Oversigt
Hvad er Graves’ sygdom?
Graves’ sygdom er en type autoimmun sygdom, der beskadiger skjoldbruskkirtlen. Denne sommerfugleformede kirtel i nakken producerer hormoner, der regulerer, hvordan din krop bruger energi (metabolisme).
Graves’ sygdom er den mest almindelige årsag til hyperthyroidisme (overaktiv skjoldbruskkirtel). Mennesker med Graves’ sygdom laver for meget skjoldbruskkirtelhormon, som kan skade hjertet og andre organer. Tilstanden har fået sit navn fra Robert Graves, en irsk læge, der først beskrev tilstanden i 1800-tallet.
Hvor er din skjoldbruskkirtel?
Denne kirtel på størrelse med en tommelfinger sidder ved bunden af din hals. Det er under dit adamsæble og foran din luftrør. En bro lavet af væv forbinder højre og forreste lapper eller sider af kirtlen, hvilket giver skjoldbruskkirtlen en sommerfuglform.
Hvor almindelig er Graves’ sygdom?
Graves’ sygdom rammer én ud af hver 200 amerikanere, hvilket gør den til den største årsag til hyperthyroidisme.
Hvem kan få Graves’ sygdom?
Graves’ sygdom rammer flere kvinder end mænd. Det forekommer typisk hos mennesker mellem 30 og 50 år. Tilstanden har en tendens til at opstå i familier.
Din risiko for at udvikle Graves’ sygdom øges, hvis du har:
- Familiehistorie med skjoldbruskkirtelsygdom.
- En anden autoimmun sygdom, såsom reumatoid arthritis, lupus eller type 1 diabetes.
-
Cøliaki.
- Hormonforstyrrelser, såsom Addisons sygdom.
- Perniciøs anæmi (jernmangel forårsaget af mangel på vitamin B12).
-
Vitiligo, en hudsygdom, der ændrer hudfarve.
Symptomer og årsager
Hvad forårsager Graves’ sygdom?
Eksperter ved ikke, hvad der forårsager autoimmune sygdomme som Graves’ sygdom. Noget udløser immunsystemet til at overproducere et antistof kaldet thyreoidea-stimulerende immunoglobulin (TSI). Udløseren kan være en kombination af gener og eksponering for en virus. TSI binder sig til sunde skjoldbruskkirtelceller, hvilket får kirtlen til at overproducere skjoldbruskkirtelhormoner.
Hvad er symptomerne på Graves’ sygdom?
Hyperthyroidisme fremskynder visse kropsfunktioner. Symptomer på Graves’ sygdom omfatter:
- Søvnbesvær.
- Forstørret skjoldbruskkirtel (struma).
- Øjenbetændelse, der får øjeæblerne til at rage ud af hullerne.
- Hurtig, uregelmæssig hjerterytme (arytmi).
-
Træthed.
- Håndrystelser.
- Varmeintolerance.
- Irritabilitet.
- Muskelsvaghed.
- Uforklaret vægttab.
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres Graves’ sygdom?
Din sundhedsplejerske kan stille en diagnose baseret på dine symptomer, såsom en forstørret skjoldbruskkirtel og familiehistorie med skjoldbruskkirtel eller autoimmun sygdom. Du kan også få disse tests for at bekræfte en Graves’ sygdomsdiagnose:
- Blodprøve: Skjoldbruskkirtelblodprøver måler TSI, et antistof, der stimulerer produktionen af thyreoideahormon. Blodprøver kontrollerer også mængden af thyreoidea-stimulerende hormoner (TSH). Et lavt TSH-niveau indikerer, at skjoldbruskkirtlen producerer for meget hormon. Overproduktionen får hypofysen til at lave mindre TSH.
- Radioaktivt jodoptagelse (RAIU) test: Skjoldbruskkirtlen opsamler jod fra blodet for at danne skjoldbruskkirtelhormon. Med RAIU-testen sluger du en lille mængde radioaktivt jod. At indtage et radioaktivt materiale kan lyde skræmmende, men denne behandling er kun rettet mod skjoldbruskkirtelceller – resten af din krop påvirkes ikke. En enhed måler mængden af jod, som skjoldbruskkirtlen optager. Høje niveauer af jodabsorption kan være et tegn på Graves’ sygdom.
- Skjoldbruskkirtelscanning: En skjoldbruskkirtelscanning er en billeddiagnostisk test, der bruger radioaktivt materiale til at se på, hvordan skjoldbruskkirtlen fungerer. Det gøres typisk ved at injicere et materiale kaldet technetium før testen, vente en kort periode og derefter skabe billeder af skjoldbruskkirtlen. Under scanningen vil din udbyder se et billede af kirtlen, samt at kunne se kirtlens optagelsesmønster. Dette mønster hjælper med at fortælle din udbyder, hvor godt kirtlen fungerer. Det kan også være en del af diagnosticeringsprocessen ved, at hvis du har en diffus (udbredt) høj optagelse, er det sandsynligvis Graves’ sygdom. Hvis der er fokale (specifikke) områder for optagelse, er det mere sandsynligt, at dette er en anden type hyperthyroidisme.
Der er også to typer antistoffer forbundet med Graves’ sygdom, som kan blive opdaget under dine tests. Disse antistoffer omfatter TSI (skjoldbruskkirtelstimulerende antistoffer) såvel som TBII (thyrotropin-bindende hæmmende immunoglobuliner).
Hos nogle patienter vil der være negative antistoffer, og diagnosen vil afhænge af deres laboratorieresultater (primært TSH, men også FT4 og FT3), radiojodoptagelse og skjoldbruskkirtelscanning.
Ledelse og behandling
Hvordan behandles eller behandles Graves’ sygdom?
Graves’ sygdom er en livslang tilstand. Behandlinger kan dog holde skjoldbruskkirtlen i skak. Medicinsk behandling kan endda få sygdommen midlertidigt til at forsvinde (remission):
- Betablokkere: Betablokkere, såsom propranolol og metoprolol, er ofte den første behandlingslinje. Disse medikamenter regulerer din puls og beskytter dit hjerte, indtil andre hyperthyroidismebehandlinger træder i kraft.
- Antithyroid medicin: Antithyroid medicin, såsom methimazol (Tapazole®) og propylthiouracil, blokerer kirtlens produktion af skjoldbruskkirtelhormon. Hos en lille procentdel af mennesker forårsager disse lægemidler hududslæt og lavt antal hvide blodlegemer, hvilket kan øge din risiko for infektion. Sjældent udvikler leversygdomme.
- Strålebehandling: Radiojodbehandling involverer at tage en dosis radioaktivt jod i pille- eller flydende form. Over to til tre måneder ødelægger stråling langsomt skjoldbruskkirtelceller. (Resten af din krop er ikke udsat for stråling.) Efterhånden som skjoldbruskkirtlen krymper, vender hormonniveauet tilbage til det normale. Kvinder, der er gravide eller ammer, bør ikke få denne behandling.
- Kirurgi: En thyreoidektomi involverer kirurgisk fjernelse af hele eller en del af skjoldbruskkirtlen. Efter operationen producerer nogle mennesker for lidt skjoldbruskkirtelhormon (en tilstand kaldet hypothyroidisme). Hvis du udvikler dette problem, kan det være nødvendigt at tage medicin med thyreoidea-erstatningshormon, såsom levothyroxin (Synthroid®) eller naturlig udtørret skjoldbruskkirtel (Armour® eller Nature-Throid®), for livet.
Hvad er komplikationerne ved Graves’ sygdom?
Ubehandlet eller dårligt administreret Graves’ sygdom øger din risiko for disse komplikationer:
- Øjensygdom: Skjoldbruskkirteløjensygdom, eller Graves’ oftalmopati, opstår, når immunsystemet angriber muskler og væv omkring øjnene. Betændelse får øjnene til at rage ud eller bule. Disse ændringer kan forårsage dobbeltsyn (at se to af det samme billede) og lysfølsomhed. Alvorlig hævelse kan beskadige synsnerven og føre til synstab.
- Hjerteproblemer: Ukontrolleret Graves’ sygdom kan forårsage arytmi (uregelmæssig hjerterytme). Arytmi øger din risiko for slagtilfælde, hjertesvigt og andre hjerteproblemer.
- Hudproblemer: Et lille antal mennesker med Graves’ sygdom udvikler rød, fortykket hud på deres skinneben og fødder. Denne tilstand kaldes Graves’ dermopati eller pretibial myxedema. Tilstanden er ikke smertefuld, men den kan være ubehagelig. Håndkøbshydrocortisoncremer, såsom Cortizone®, kan give lindring.
- Thyroid storm: Farlig høj skjoldbruskkirtelaktivitet fremskynder kroppens funktioner. Det forårsager arytmi, hurtig puls og chok. Denne livstruende tilstand er kendt som en skjoldbruskkirtelstorm. Det kræver hurtig behandling med antithyroid medicin.
Hvordan påvirker Graves’ sygdom graviditeten?
Skjoldbruskkirtelhormoner spiller en nøglerolle i udviklingen af en babys hjerne og nervesystem. Ubehandlet hyperthyroidisme under graviditet kan være skadeligt for dig og dit ufødte barn. Din sundhedsplejerske kan teste dine hormonniveauer hver måned for at sikre, at de forbliver inden for et sikkert område. For meget skjoldbruskkirtelhormon under graviditet kan øge risikoen for:
- Lav fødselsvægt (nyfødte, der vejer mindre end 5 pund, 8 ounces).
-
Abort (tab af graviditet, før barnet er fuldt udviklet).
-
Præeklampsi (forhøjet blodtryk under graviditet).
-
For tidlig fødsel (fødsel, der sker før den 37. uge af graviditeten).
- Spædbørns hyperthyroidisme (høje niveauer af skjoldbruskkirtelhormon hos en nyfødt).
- Kongestiv hjertesvigt hos mor.
Forebyggelse
Hvordan kan jeg forebygge Graves’ sygdom?
Eksperter er stadig ikke sikre på, hvad der forårsager autoimmune sygdomme som Graves’ sygdom. I øjeblikket er der ingen kendt måde at forhindre sygdommen på.
Outlook / Prognose
Hvad er prognosen (udsigterne) for mennesker med Graves’ sygdom?
Det kan være vanskeligt at holde skjoldbruskkirtelhormoner i et sundt område, når du har Graves’ sygdom. Behandlinger er ofte effektive, men kan have bivirkninger. Efter behandlingen begynder nogle mennesker at producere for lidt skjoldbruskkirtelhormon. De har derefter brug for thyreoideahormonerstatningsterapi for livet.
At leve med
Hvornår skal jeg ringe til lægen?
Du bør ringe til din læge, hvis du har Graves’ sygdom, og du oplever:
- Dobbelt syn.
- Ekstrem muskelsvaghed.
- Hurtig, uregelmæssig hjerterytme.
-
Feber.
- Lysfølsomhed.
- Tryk eller smerter i øjnene.
- Hududslæt eller kløe, som kan være tegn på medicinallergi.
-
Ondt i halsen, der ikke går væk.
Hvilke spørgsmål skal jeg stille min læge?
Hvis du har Graves’ sygdom, kan du spørge din læge:
- Hvad er den bedste behandling for mig?
- Hvad er behandlingsbivirkningerne?
- Skal jeg undgå visse lægemidler?
- Kan operation for at fjerne skjoldbruskkirtlen hjælpe mig?
- Forårsager Graves’ sygdom andre helbredsproblemer?
- Skal jeg holde øje med tegn på komplikationer?
En note fra Cleveland Clinic
Skjoldbruskkirtelhormonniveauer, der er for høje på grund af Graves’ sygdom, kan forårsage alvorlige helbredsproblemer. Din sundhedsplejerske vil regelmæssigt tjekke dine skjoldbruskkirtelhormonniveauer for at sikre, at tallene forbliver inden for et sundt interval. Nogle gange resulterer behandlinger for at reducere overskydende thyreoideahormon i, at din krop laver for lidt hormon. Hvis det sker, kan thyreoideahormonerstatningsterapi udfylde hullet.
Discussion about this post