Ekkolali

Forståelse af ekkolali

Mennesker med ekkolali gentager lyde og sætninger, som de hører. De er muligvis ikke i stand til at kommunikere effektivt, fordi de kæmper for at udtrykke deres egne tanker. For eksempel kan en person med ekkolali kun være i stand til at gentage et spørgsmål i stedet for at besvare det. I mange tilfælde er ekkolali et forsøg på at kommunikere, lære sprog eller øve sprog.

Echolalia er forskellig fra Tourettes syndrom, hvor en taler pludselig kan råbe eller sige tilfældige ting som en del af deres tic. I dette tilfælde har taleren ingen kontrol over, hvad de siger, eller hvornår de siger det.

Gentagen tale er en ekstremt almindelig del af sprogudviklingen og ses almindeligvis hos unge småbørn, der lærer at kommunikere. I en alder af 2 vil de fleste børn begynde at blande deres egne ytringer sammen med gentagelser af det, de hører. Ved 3 års alderen vil de fleste børns ekkolali højst være minimal.

Det er almindeligt, at børn med autisme eller udviklingsforsinkelser har ekkolali længere ind i barndommen, især hvis de oplever forsinket taleudvikling. At identificere hvorfor og hvordan dit barn bruger ekkolali vil hjælpe dig med at udvikle en behandlingsplan for det. Det kan hjælpe at konsultere en sprogpatolog.

Symptomer

Det vigtigste symptom på ekkolali er gentagelsen af sætninger og lyde, der er blevet hørt. Det kan være øjeblikkeligt, hvor højttaleren gentager noget med det samme efter at have hørt det. Det kan også blive forsinket, hvor højttaleren gentager noget timer eller dage efter at have hørt det.

Andre tegn på ekkolali kan omfatte frustration under samtaler, depression og stumhed. En person med ekkolali kan være usædvanlig irritabel, især når der stilles spørgsmål.

Årsager og risikofaktorer

Alle børn oplever ekkolali, når de lærer et talt sprog. De fleste udvikler selvstændige tanker, når de bliver ældre, men nogle fortsætter med at gentage, hvad de hører. Børn med kommunikationshandicap holder meget længere på genlyde udtryk. Børn med autisme er særligt modtagelige for ekkolali.

Nogle mennesker oplever kun dette problem, når de er bekymrede eller angste. Andre oplever det hele tiden, hvilket i sidste ende kan få dem til at være stumme, fordi de ikke kan udtrykke sig.

Voksne med svær hukommelsestab eller hovedtraume kan opleve ekkolali, når de forsøger at genvinde deres taleevner.

Typer af ekkolali

Der er to hovedkategorier af ekkolali: funktionel (eller interaktiv) ekkolali og ikke-interaktiv ekkolali, hvor lydene eller ordene kun må være til personlig brug i stedet for kommunikation.

Interaktiv ekkolali

Funktionel ekkolali er forsøgt kommunikation beregnet til at være interaktionel, der fungerer som kommunikation med en anden person. Eksempler omfatter:

Drejning: Personen med ekkolali bruger sætninger til at udfylde en vekslende verbal udveksling.

Verbal afslutning: Tale bruges til at fuldføre velkendte verbale rutiner, som er initieret af andre. For eksempel, hvis folk med ekkolali bliver bedt om at udføre en opgave, kan de sige “godt arbejde!” mens de fuldfører det, og gengiver det, de er vant til at høre.

Oplysninger: Tale kan bruges til at tilbyde ny information, men det kan være svært at forbinde prikkerne. En mor kan for eksempel spørge sit barn, hvad han vil have til frokost, og han synger sangen fra en frokostreklame for at sige, at han vil have en sandwich.

Forespørgsler: Personen med ekkolali kan sige “Vil du have frokost?” at bede om deres egen frokost.

Ikke-interaktiv ekkolali

Ikke-interaktiv ekkolali er typisk ikke beregnet som kommunikation og er beregnet til personlig brug, såsom personlig mærkning eller selvstimulering. Eksempler omfatter:

Ikke-fokuseret tale: Personen med ekkolali siger noget, der ikke har nogen relevans for den situationelle kontekst, som at recitere dele af et tv-program, mens han går rundt i et klasseværelse. Denne adfærd kan være selvstimulerende.

Situationsforening: Tale udløses af en situation, visuel, person eller aktivitet og ser ikke ud til at være et forsøg på kommunikation. Hvis nogen for eksempel ser et mærkevareprodukt i butikken, synger de måske sangen fra reklamerne.

Indstudering: Taleren kan udtale den samme sætning sagte til sig selv et par gange, før han svarer med en normal stemme. Dette kan være praksis for den kommende interaktion.

Selvstyring: Folk kan bruge disse ytringer til at gå selv gennem en proces. Hvis de for eksempel laver en sandwich, kan de måske sige til sig selv: “Tænd for vandet. Brug sæbe. Skyl hænder. Sluk for vandet. Tørre hænder. Få brød. Læg brød på tallerken. Få frokostkød,” og så videre, indtil processen er afsluttet.

Interaktiv vs. ikke-interaktiv ekkolali

Echolalia afspejler, hvordan taleren behandler information. Nogle gange er det svært at erkende forskellen mellem interaktiv og ikke-interaktiv ekkolali, indtil du lærer taleren at kende, og hvordan de kommunikerer. I nogle tilfælde virker ekkolali helt ude af sammenhæng.

Overvej dette fantastiske eksempel fra Susan Stokes. Hvis et barn med ekkolali bliver vredt på sin lærer, når frikvarteret er slut, kan han pludselig sige “Drag ad helvede til, løjtnant!” Læreren opdager måske senere, at barnet havde set “A Few Good Men” og havde brugt en sætning, som han vidste var bundet til vrede til at formidle sine følelser i det øjeblik. Selvom hans svar virkede ude af kontekst, havde han en grund til at bruge denne sætning til at kommunikere.

Diagnosticering af ekkolali

En fagperson kan diagnosticere ekkolali ved at tage en samtale med personen med ekkolali. Hvis de kæmper for at gøre andet end at gentage, hvad der er blevet sagt, kan de have ekkolali. Nogle børn med autisme bliver jævnligt testet for dette under deres taletimer.

Echolalia varierer fra mindre til svær. En læge kan identificere stadiet af ekkolali og ordinere den passende behandling.

Behandling

Echolalia kan behandles gennem en kombination af følgende metoder:

Taleterapi

Nogle mennesker med ekkolali går til regelmæssige taleterapisessioner for at lære at sige, hvad de tænker.

En adfærdsmæssig intervention kaldet “cues-pause-point” bruges ofte til mellemliggende ekkolali. I denne behandling beder talepædagogen personen med ekkolali om at svare korrekt på et spørgsmål og fortæller dem, at de vil pege på dem, når det er tid til at svare. Derefter stiller terapeuten et spørgsmål, såsom “Hvad hedder du?” Efter en kort pause får de taleren til at svare. De holder også et stikord med det rigtige svar.

Medicin

En læge kan ordinere antidepressiva eller angstmedicin for at bekæmpe bivirkningerne af ekkolali. Dette behandler ikke selve tilstanden, men det hjælper med at holde personen med ekkolali i ro. Da ekkolalisymptomer kan øges, når en person er stresset eller angst, kan den beroligende effekt hjælpe med at mindske tilstandens sværhedsgrad.

Hjemmepleje

Mennesker med ekkolali kan arbejde sammen med andre mennesker derhjemme for at udvikle deres kommunikationsevner. Der er tekst- og onlinetræningsprogrammer tilgængelige for at hjælpe forældre med at få positive svar fra deres børn. At tilskynde et barn til at bruge begrænset ordforråd kan gøre det lettere for dem at lære at kommunikere mere effektivt.

Echolalia udsigter og forebyggelse

Ekkolali er en naturlig del af sprogudviklingen. Det er ikke altid en god idé at forhindre det helt. For at undgå permanent ekkolali hos børn skal forældre tilskynde til andre former for kommunikation. Udsæt et barn for en bred vifte af ord og sætninger. Med tiden kan de fleste børn overvinde deres ekkolali naturligt.