Efterhånden som små børn udvikler tale- og sprogfærdigheder efter deres småbørnsår, kan man forvente ufuldkommenheder. Nogle taleforstyrrelser kan dog blive tydelige, når dit barn begynder i skolealderen, normalt før børnehaven.
En lisp er en type taleforstyrrelse, der kan være mærkbar i denne udviklingsfase. Det skaber manglende evne til at udtale konsonanter, hvor “s” er en af de mest almindelige.
Lisping er ekstremt almindeligt, med anslået 23 procent af mennesker, der bliver påvirket på et tidspunkt i løbet af deres levetid.
Hvis dit barn har en lisp efter 5 år, bør du overveje at få hjælp fra en tale-sprog-patolog (SLP), også kaldet en talepædagog.
Specifikke øvelser, der bruges i logopædi, kan hjælpe med at rette op på dit barns lisping tidligt, og det er også nyttigt at øve hjemmeteknikker som støtte.
Overvej nogle af de mest almindelige teknikker, der bruges af talepædagoger til at hjælpe med at afhjælpe en lisp.
Lisping typer
Lisping kan opdeles i fire typer:
- Tværgående. Dette giver en våd-lydende lisp på grund af luftstrømmen omkring tungen.
- Dentaliseret. Dette sker ved, at tungen skubber mod fortænderne.
- Interdental eller “frontal”. Dette giver problemer med at lave “s”og “z”lyde, på grund af at tungen skubber mellem mellemrum i fortænder, hvilket er almindeligt hos små børn, der har mistet deres to fortænder.
- Palatal. Dette giver også problemer med at lave “s”lyder, men er forårsaget af, at tungen rører ved mundvigen.
En talepædagog vil behandle en lisp med artikulationsøvelser, der har til formål at hjælpe med at udtale visse lyde korrekt.
Teknikker til at korrigere lisping
1. Bevidsthed om lisping
Nogle mennesker, især yngre børn, er muligvis ikke i stand til let at korrigere deres ord, hvis de ikke er klar over deres forskel i udtale.
Logopæder kan øge denne bevidsthed ved at modellere korrekt og forkert udtale og derefter få dit barn til at identificere den korrekte måde at tale på.
Som forælder eller pårørende kan du bruge denne teknik derhjemme til at hjælpe med at håndhæve korrekt udtale uden blot at fokusere på “forkert” tale, der kan forårsage yderligere modløshed.
2. Tungeplacering
Da lisping i høj grad er påvirket af tungeplacering, vil din talepædagog hjælpe dig med at blive opmærksom på, hvor din eller dit barns tunge befinder sig, når du forsøger at lave bestemte lyde.
For eksempel, hvis din tunge presser mod forsiden af din mund i tilfælde af en frontal eller dentaliseret lisp, vil en SLP hjælpe dig med at øve dig i at tippe tungen nedad, mens du øver dine “s”eller “z”konsonanter.
3. Ordvurdering
Din talepædagog vil få dig til at øve individuelle ord for at få en fornemmelse af, hvordan din tunge er placeret, når du forsøger at lave bestemte konsonanter.
For eksempel, hvis dit barn har en frontal lisp og har problemer med “s”lyde, vil SLP øve ord, der starter med det bogstav. De vil derefter gå videre til ord, der har “s”i midten (medial), og derefter ord, der har konsonanten i slutningen (endelig).
4. Øve ord
Når din SLP har identificeret din type lisp samt de lyde, du har udfordringer med, hjælper de dig med at øve dig på ord med indledende, mediale og sidste konsonanter. Du vil derefter arbejde op til blandede lyde.
Det er også vigtigt at øve sig på disse typer ord sammen med dit barn derhjemme. Din SLP kan levere ord- og sætningslister for at komme i gang.
5. Sætninger
Når du har gennemarbejdet din tungeplacering og er i stand til at øve flere ord uden at tude, vil du gå videre til at øve sætninger.
Din talepædagog vil tage dine svære ord og placere dem i sætninger, som du kan øve dig med. Du kan starte med én sætning ad gangen og til sidst flytte op til flere sætninger i træk.
6. Samtale
Samtale samler alle de tidligere øvelser. På dette stadium skal dit barn være i stand til at føre en samtale med dine eller deres jævnaldrende uden at lyve.
Selvom samtaleteknikker burde være naturlige, kan du øve dig derhjemme ved at bede dit barn om at fortælle dig en historie eller for at få trin-for-trin instruktioner om, hvordan du udfører en opgave.
7. Drikker gennem et sugerør
Denne supplerende øvelse kan udføres derhjemme eller på et hvilket som helst tidspunkt, dit barn har mulighed for at drikke gennem et sugerør. Det kan hjælpe en lisp ved at holde tungen pegende naturligt nedad væk fra ganen og fortænderne.
Mens at drikke gennem et sugerør ikke kan helbrede en lisp alene, kan det hjælpe med at skabe bevidstheden om tungeplacering, der er nødvendig under ord- og sætningsøvelser.
Hvordan man klarer sig
En uheldig bivirkning af lisping er nedsat selvværd på grund af individuelle frustrationer eller jævnaldrende mobning. Mens taleterapiteknikker kan hjælpe med at afbøde lavt selvværd, er det vigtigt at have en stærk støttegruppe på plads – dette gælder både for børn ogvoksne.
At se en samtaleterapeut eller legeterapeut for små børn, kan også hjælpe dig med at komme igennem svære sociale situationer.
Som voksen kan det at være utilpas ved at lippe få dig til at undgå at sige svære ord. Det kan også forårsage undgåelse af sociale situationer. Dette kan skabe isolation, som uforvarende kan forværre dit selvværd og skabe færre muligheder for samtale.
Hvis du er en du holder af eller er en ven af en med en lisp, kan du hjælpe ved at påberåbe dig en nultolerancepolitik for at gøre grin med andre med talehandicap eller andre handicap. Det er vigtigt, at sådanne politikker også håndhæves i skole- og arbejdsmiljøer.
Hvornår skal man tale med en talepædagog
Lisping kan være almindeligt hos små børn såvel som hos dem, der har mistet deres fortænder. Men hvis dit barns lysp går ud over deres tidlige folkeskoleår eller begynder at forstyrre den overordnede kommunikation, er det vigtigt at se en talepædagog.
Jo tidligere behandling søges, jo hurtigere kan en talehæmning rettes.
Hvis dit barn går i en offentlig skole, og dets lisping forstyrrer deres akademikere, kan du overveje at teste dit barn for skolebaseret taleterapi.
Hvis det bliver godkendt, vil dit barn se en talepædagog op til et par gange om ugen i løbet af skolen. De vil se en SLP enten individuelt eller som en gruppe for at arbejde med øvelser, der har til formål at forbedre deres lisp. Kontakt din skoles administration for at se, hvordan du kan få dit barn testet til taletjenester.
Det er aldrig for sent at se en talepædagog som voksen. Nogle SLP’er hævder, at med dedikeret praksis kan en lisp korrigeres på så lidt som et par måneder. Afhængigt af den underliggende årsag kan behandlingen tage lidt længere tid, så konsistens er nøglen.
Sådan finder du en talepædagog
Du kan finde talepædagoger på rehabiliteringscentre og terapiklinikker. Pædiatriske terapiklinikker har fokus på børn op til 18 år. Nogle af disse centre tilbyder taleterapi såvel som fysisk og ergoterapi.
For at få hjælp til at finde en talepædagog i dit område, tjek dette søgeværktøj fra American Speech-Language-Hearing Association.
Bundlinjen
Lisping er en almindelig taleforstyrrelse, som normalt opstår i den tidlige barndom. Selvom det er bedst at behandle en lisp, når dit barn stadig er i deres tidlige skoleår, er det aldrig for sent at rette op på lispning.
Med tid og konsistens kan en talepædagog hjælpe dig med at behandle en lisp, så du kan booste dine kommunikationsevner og dit selvværd.
Discussion about this post