Oversigt
Vi behandler alt fra gigt til trukket muskler til betændelse med isposer eller varmepuder. At behandle smerter med varmt og koldt kan være ekstremt effektivt til en række forskellige tilstande og skader, og let overkommeligt. Den vanskelige del er at vide, hvilke situationer der kræver varme, og hvilke der kalder på kulde. Nogle gange vil en enkelt behandling endda omfatte begge dele.
Som en generel tommelfingerregel skal du bruge is til akutte skader eller smerter, sammen med betændelse og hævelse. Brug varme til muskelsmerter eller stivhed.
Varmeterapi
Hvordan det virker
Varmeterapi virker ved at forbedre cirkulationen og blodgennemstrømningen til et bestemt område på grund af øget temperatur. At øge temperaturen i det ramte område selv en smule kan lindre ubehag og øge muskelfleksibiliteten. Varmeterapi kan slappe af og berolige muskler og helbrede beskadiget væv.
Typer
Der er to forskellige typer varmeterapi: tør varme og fugtig varme. Begge typer varmeterapi bør sigte mod “varm” som den ideelle temperatur i stedet for “varm”.
- Tør varme (eller “gennemført varmeterapi”) omfatter kilder som varmepuder, tørre varmepakker og endda saunaer. Denne varme er let at påføre.
- Fugtig varme (eller “konvektionsvarme”) omfatter kilder som dampede håndklæder, fugtige varmepakker eller varme bade. Fugtig varme kan være lidt mere effektiv og kræve mindre påføringstid for
samme resultater .
Professionelle varmeterapibehandlinger kan også anvendes. Varme fra en ultralyd kan for eksempel bruges til at afhjælpe smerter ved senebetændelse.
Når du anvender varmeterapi, kan du vælge at bruge lokal, regional eller helkropsbehandling. Lokal terapi er bedst til små områder med smerte, som en stiv muskel. Du kan bruge små opvarmede gelpakker eller en varmedunk, hvis du kun ønsker at behandle en skade lokalt. Regional behandling er bedst til mere udbredt smerte eller stivhed og kan opnås med et dampet håndklæde, stor varmepude eller varmeindpakning. Fuldkropsbehandling vil omfatte muligheder som saunaer eller et varmt bad.
Hvornår skal den ikke bruges
Der er visse tilfælde, hvor varmeterapi ikke bør anvendes. Hvis det pågældende område enten er forslået eller hævet (eller begge dele), kan det være bedre at bruge kuldebehandling. Varmeterapi bør heller ikke anvendes på et område med et åbent sår.
Personer med visse allerede eksisterende tilstande bør ikke bruge varmeterapi på grund af højere risiko for forbrændinger eller komplikationer på grund af varmepåføring. Disse betingelser omfatter:
- diabetes
- dermatitis
- karsygdomme
- dyb venetrombose
- multipel sklerose (MS)
Hvis du enten har hjertesygdom eller hypertension, så spørg din læge, før du bruger varmebehandling. Hvis du er gravid, skal du kontakte din læge, før du bruger saunaer eller spabade.
Anvendelse af varmeterapi
Varmeterapi er ofte mest gavnlig, når den bruges i et godt stykke tid, i modsætning til kuldeterapi, som skal begrænses.
Mindre stivhed eller spændinger kan ofte lindres med kun 15 til 20 minutters varmeterapi.
Moderat til svær smerte kan drage fordel af længere sessioner med varmeterapi som varmt bad, der varer mellem 30 minutter og to timer.
Forkølelsesterapi
Hvordan det virker
Forkølelsesterapi er også kendt som kryoterapi. Det virker ved at reducere blodgennemstrømningen til et bestemt område, hvilket betydeligt kan reducere betændelse og hævelse, der forårsager smerte, især omkring et led eller en sene. Det kan midlertidigt reducere nerveaktivitet, hvilket også kan lindre smerter.
Typer
Der er en række forskellige måder at anvende forkølelsesterapi på et berørt område. Behandlingsmuligheder omfatter:
- isposer eller frosne gelpakker
- kølevæske sprays
- ismassage
- isbade
Andre typer forkølelsesterapi, der nogle gange bruges, omfatter:
- cryostretching, som bruger kulde til at reducere muskelspasmer under udstrækning
- kryokinetik, som kombinerer forkølelsesbehandling og aktiv motion og kan bruges til ledbåndsforstuvninger
- kolde terapikamre for hele kroppen
Hvornår ikke skal bruges
Mennesker med sanseforstyrrelser, der forhindrer dem i at føle bestemte fornemmelser, bør ikke bruge kuldeterapi derhjemme, fordi de måske ikke er i stand til at mærke, om der sker skade. Dette omfatter diabetes, som kan resultere i nerveskader og nedsat følsomhed.
Du bør ikke bruge kuldebehandling på stive muskler eller led.
Forkølelsesbehandling bør ikke anvendes, hvis du har dårligt kredsløb.
Anvendelse af kuldeterapi
Til hjemmebehandling skal du påføre en ispose pakket ind i et håndklæde eller isbad på det berørte område. Du bør aldrig påføre en frossen genstand direkte på huden, da det kan forårsage skader på hud og væv. Påfør forkølelsesbehandling så hurtigt som muligt efter en skade.
Brug koldbehandling i korte perioder, flere gange om dagen. Ti til 15 minutter er fint, og der bør ikke bruges mere end 20 minutters kuldebehandling ad gangen for at forhindre nerve-, vævs- og hudskader. Du kan hæve det berørte område for de bedste resultater.
Potentielle risici
Risici ved varmeterapi
Varmeterapi bør bruge “varme” temperaturer i stedet for “varme”. Hvis du bruger varme, der er for varm, kan du brænde huden. Hvis du har en infektion og bruger varmeterapi, er der en chance for, at varmeterapien kan øge risikoen for, at infektionen spreder sig. Varme påført direkte til et lokalt område, som med varmepakker, bør ikke bruges i mere end 20 minutter ad gangen.
Hvis du oplever øget hævelse, skal du straks stoppe behandlingen.
Hvis varmeterapi ikke har hjulpet med at mindske smerter eller ubehag efter en uge, eller smerten stiger inden for et par dage, skal du bestille tid til din læge.
Risici ved forkølelsesbehandling
Hvis du ikke er forsigtig, kan forkølelsesterapi, der anvendes for længe eller for direkte, resultere i hud-, vævs- eller nerveskader.
Hvis du har hjerte-kar- eller hjertesygdomme, skal du kontakte din læge, før du bruger forkølelsesbehandling.
Ring til din læge, hvis kuldebehandling ikke har hjulpet på en skade eller hævelse inden for 48 timer.
Tag væk
At vide, hvornår man skal bruge kuldeterapi, og hvornår man skal bruge varmeterapi, vil øge behandlingens effektivitet betydeligt. Nogle situationer vil kræve begge dele. Gigtpatienter kan for eksempel bruge varme til ledstivhed og kulde til hævelse og akutte smerter.
Hvis en af behandlingen forværrer smerten eller ubehaget, skal du stoppe det med det samme. Hvis behandlingen ikke har hjulpet meget ved regelmæssig brug i løbet af et par dage, kan du bestille tid til din læge for at drøfte andre behandlingsmuligheder.
Det er også vigtigt at ringe til din læge, hvis du udvikler blå mærker eller hudforandringer i løbet af behandlingen.
Discussion about this post