Fysiske symptomer på angst: Hvordan føles det?

Angst er ikke kun i dit hoved

Hvis du har angst, kan du ofte føle dig bekymret, nervøs eller bange for almindelige begivenheder. Disse følelser kan være oprørende og svære at håndtere. De kan også gøre hverdagen til en udfordring.

Angst kan også give fysiske symptomer. Tænk på et tidspunkt, hvor du følte dig angst. Måske var dine hænder svedige, eller dine ben rystede. Din puls er muligvis gået op. Du kunne have fået ondt i maven.

Du kan have forbundet disse symptomer med din nervøsitet. Men måske var du ikke sikker på, hvorfor du havde det dårligt.

De fleste mennesker oplever angst af og til. Angst kan være alvorlig eller blive til en lidelse, hvis den varer i lang tid, forårsager betydelig nød eller forstyrrer dit liv på andre måder.

Typer af angst omfatter:

• panikangst
• generaliseret angstlidelse (GAD)
• separationsangst
• social angst
• fobier
• obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)

Nogle typer angst har unikke symptomer, der er specifikke for den frygt, der er forbundet med angsten. Generelt deler angstlidelser dog mange fysiske symptomer.

Læs videre for at lære mere om angsts fysiske symptomer og hvordan de kan påvirke dig.

Hvordan angst påvirker din krop

Angst kan have fysiske symptomer, der påvirker helbredet og dagligdagen.

Specifikke typer angst kan have yderligere fysiske symptomer.

Hvis du har et panikanfald, kan du:

• frygt for at du skal dø
• har problemer med at trække vejret eller føles som om du bliver kvælning
• har følelsesløse eller prikkende fornemmelser i dele af din krop
• har brystsmerter
• føler dig svimmel, svimmel eller som om du måske besvimer
• føler sig overophedet eller har kuldegysninger

Angst, kroppens reaktion på stress, er, hvordan din krop advarer dig om trusler og hjælper dig med at blive klar til at håndtere dem. Dette kaldes kamp-eller-flugt-responsen.

Når din krop reagerer på fare, trækker du vejret hurtigt, fordi dine lunger forsøger at flytte mere ilt gennem din krop, hvis du bliver nødt til at flygte. Dette kan få dig til at føle, at du ikke får nok luft, hvilket kan udløse yderligere angst eller panik.

Det er ikke meningen, at din krop altid skal være i alarmberedskab. At være i konstant kamp-eller-flugt-tilstand, hvilket kan ske med kronisk angst, kan have negative og alvorlige effekter på din krop.

Spændte muskler kan forberede dig på at komme hurtigt væk fra fare, men muskler, der konstant er spændte, kan resultere i smerter, spændingshovedpine og migræne.

Hormonerne adrenalin og kortisol er ansvarlige for øget hjerteslag og vejrtrækning, hvilket kan hjælpe, når man står over for en trussel. Men disse hormoner påvirker også fordøjelsen og blodsukkeret.

Hvis du ofte er stresset eller angst, kan hyppig frigivelse af disse hormoner have langsigtede helbredseffekter. Din fordøjelse kan også ændre sig som reaktion.

Er det angst?

Hvis dine symptomer påvirker dit mentale helbred eller gør hverdagen besværlig, er det en god idé at søge læge. Din primære udbyder kan udelukke medicinske problemer, der forårsager de samme symptomer.

Hvis dine fysiske symptomer ikke har nogen medicinsk årsag, kan du have angst. En mental sundhedsprofessionel kan diagnosticere angst og andre psykiske lidelser.

Selvom der ikke er nogen medicinsk test for angst, er der screeningsværktøjer, som en psykiater, psykolog, terapeut eller rådgiver kan bruge til at afgøre, om du har angst.

En mental sundhedsprofessionel vil spørge dig om alle dine symptomer, fysiske og følelsesmæssige, for at afgøre, om du har en angstlidelse. De vil også gerne vide, hvor længe du har haft symptomer, og om de er steget i sværhedsgrad eller blev udløst af en specifik hændelse.

Der er vigtige fakta at dele med din terapeut:

• Bruger du stoffer eller andre stoffer?
• Har du såret dig selv eller har du tanker om at såre dig selv eller andre?

Hver af disse ting kan påvirke diagnose og behandling. Mange mennesker har angst sammen med en anden psykisk lidelse, såsom depression. At fortælle din terapeut om alle dine symptomer kan hjælpe dig med at få den mest præcise diagnose og den mest nyttige behandling.

Få hjælp til angst

Ifølge Anxiety and Depression Association of America (ADAA) kan du have øget risiko for fysiske helbredsproblemer, hvis du har angst.

EN 2015 undersøgelse af 989 voksne fandt, at angstsymptomer var forbundet med sår. Den samme undersøgelse fandt også, at efterhånden som angst- og depressionssymptomer steg, blev det mere sandsynligt, at en person ville have:

• astma
• hjerteproblemer
• migræne
• synsproblemer
• rygproblemer

Forskning har yderligere forbundet astma og angst. EN 2016 undersøgelse antydet, at enten astma eller angst kan forårsage eller følge af den anden.

Forskning har også foreslået, at angst er forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme, hjertesvigt og slagtilfælde, selvom det ikke er blevet fastslået, at angst er en specifik risikofaktor for disse tilstande.

EN 2017 undersøgelse af ældre voksne fandt, at angst var forbundet med hjertesygdomme. At have både angst og depression var blandt andet forbundet med en stigning i synsproblemer, maveproblemer og astma.

Fordi angst kan have så alvorlig en indvirkning på helbredet, er det vigtigt at få hjælp. Mild angst kan forsvinde af sig selv eller efter den begivenhed, der forårsager angsten, er overstået, men kronisk angst varer ofte ved og kan blive værre.

Hvis du ikke er sikker på, hvordan du finder en terapeut, kan du bede din primære behandler om en henvisning.

Terapeutkataloger kan også hjælpe dig med at finde en terapeut i dit område. Hvis du tror, ​​du har angst, kan du kigge efter udbydere, der er specialiserede i angstbehandling.

Behandling af fysiske symptomer på angst

Behandling af angst afhænger af, hvilke symptomer du har, og hvor alvorlige de er.

Terapi og medicin er de to vigtigste behandlinger for angst. Hvis du oplever fysiske symptomer, fører samtaleterapi eller medicin, der forbedrer din angst, ofte til bedring af disse symptomer.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en af ​​de mest almindelige og effektive behandlingsmuligheder for angst.

Du kan opleve, at terapi i sig selv er nyttig. Men hvis dine symptomer ikke forbedres, er angstmedicin en mulighed, du kan diskutere med en psykiater.

Du kan også handle på egen hånd for at imødegå angstsymptomer.

Bundlinjen

Vedvarende frygt og bekymring er ret velkendte angstsymptomer, men du er måske mindre fortrolig med angstens fysiske symptomer. Du er måske ikke klar over, hvad du oplever er angst.

Ubehandlet angst kan have langsigtede virkninger for alle sundhedsområder. Tal med din læge, hvis dine symptomer fortsætter eller forårsager vanskeligheder for dig på arbejde eller skole eller i dine forhold.

Der er ingen kur mod angst, men behandling, som ofte omfatter en kombination af terapi og medicin, er ofte meget nyttig til at reducere symptomer.

15 minutters yogaflow for angst