Alt om lungefunktionstest

Brug af lungefunktionstests

En læge vil bestille en eller flere PFT’er, også kendt som lungefunktionstests, for at bestemme, hvor godt du er i stand til at trække vejret, og hvor effektivt dine lunger sender ilt til resten af ​​din krop.

Hvis du allerede har en tilstand, der påvirker dine lunger, kan din læge bestille denne test for at se, om tilstanden skrider frem, eller hvordan den reagerer på behandlingen.

PFT’er kan hjælpe med at diagnosticere:

• astma
• kronisk bronkitis
• luftvejsinfektioner
• lungefibrose

• bronkiektasi, en tilstand, hvor luftvejene i lungerne strækkes og udvides

• KOL, som før blev kaldt emfysem

• asbestose, en tilstand forårsaget af eksponering for asbest

• sarkoidose, en betændelse i dine lunger, lever, lymfeknuder, øjne, hud eller andet væv

• sklerodermi, en sygdom, der påvirker dit bindevæv

• svagheder i brystvægsmusklerne

PFT’er kan også hjælpe med at afgøre, om operation er mulig for lungekræft.

Typer af lungefunktionstests

Der findes flere forskellige typer PFT’er. Din læge kan få dig til at lave en eller flere af disse tests, afhængigt af hvilke sundhedstilstande de ønsker at diagnosticere.

Spirometri

Dine PFT’er kan omfatte spirometri, en smertefri test, der kan udføres på en læges kontor, hospital eller særligt PFT-laboratorium.

Spirometri er især nyttig til diagnosticering af astma og KOL. Dette er fordi det tester, hvor meget luft du kan udånde fra dine lunger efter at have taget et stort åndedrag, og hvor hurtigt du kan blæse al den luft ud.

Til denne test vil du sidde oprejst foran en spirometrimaskine, der er fastgjort til et plastikmundstykke. Det er vigtigt, at mundstykket sidder tæt, så al den luft, du indånder, går ind i maskinen. Du vil også bære en næseklemme for at forhindre dig i at trække luft ud gennem næsen.

Åndedrætsteknologen vil forklare, hvordan man trækker vejret til testen. De vil bede dig om at tage en dyb indånding og derefter trække vejret så kraftigt og så hurtigt som muligt, indtil du tømmer dine lunger. Du får derefter lov til at trække vejret som normalt, før du gentager testen to gange mere.

Du kan også blive bedt om at trække vejret i en medicin, der åbner dine luftveje. Du vil derefter tage endnu en dyb indånding og trække vejret ind i maskinen igen for at se, om medicinen forbedrede din lungefunktion.

Kardiopulmonal træningstest

En kardiopulmonal træningstest (CPET) er en specialiseret træningsstresstest til at måle din evne til at træne og diagnosticere, hvad der kan begrænse dit aktivitetsniveau. Det udføres normalt på et løbebånd eller en stationær cykel i et lægekontor eller PFT-laboratorium.

CPET evaluerer, hvordan følgende præsterer under fysisk anstrengelse:

• dine lunger
• dit hjerte
• dine blodkar
• dine muskler

CPET måler også, hvor meget ilt din krop kan bruge under træning. Før testen vil en sygeplejerske eller tekniker placere monitorer på din krop, herunder:

• EKG-ledninger til at måle din puls
• en blodtryksmanchet
• et pulsoximeter til at måle iltmætning i blodet
• et mundstykke fastgjort med et rør til en flowmåler for at måle, hvor dybt og hurtigt du trækker vejret, og hvor meget ilt og kuldioxid der strømmer ind og ud af dine lunger

Selve testen varer omkring 10 til 12 minutter. Du begynder med at gå eller træde langsomt i et par minutter. Herefter vil løbebåndet bevæge sig hurtigere, eller modstanden øges på den stationære cykel, indtil du skal stoppe. Før du stopper helt, vil du dog fortsætte med at gå eller træde i pedalerne i en langsom hastighed for at køle ned.

Bronkial provokationstest

En bronkial provokationstest evaluerer dine lungers følsomhed. Det bruges ofte til at diagnosticere eller udelukke astma som årsag til dine symptomer.

Testen kan have en af ​​tre former:

• Irriterende udfordring. Din læge udsætter dig for en astmaudløser, såsom røg eller et kemikalie for at se, om dine luftveje reagerer.
• Træningsudfordring. Du træner på et løbebånd eller en stationær cykel for at se, om fysisk anstrengelse får luftvejene til at reagere.
• Metacholin udfordring. Man inhalerer stigende doser af kemikaliet metacholin, som får luftvejene til at trække sig sammen med lave doser blandt personer med astma og med høje doser hos personer uden astma. Hvis der ikke er nogen reaktion ved lave doser, vil din læge se efter en anden årsag til dine symptomer.

Udåndet nitrogenoxid test

Ligesom spirometri kræver en udåndet nitrogenoxidtest, at du trækker vejret dybt ind og derefter puster helt ud i et mundstykke, der er fastgjort til en skærm, der måler mængden af ​​nitrogenoxid i din ånde.

Et forhøjet niveau af nitrogenoxid i din ånde tyder på betændelse i dine luftveje og muligvis allergisk astma. Den passende behandling er normalt kortikosteroider for at reducere betændelsen.

Pulsoximetri test

I modsætning til de fleste andre PFT’er kræver en pulsoximetritest ikke indånding i en maskine eller overvåget træning. Formålet med denne test er at måle iltmætningen i dine røde blodlegemer.

Det er en ikke-invasiv test, hvor et pulsoximeter normalt placeres på en finger, men det kan også placeres på panden eller en tå eller en anden del af kroppen.

Resultater kan opnås næsten øjeblikkeligt. Hvis det ser ud til, at dine iltniveauer er typiske – omkring 95 procent – er det et tegn på sund lungefunktion.

Men hvis iltniveauet er under dette niveau, kan det være et tegn på KOL, astma, lungebetændelse eller anden luftvejstilstand. Det kan også tyde på, at du har brug for supplerende ilt – i det mindste midlertidigt – for at opretholde en sund organfunktion.

Plethysmografi test

En plethysmografi-test måler mængden af ​​gas i dine lunger, kendt som lungevolumen. Til denne test vil du sidde eller stå i en lille kabine og trække vejret ind i et mundstykke. Din læge kan lære om dit lungevolumen ved at måle trykket i kabinen.

Diffusionskapacitetstest

Denne test evaluerer, hvor godt de små luftsække inde i lungerne, kaldet alveoler, fungerer. Til denne del af en lungefunktionstest vil du blive bedt om at indånde kulilte.

Du kan også indånde en “sporgas” for et åndedrag. Maskinen kan registrere, når du udånder denne gas. Dette tester, hvor godt dine lunger er i stand til at overføre ilt og kuldioxid til og fra din blodbane.

Sådan forbereder du dig til en lungefunktionstest

Fordi PFT’er forsøger at vurdere den sande natur af din lungefunktion, skal du muligvis tage visse skridt før testen. For eksempel kan det være nødvendigt at stoppe med at tage medicin mod astma eller kronisk bronkitis, der åbner dine luftveje.

Din læge bør forklare eventuelle ændringer i din medicinrutine på forhånd. Du skal muligvis undgå at tage medicin mod smerter, både receptpligtig og håndkøbsmedicin, fordi de kan forstyrre testresultaterne.

Hvis du har spørgsmål, skal du sørge for at ringe til din læge inden testdagen.

Hvad skal du undgå på dagen for din test

Du bør også undgå følgende på dagen for din test:

• spise et stort måltid
• indtagelse af kaffe, te, chokolade eller andre ting, der indeholder koffein
• rygning mindst 1 time før testen
• anstrengende motion

Andre overvejelser

Sørg for at have løst tøj på til testen, især hvis du skal gå på et løbebånd eller køre på en stationær cykel. Strammere tøj kan begrænse din vejrtrækning, selvom du bare sidder under testen.

Andre overvejelser omfatter:

• Undgå at bære smykker, der kan påvirke din vejrtrækning.
• Bær proteser eller andre aftagelige tandapparater for at sikre, at din mund sidder tæt omkring et mundstykke, der bruges til testen.
• Vær forberedt på at hvile efter en test, der kræver træning eller flere udåndinger, da disse kan gøre dig svimmel eller forpustet.
• Det kan være nødvendigt forsinke testen hvis du for nylig har fået foretaget en øjen-, bryst- eller maveoperation eller et hjerteanfald.

Resultater af lungefunktionstest

Nogle PFT-resultater er tilgængelige med det samme, især hvis din læge er til stede til testene. I andre tilfælde, når en tekniker administrerer testen, fortolkes resultaterne derefter af en lungelæge.

En lungelæge er en læge, der har specialiseret sig i lungesundhed. De vil gennemgå og fortolke dine tests og sende resultaterne til din læge.

Du skal muligvis vente 48 til 72 timer for at få disse resultater og diskutere dem med din læge.

Potentielle risici ved lungefunktionstests

En PFT kan forårsage problemer, hvis du har:

• for nyligt haft et hjerteanfald
• for nylig fået en øjenoperation
• for nylig blevet opereret i brystet
• for nylig blevet opereret i maven
• har en alvorlig luftvejsinfektion
• har ustabil hjertesygdom

PFT’er er normalt sikre for de fleste mennesker. Men fordi testen kan kræve, at du trækker vejret hurtigt ind og ud, kan du føle dig svimmel eller opleve åndenød.

Der er også en risiko for, at du kan besvime. Hvis du føler dig svimmel, skal du fortælle det til din læge. Du kan også sørge for, at nogen hjælper dig med at komme hjem efter testen.

Hvis du har astma, kan testen forårsage, at du får et astmaanfald. I meget sjældne tilfælde kan PFT’er forårsage en kollapset lunge. Hvis der er komplikationer efter testen, vil der være læger, der står klar til at hjælpe.

PFT’er bestilles normalt, hvis du har symptomer som åndenød, hvæsende vejrtrækning eller hoste. De kan være nyttige til at diagnosticere eller udelukke visse respiratoriske tilstande, men de er kun nogle af de værktøjer, læger bruger til at stille en nøjagtig diagnose og udarbejde en behandlingsplan.

De fleste PFT’er er korte, enkle test af din vejrtrækningsevne, selvom nogle involverer motion. Hvis din læge bestiller en PFT, skal du sørge for at finde ud af, hvordan du forbereder dig til den pågældende test. Du kan for eksempel blive frarådet at træne eller indtage koffein på dagen for en test.