Om reumatoid arthritis
Reumatoid arthritis (RA) er en type betændelsessygdom, der typisk involverer leddene mellem de små knogler i hænderne. Slimhinden i leddene angribes af kroppens eget immunsystem. Disse led bliver røde, smertefulde og hævede. Med tiden kan knoglerne erodere og få fingrene til at blive snoede eller deforme.
Fremskridt RA
Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan flere led blive påvirket, herunder hofter, skuldre, albuer, knæ og endda mellemrummene mellem ryghvirvlerne i rygsøjlen. Hvis den ikke behandles, kan betændelse også begynde at beskadige større organer i kroppen. Hyppigst ramt er hud, øjne, hjerte, blodkar, lunger og nyrer.
Hvordan RA påvirker dine nyrer
Betændelse på grund af RA har længe været antaget at påvirke nyrefunktionen. Betændelse er kroppens måde at beskytte sig selv på, når der er noget galt, såsom sygdom eller skade. Betændelsen hjælper med at helbrede skadet eller sygt væv. Men over tid tager kronisk betændelse sin vej på hele kroppen, hvilket forårsager stress og beskadiger eller ødelægger celler og væv.
Forskning viser, at personer med RA er mere tilbøjelige til at have nyresygdom. Så mange som hver fjerde person udvikler nedsat nyrefunktion på længere sigt. Nyere undersøgelser viser, at en kombination af risikofaktorer, sammen med RA, kan være skylden. En nylig undersøgelse fra Mayo Clinic lister flere faktorer, der kan bidrage til nyresygdom hos patienter med RA. Disse omfatter:
- højere niveauer af inflammation inden for det første år af
diagnose - højt blodtryk
- fedme
- brug af kortikosteroidmedicin, som prednison eller
kortison - højt kolesteroltal
- kost med højt saltindhold
- kronisk brug af ikke-steroide antiinflammatoriske midler
medicin
Mens RA ikke nødvendigvis forårsager nyresygdom, er der større sandsynlighed for, at nyreproblemer udvikler sig, hvis andre forhold også får nyrerne til at arbejde hårdere.
Beskyt dig selv
En af de bedste ting, du kan gøre for at beskytte dig selv mod RA-relateret nyresygdom, er at kontrollere betændelsen. Din læge vil sandsynligvis sætte dig på receptpligtig medicin kendt som DMARDs eller sygdomsmodificerende anti-gigtmidler. DMARD’er arbejder for at kontrollere betændelse af RA. Du kan også tage håndkøbs antiinflammatoriske lægemidler som ibuprofen eller naproxen.
Din læge bør også overvåge dig regelmæssigt for nyreproblemer. Rutinemæssige blod- eller urinprøver kan udføres for at sikre, at dine nyrer fungerer korrekt. Testning bør udføres mindst en gang om året, baseret på dit generelle helbred og din læges anbefalinger.
For de andre risikofaktorer skal du og din læge arbejde sammen for at reducere din risiko for nyresygdom. Tal med din sundhedsplejerske om:
- fordele og risici ved kortikosteroidlægemidler
- tabe sig eller opretholde en sund vægt
- at tage en diæt med lavt natriumindhold
- overvåge dit blodtryk og finde måder at holde
det under kontrol - holde styr på dit kolesteroltal og evt
medicin eller kostændringer, der kan være nødvendige
Motion er den ene ting, der kan hjælpe med næsten alle disse faktorer. Regelmæssig, skånsom træning kan lindre betændelse, kontrollere din vægt og sænke blodtrykket. Det vigtige er ikke at overdrive det. Gør din aktivitet lav- eller non-impact, og hvil efter behov. Din læge eller fysioterapeut kan hjælpe dig med at skabe et godt træningsprogram, der er let for dine led.
RA er en kronisk sygdom, og hvis den ikke behandles korrekt, kan den føre til andre helbredsproblemer. Heldigvis behøver nyresygdom ikke at være en af dem. Et par enkle livsstilsændringer og et vågent øje kan gøre hele forskellen.
Discussion about this post