Hvad er et kontrolleret stof?

I USA er skema 1-stoffer stoffer klassificeret som havende et stort potentiale for misbrug, ingen aktuel medicinsk brug og mangel på sikkerhed selv under lægeligt tilsyn.

Som følge heraf ordinerer læger generelt ikke skema 1-lægemidler.

Her er nogle almindelige skema 1-stoffer:

• Heroin: Et stærkt vanedannende opioidlægemiddel afledt af morfin, der forårsager en hurtig indtræden af ​​eufori efterfulgt af sedation.
• LSD (lysergsyrediethylamid): Et kraftfuldt hallucinogent stof, der ændrer opfattelse og humør.
• MDMA (ecstasy): Et syntetisk stof kendt for dets stimulerende og hallucinogene egenskaber, der ofte bruges til rekreation i sociale sammenhænge.
• Peyote: En lille kaktus indeholdende psykoaktive alkaloider, traditionelt brugt i visse religiøse ceremonier.
• Methaqualon: Et beroligende-hypnotisk stof, der vandt popularitet som et rekreativt stof, hvilket førte til dets klassificering som et kontrolleret stof.
• Psilocybin-holdige svampe: Psykedeliske svampe indeholdende psilocybin, en hallucinogen forbindelse. Nogle stater har afkriminaliseret eller godkendt medicinsk brug, hvilket skaber en afbrydelse mellem statslige og føderale klassifikationer.
• Cannabis (marihuana): Selvom det er lovligt til medicinsk eller rekreativt brug i nogle stater, forbliver det et skema 1-lægemiddel på føderalt niveau, hvilket skaber en lovgivningsmæssig inkonsekvens. Den føderale regering undersøger i øjeblikket, om den skal omklassificeres.

Skema 2 og Schedule 2N stoffer i USA er stoffer, der anses for at have et stort potentiale for misbrug, men med anerkendte medicinske anvendelser under streng regulering.

Medicinske fagfolk kan ordinere disse lægemidler, men der er strenge regler på plads for at overvåge deres distribution og brug. Skema 2 lægemidler har strammeste regler sammenlignet med andre receptpligtige lægemidler.

Her er nogle almindelige skema 2-narkotika:

• Hydromorfon (Dilaudid): Et potent opioidanalgetikum til behandling af svær smerte.
• Metadon (dolophin): Et opioid, der bruges til smertelindring. I kontrollerede omgivelser bruges det til behandling af opioidafhængighed.
• Oxycodon (OxyContin, Percocet): Et kraftigt opioid ordineret til behandling af svær smerte.
• Fentanyl (Sublimaze, Duragesic): Et syntetisk opioid, meget mere potent end morfin, der ofte bruges til svær smertebehandling.
• Morfin: Et opioidanalgetikum til smertelindring, der kommer fra opiumsvalmuen.
• Opium: Et stof afledt af opiumsvalmuen, der bruges til smertelindring.
• Kodein: Et opioidanalgetikum, der ofte bruges til mild til moderat smerte.
• Hydrocodon: En opioid læger ordinerer almindeligvis til smertebehandling.

Her er nogle almindelige skema 2N-stimulanser:

• Amfetamin (Dexedrine, Adderall): En stimulerende medicin til behandling af opmærksomhedsunderskud hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) og narkolepsi.
• Metamfetamin (Desoxyn): Et centralnervesystemstimulerende middel, der behandler ADHD og fedme.
• Methylphenidat (Ritalin): Et stimulerende middel til behandling af ADHD og narkolepsi.

Skema 3 stoffer i USA anses for at have et lavere potentiale for misbrug sammenlignet med skema 1 og 2 stoffer. De har accepteret medicinske anvendelser og et moderat til lavt potentiale for fysisk og psykisk afhængighed.

Her er nogle almindelige skema 3-narkotika:

• Buprenorphin (Suboxone): Buprenorphin er en medicin, der behandler opioidafhængighed. Det kan hjælpe med at reducere abstinenssymptomer og trang.
• Produkter, der ikke indeholder mere end 90 milligram kodein pr. dosisenhed (Tylenol med kodein): Disse er kombinationsmedicin, der indeholder kodein, et mildt opioidanalgetikum, og bruges til smertelindring.

Her er nogle almindelige 3N-stimulanser:

• Benzphetamin (Didrex): Benzphetamin er en sympatomimetisk amin, og den bruges som et appetitdæmpende middel til vægttab.
• Phendimetrazin: Phendimetrazin er en anden sympatomimetisk amin, læger ordinerer til vægttab for at undertrykke appetitten.
• Ketamin: Ketamin er et bedøvelsesmiddel, der også har dissociative og smertestillende virkninger. Det har både medicinske og rekreative formål.
• Anabolske steroider såsom depo-testosteron: Anabolske steroider er syntetiske variationer af det mandlige kønshormon testosteron. De bruges medicinsk til hormonsubstitutionsterapi og ulovligt til præstationsforbedring i sport.

Skema 4-lægemidler i USA er stoffer med et lavere potentiale for misbrug sammenlignet med dem i skema 1-3. De har en i øjeblikket accepteret medicinsk brug og en lavere risiko for fysisk eller psykisk afhængighed end skema 3-stoffer.

Her er nogle almindelige eksempler:

• Alprazolam (Xanax): Et benzodiazepin, der behandler angst og panikangst.
• Clonazepam (Klonopin): En anden benzodiazepinlæger ordinerer for anfaldsforstyrrelser og panikangst.
• Diazepam (Valium): Et benzodiazepin med forskellige medicinske anvendelser, herunder angst og muskelspasmer.
• Zolpidem (Ambien): En beroligende-hypnotisk medicin, der primært anvendes til kortvarig behandling af søvnløshed.
• Modafinil: Et lægemiddel til behandling af narkolepsi og andre søvnforstyrrelser. Det fremmer vågenhed.
• Tramadol: Et centralt virkende opioidanalgetikum, der bruges til smertelindring.
• Carisoprodol (Soma): Et muskelafslappende middel til behandling af muskuloskeletale smerter.

Skema 5-lægemidler i USA er stoffer med et lavere potentiale for misbrug sammenlignet med dem i skema 1-4. De har en i øjeblikket accepteret medicinsk anvendelse og indeholder begrænsede mængder af visse stoffer.

Her er nogle almindelige eksempler:

• Hostepræparater med mindre end 200 milligram kodein pr. 100 milliliter eller pr. 100 gram (f.eks. Robitussin AC): Et lægemiddel til hosteundertrykkelse.
• Pregabalin (Lyrica): En antikonvulsiv og neuropatisk smertestillende medicin.
• Ezogabin (Potiga): Et antikonvulsivt middel, der bruges til at behandle epilepsi.

Føderale og statslige narkotikalove eksisterer side om side i USA, hvilket skaber et komplekst juridisk landskab. Den føderale regering klassificerer gennem agenturer som DEA lægemidler i skemaer baseret på deres potentiale for misbrug, medicinsk brug og sikkerhed. Imidlertid har stater også bemyndigelse til at regulere og klassificere stoffer, hvilket fører til tilfælde, hvor statslige og føderale klassifikationer kan være forskellige.

Når føderale og statslige narkotikaklassifikationer er uenige, kan det føre til juridiske konflikter. Cannabis er et velkendt eksempel på denne forskel. Mens nogle stater har legaliseret cannabis til medicinsk eller rekreativt brug, forbliver det et skema 1-kontrolleret stof på føderalt niveau.

Dette skaber en situation, hvor enkeltpersoner og virksomheder, der opererer lovligt under statslovgivning, stadig kan stå over for føderale juridiske konsekvenser.

Bortset fra cannabis er der andre stoffer, hvor statslige og føderale narkotikaklassifikationer kan variere. Et eksempel er visse psykedelika, såsom psilocybinholdige svampe. Nogle stater har afkriminaliseret eller godkendt medicinsk brug af disse stoffer, mens de forbliver skema 1-kontrollerede stoffer på føderalt niveau.

Nogle stater har også implementeret skadesreducerende foranstaltninger, såsom overvågede injektionssteder eller kanyleudvekslingsprogrammer, for stoffer som heroin eller andre opioider. Disse praksisser har vist sig at være meget effektiv til at forebygge sygdom men kan være i konflikt med føderale narkotikalove, som opretholder en mere strafbar tilgang.

Klassificeringen af ​​lægemidler i forskellige skemaer bestemmes af forskellige faktorer, herunder deres opfattede potentiale for misbrug, medicinsk nytte og sikkerhed.

Kriterierne for planlægning stemmer ikke altid overens med resultaterne for folkesundheden, og der er løbende debat om hensigtsmæssigheden af ​​visse klassifikationer.

Den offentlige mening og medicinsk forskning kan påvirke ændringer i lægemiddelplanlægningen over tid.

Du kan henvise til officielle regeringskilder for detaljerede og opdaterede oplysninger om planlagte lægemidler. DEA-webstedet i USA er en primær ressource. Derudover er her en liste over kontrollerede stoffer.