Hvordan man genkender og behandler symptomerne på et nervøst sammenbrud

Hvad er et nervøst sammenbrud?

Et “nervøst sammenbrud” eller “mentalt sammenbrud” er et udtryk, der bruges til at beskrive en periode med intens psykisk lidelse eller sygdom, der opstår pludseligt. I denne periode er du ude af stand til at fungere i din hverdag.

Dette udtryk blev engang brugt til at henvise til en bred vifte af psykiske lidelser, herunder:

• depression
• angst
• akut stresslidelse

“Nervøst sammenbrud” er ikke en medicinsk betegnelse eller officiel diagnose af en specifik tilstand. Det har ikke én aftalt definition, men bruges i stedet af mange mennesker til at beskrive intense symptomer på stress og manglende evne til at klare livets udfordringer.

Hvad andre ser som et nervøst sammenbrud kan også være en udiagnosticeret psykisk lidelse.

Symptomer og tegn

Tegnene på et nervøst sammenbrud varierer fra person til person. Den underliggende årsag kan også påvirke de typer symptomer, du oplever. Du kan opleve symptomer, der er:

• fysisk
• psykologisk
• adfærdsmæssige

Da udtrykket “nervesammenbrud” ikke bruges i det medicinske samfund, er denne mentale tilstand blevet beskrevet med en lang række symptomer, der har en tendens til at dukke op pludseligt.

Disse omfatter:

• depressive symptomer, såsom:
  • føler sig vedvarende trist eller håbløs
  • føler sig skyldig eller værdiløs
  • lav energi eller træthed
  • tab af interesse for hobbyer eller aktiviteter
  • tanker om selvmord eller selvskade
• angstsymptomer, som kan omfatte:
  • spændte muskler
  • føler sig på kanten eller rastløs
  • irritabilitet
  • klamme hænder
  • svimmelhed
  • dårlig mave

• symptomer på søvnløshed, som omfatter problemer med at falde eller forblive i søvn

• panikanfald, som kan omfatte:

  • ekstrem frygt eller en følelse af undergang
  • åndedrætsbesvær
  • rystende eller rystende
  • en accelereret puls eller hjertebanken
  • svedtendens

• symptomer på posttraumatisk stresslidelse (PTSD), som opstår efter en person oplever en traumatisk begivenhed og kan omfatte:

  • påtrængende tanker, flashbacks eller mareridt om begivenheden
  • undgåelse af steder eller situationer, der udløser relaterede minder
  • fortsætter med at føle skyld eller skam over begivenheden
  • selvdestruktiv eller hensynsløs adfærd

• ekstreme humørsvingninger eller uforklarlige udbrud

• hallucinationer, hvilket betyder at høre lyde eller se ting, der ikke har en ekstern stimulus

• paranoia, såsom at tro, at nogen ser på dig eller forfølger dig

Mennesker, der oplever et nervøst sammenbrud, kan også trække sig fra familie, venner og kolleger. Tegn på tilbagetrækning kan omfatte:

• undgå sociale funktioner og engagementer
• spiser og sover dårligt
• opretholde dårlig hygiejne
• melder sig syg på arbejde i dagevis eller slet ikke møder på arbejde
• isolere dig selv i dit hjem

Årsager, triggere og risikofaktorer

En person kan rapportere at have et nervøst sammenbrud, når stress er for meget for dem at bære. At stress kan være forårsaget af ydre påvirkninger.

Potentielle årsager og udløsere til et nervøst sammenbrud omfatter:

• nylig skade eller sygdom, der gør hverdagen svær at håndtere
• nylig traumatisk begivenhed, såsom et dødsfald i familien
• vedvarende stress på arbejde eller skole
• forholdsændringer, såsom en skilsmisse
• tab af job
• udsættelse for vold
• forskelsbehandling
• alvorlige økonomiske problemer, såsom et hjem, der går på tvangsauktion
• en større livsændring, såsom en flytning
• dårlig søvn
• kroniske medicinske tilstande

En personlig eller familiehistorie med psykiske lidelser kan øge en persons risiko for at opleve et nervøst sammenbrud. Mangel på stærk social støtte kan også bidrage.

Behandlinger

Hvis du tror, ​​at du eller en, du elsker, oplever et nervøst sammenbrud, så lav en aftale med en læge eller en mental sundhedsprofessionel. At se en sundhedsperson er især kritisk, hvis du er i risiko for at skade dig selv eller andre.

Din læge vil give dig en fuldstændig fysisk undersøgelse og diskutere enhver medicin, du i øjeblikket tager for at sikre, at andre faktorer ikke bidrager til dine symptomer.

De kan derefter henvise dig til en psykoterapeut eller psykiater for yderligere evaluering og behandlinger, som kan omfatte:

• samtaleterapi
• medicin
• livsstilsændringer

Samtaleterapi

Din læge kan anbefale samtaleterapi for at behandle dine symptomer. En almindelig type psykoterapi, der er almindeligt anvendt, kaldes kognitiv adfærdsterapi (CBT).

CBT har vist sig at være effektiv til behandling af angst, depression og andre alvorlige psykiske lidelser. Det involverer at identificere problematiske tankemønstre og lære mestringsevner for bedre at kunne navigere i udfordrende situationer.

Medicin

Ud over samtaleterapi kan din læge anbefale receptpligtig medicin til behandling af symptomer eller andre diagnosticerede psykiske lidelser. Dette kan omfatte en antidepressiv eller angstdæmpende medicin.

Livsstilsændringer

Hvis du føler dig overvældet og er på randen af ​​et sammenbrud, så overvej disse strategier til at håndtere dine symptomer:

• Undgå koffein og alkohol, som kan forværre symptomer på psykiske lidelser og forstyrre søvnen.
• Træn regelmæssigt, hvilket hjælper med at bekæmpe stress og forbedre søvnen. Regelmæssig fysisk aktivitet har også vist sig at forbedre symptomerne på mange psykiske lidelser.
• Spis en sund, afbalanceret kost. Dette inkluderer masser af:
  • frisk frugt og grøntsager
  • fuldkorn
  • bælgfrugter
  • nødder og frø
  • magert protein
• Udvikl en sengetidsplan og rutine, der vil hjælpe dig med at sove godt. Dette kan betyde:
  • tage et varmt bad
  • slukke for elektronisk udstyr
  • læse en bog
• Øv afstressende teknikker, såsom:
  • akupunktur
  • massage terapi
  • yoga
  • åndedrætsøvelser

Hvornår skal man kontakte en læge

Det er ikke ualmindeligt at føle sig ude af stand til at klare livets stress på et eller andet tidspunkt. Men stress kan blive et sundhedsproblem, hvis det begynder at forstyrre din evne til at udføre daglige opgaver.

Et nervøst sammenbrud kan være et tegn på en psykisk lidelse. Det er vigtigt for dig at se din læge, så snart du bemærker tegn på et sammenbrud.

Din læge kan hjælpe dig med at behandle de fysiske symptomer. De kan også henvise dig til en psykolog, psykiater eller anden mental sundhedsprofessionel, som kan behandle dine følelsesmæssige, mentale og adfærdsmæssige symptomer.

Pårørende bør også kontakte en læge så hurtigt som muligt, hvis de er bekymrede for en elskedes adfærd eller mentale tilstand.

Tips til egenomsorg

Livsstilsændringer kan hjælpe dig med at forhindre et nervøst sammenbrud. De kan også hjælpe med at mindske sværhedsgraden og hyppigheden af ​​dem. Disse omfatter:

• få regelmæssig motion mindst 3 gange om ugen, hvilket kan være så simpelt som at gå rundt i dit nabolag i 30 minutter
• at se en mental sundhedsprofessionel eller deltage i rådgivningssessioner for at håndtere stress
• undgå stoffer, alkohol, koffein og andre stoffer, der stresser kroppen
• sover mindst 7 timer om natten
• at inkorporere afspændingsteknikker som dyb vejrtrækning i din daglige rutine
• reducere dit daglige stressniveau ved at:
  • pace dig selv
  • holder mini pauser
  • at organisere dit miljø og dine daglige aktiviteter
  • føre en daglig huskeliste

Du kan foretage disse ændringer på egen hånd, men det kan være mere nyttigt at arbejde med en sundhedspersonale for at skabe en behandlingsplan, der bedst opfylder dine sundhedsbehov.

At finde støtte

Hvis du tror, ​​du kan have et nervøst sammenbrud, skal du kontakte din læge eller en sundhedspersonale så hurtigt som muligt. De kan hjælpe med at bestemme årsagen, diagnosticere eventuelle sundhedstilstande, der kan bidrage til dine symptomer, og henvise dig til en specialist for yderligere behandling.

Følgende organisationer kan også give information, støtte og henvisninger til psykiatriske fagfolk:

• SAMHSA
• National Alliance on Mental Illness (NAMI)
• Mental Health America (MHA)
• Angst & Depression Association of America (ADAA)

• Healthline FindCare-værktøj, som giver dig mulighed for at gennemse udbydere af mental sundhedspleje i dit område

Et nervøst sammenbrud er også kendt som et psykisk sammenbrud. Udtrykket er ikke en officiel diagnose og bruges ikke af det medicinske samfund.

Men det bruges nogle gange til at beskrive, når psykiske lidelser pludselig bliver så overvældende, at en person ikke kan fungere i deres daglige liv. Et nervøst sammenbrud kan også være et tegn på en anden underliggende mental sundhedstilstand, såsom depression eller angst.

Hvis du tror, ​​du har et nervøst sammenbrud, er det vigtigt at se din primære læge eller en psykiatrisk specialist så hurtigt som muligt. De kan hjælpe med at diagnosticere enhver mental eller fysisk helbredstilstand og bestemme de underliggende årsager til et sammenbrud.

Din læge kan henvise dig til en anden sundhedsperson. De kan også give terapi, medicin eller livsstilsanbefalinger til behandling af psykiske lidelser og hjælpe dig med at finde en sundere måde at håndtere stress på.