom depression
• at have nære familiemedlemmer, som også har angst- eller panikangst
• brug af stoffer eller indtagelse af alkohol

Mennesker, der oplever angst, har en øget risiko for at opleve panikanfald. At have angst betyder dog ikke, at du vil opleve et panikanfald.

At nå frem til en diagnose

Læger kan ikke diagnosticere angstanfald, men de kan diagnosticere:

• angst symptomer
• angstlidelser
• Angstanfald
• panikangst

Din læge vil spørge dig om dine symptomer og udføre tests for at udelukke andre sundhedstilstande med lignende symptomer, såsom hjertesygdomme eller problemer med skjoldbruskkirtlen.

For at få en diagnose kan din læge udføre:

• en fysisk undersøgelse
• blodprøver
• en hjertetest, såsom et elektrokardiogram (EKG eller EKG)
• en psykologisk evaluering eller spørgeskema

Behandling og medicin

Tal med din læge om andre behandlinger for angst og panikanfald. Her er nogle behandlinger, de kan diskutere med dig.

Rådgivning og psykoterapi

Talende terapier for angst og panikangst kan involvere følgende, ofte i kombination.

• Kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan hjælpe dig med at se ting, der bekymrer dig, på en ny måde. En rådgiver kan hjælpe dig med at udvikle strategier til at håndtere triggere, når de opstår.
• Kognitiv terapi kan hjælpe dig med at udpege, omformulere og neutralisere de uhjælpsomme tanker, der ofte ligger til grund for en angstlidelse.
• Eksponeringsterapi involverer kontrolleret eksponering for situationer, der udløser frygt og angst, hvilket kan hjælpe dig med at lære at konfrontere denne frygt på en ny måde.
• Afspændingsteknikker omfatte vejrtrækningsøvelser, guidet billedsprog, progressiv afspænding, biofeedback og autogen træning. Din læge kan tale dig igennem nogle af disse.

Din læge kan foreslå at deltage i individuelle sessioner, gruppesessioner eller en kombination af de to.

Medicin

Eksempler på medicin din læge kan ordinere er:

• antidepressiva, såsom selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er) og serotonin-noradrenalin-genoptagelseshæmmere (SNRI’er)
• betablokkere, som kan hjælpe med at håndtere nogle af de fysiske symptomer, såsom en hurtig puls
• anti-angst medicin, såsom benzodiazepiner, en beroligende medicin, der hurtigt kan undertrykke symptomerne

Alle disse lægemidler kan have negative virkninger. SSRI og SNRI er til langtidsbrug, og det kan tage tid at mærke virkningerne. Benzodiazepiner er kun til kortvarig brug, da der er en høj risiko for afhængighed.

Ofte vil din læge anbefale en kombination af behandlinger. De skal muligvis også ændre din behandlingsplan over tid.

Hjemmemidler

Du bør tale med din læge eller en anden mental sundhedsprofessionel for at finde ud af, hvad du kan gøre for både at forebygge og behandle angst- og panikrelaterede symptomer. At have en behandlingsplan og holde sig til den, når et anfald sker, kan hjælpe dig med at føle, at du har kontrol.

Hvis du mærker et angst- eller panikanfald på vej, så prøv følgende:

• Tag langsomme dybe vejrtrækninger. Når du mærker din vejrtrækning hurtigere, så fokuser din opmærksomhed på hver indånding og udånding. Mærk din mave fyldes med luft, mens du inhalerer. Tæl ned fra fire, mens du puster ud. Gentag indtil din vejrtrækning aftager.
• Genkend og accepter det, du oplever. Hvis du allerede har oplevet et angst- eller panikanfald, ved du, at det kan være utroligt udfordrende. Mind dig selv om, at symptomerne vil gå over, og du vil være i orden.
• Øv mindfulness. Mindfulness-baserede interventioner bruges i stigende grad til at behandle angst og panikangst. Mindfulness er en teknik, der kan hjælpe dig med at jorde dine tanker i nuet. Du kan praktisere mindfulness ved aktivt at observere tanker og fornemmelser uden at reagere på dem.
• Brug afspændingsteknikker. Afslapningsteknikker omfatter guidede billeder, aromaterapi og muskelafslapning. Hvis du oplever symptomer på angst eller et panikanfald, så prøv at gøre ting, som du finder afslappende. Luk øjnene, tag et bad, eller brug lavendel, som har en afslappende effekt.

Livsstilsændringer

Følgende livsstilsændringer kan hjælpe dig med at forhindre angst og panikanfald, samt reducere sværhedsgraden af ​​symptomerne, når et anfald opstår:

• Reducer og håndter kilder til stress i dit liv.
• Lær at identificere og stoppe negative tanker.
• Få regelmæssig, moderat motion.
• Øv meditation eller yoga.
• Spis en afbalanceret kost.
• Deltag i en støttegruppe for mennesker med angst eller panikanfald.
• Begræns dit forbrug af alkohol og koffein samt brugen af ​​stoffer.

Panikanfald og angstanfald er ikke det samme. Selvom disse udtryk ofte bruges i flæng, er det kun panikanfald, der identificeres i DSM-5.

Angst og panikanfald har lignende symptomer, årsager og risikofaktorer. Panikanfald har dog en tendens til at være mere intense og er ofte ledsaget af mere alvorlige fysiske symptomer.

Du bør kontakte en sundhedsperson, hvis angst- eller panikrelaterede symptomer påvirker din hverdag.

Læs denne artikel på spansk.