Nedre mavesmerter er ubehag eller smerter i området under maveknappen, omfatter bækkenregionen, herunder blæren, endetarmen og reproduktionsorganerne hos kvinder (livmoder, æggestokke, æggeledere) og prostata hos mænd. Når denne smerte opstår efter at have spist, vedrører den ofte fordøjelsesprocesser, men den kan også stamme fra andre systemer. Tidspunktet for smerten – øjeblikkelig eller inden for en time eller mere – kan hjælpe med at identificere årsagen. Smerter umiddelbart efter at spise skyldes normalt gastrisk distension; Smerter efter en time eller mere efter at have spist skyldes normalt tarmfordøjelsen.
Forskning antyder, at smerter i lavere abdominal efter spisning ofte er forbundet med fordøjelsesforstyrrelser, men beviset peger også på mindre almindelige årsager som reproduktionsspørgsmål eller infektioner.

Almindelige årsager til smerter i undermagen efter at have spist
1. Irritable Towel Syndrome (engelsk: IR8XRIT8XABL8XE B8XOW8XEL SY8XNDR8XOM8XE)
Irritabelt tarmsyndrom er en gastrointestinal lidelse, der påvirker tarmtarmen, kendetegnet ved unormal tarmmotilitet, visceral overfølsomhed og ændrede hjerne-tarmsinteraktioner. Visse fødevarer (f.eks. Fødevarer med højt fodmap som løg, hvidløg) eller stress kan udløse symptomer, hvilket fører til underlivssmerter, abdominal oppustethed og ændring i defekationsvaner (diarré, forstoppelse eller begge dele). Smerten er ofte krøllet og lettet ved afføring.
– Diagnose: Irritabelt tarmsyndrom diagnosticeres med Rom IV -kriterier, som kræver tilbagevendende mavesmerter forbundet med defekation eller ændring i afføringsfrekvens/form uden strukturelle abnormiteter på test som blodarbejde, afføringstest eller endoskopi.
-Behandling: Behandlingsmuligheder for irritabelt tarmsyndrom inkluderer diætændringer (f.eks. Low-FODMAP-diæt), medicin som antispasmodik (f.eks. Hyoscyamin), antidepressiva til smertehåndtering, probiotika og stressreduktionsteknikker som kognitiv adfærdsterapi. For eksempel kan du finde lettelse ved at undgå triggerfødevarer og øve mindfulness.
2. madintolerance
Fødevareintolerance er ikke-immun reaktion på mad, ofte på grund af enzymmangel (f.eks. Lactase-mangel i lactoseintolerance) eller farmakologiske virkninger (f.eks. Koffein). At spise den fornærmende mad fører til symptomer som smerter i undermag, diarré, abdominal oppustethed. For eksempel kan drikke mælk med laktoseintolerance forårsage hurtig indtræden af symptomer på grund af ufordøjet laktosefermentering i tyktarmen.
– Diagnose: Fødevareintolerance diagnosticeres med en eliminationsdiæt, hvor du fjerner mistænkte fødevarer og genindfører dem for at observere symptomer. Specifikke tests inkluderer brint åndedrætsprøver for laktose- eller fruktoseintolerance og blodprøver for cøliaki.
-Behandling: Undgå den krænkende mad (f.eks. Mejeri til laktoseintolerance), brug enzymtilskud (f.eks. Lactase-tabletter), eller følg en glutenfri diæt til ikke-cøliaki glutenfølsomhed. For eksempel kan du skifte til laktosefri mælk eller tage laktase, før du spiser mejeri.
3. diverticulitis (engelsk: DI8XVER8XTICU8XLIT8XIS)
Diverticulitis er betændelse eller infektion af diverticula (små poser i tyktarmvæggen), mere almindelig i venstre kolon. Diverticulitis menes at være en infektion, der udvikler sig, når et hårdt stykke afføring eller ufordøjet mad bliver fanget i en af poserne. Dette giver bakterier i afføringen chancen for at formere sig og sprede sig og udløse en infektion. Diverticulitis er normalt knyttet til diæter med lav fiber. Betændelse kan forårsage nederste venstre kvadrant smerte, og spisning kan udløse smerter, hvis tyktarmen er irriteret.

– Diagnose af diverticulitis er baseret på klinisk præsentation (smerter, feber) med billeddannelsestest som CT -scanning eller ultralyd. Kolonoskopi udføres post-akut episode for at bekræfte og udelukke andre forhold.
– Behandling: Behandlingen af diverticulitis afhænger af sværhedsgraden af tilstanden. I milde tilfælde anvendes antibiotika og en flydende diæt; Alvorlige tilfælde kan kræve hospitalisering, intravenøs antibiotika og muligvis kirurgi. Langsigtet anbefales en diæt med høj fiber, og du skal muligvis undgå triggerfødevarer, hvis de identificeres. For eksempel kan start med en klar flydende diæt under en opblussen hjælpe med at reducere betændelse.
4. inflammatorisk tarmsygdom
Inflammatorisk tarmsygdom inkluderer Crohns sygdom og ulcerøs colit, kendetegnet ved kronisk betændelse. Ulcerøs colit påvirker tyktarmen, mens Crohns sygdom kan påvirke enhver del, inklusive den nedre tyndtarm. Spise kan forværre symptomer, hvis sygdommen er aktiv, hvilket fører til smerter i undermag, diarré og vægttab på grund af betændelse og malabsorption.
– Diagnose: Inflammatorisk tarmsygdom diagnosticeres med klinisk historie, endoskopiske fund (f.eks. Mavesår, inflammation), histopatologi, blodprøver for inflammationsmarkører, afføringstest og billeddannelsestest.
-Behandling: anvendt medicin inkluderer antiinflammatoriske lægemidler (f.eks. Mesalamin), immunsuppressiva og biologi (f.eks. Infliximab). Kirurgi kan være nødvendig for komplikationer, og ernæringsstøtte er afgørende. For eksempel har du muligvis brug for en specialiseret diæt under opblussen, styret af en diætist.
5. Tyndt tarmbakteriel overvækst
Tyndtarmen bakteriel overvækst er en stigning i bakterier i tyndtarmen, hvilket fører til malabsorption, abdominal oppustethed og underbuksesmerter efter at have spist. Tyndt tarmbakteriel overvækst kan være resultatet af tilstande, der forstyrrer tarmmotilitet, som diabetes eller forudgående operation, med symptomer udløst af fødeindtag på grund af bakteriel gæring.
– Diagnose: Tyndt tarmbakteriel overvækst diagnosticeres med brint -åndedrættest eller tyndtarme -aspirat og kultur, idet man vurderer for overdreven bakteriel tilstedeværelse.
-Behandlingsmuligheder inkluderer antibiotika (f.eks. Rifaximin) for at reducere bakteriel overvækst, adresse underliggende årsager og diætmodifikationer (f.eks. Lav-fermenterbar diæt). For eksempel kan du tage antibiotika i to uger, efterfulgt af diætjusteringer.
6. tyktarmskræft
Koloncancer er ondartede tumorer i tyktarmen eller endetarmen, med tidlige stadier ofte asymptomatiske. I avancerede stadier kan tyktarmskræft forårsage smerter i lavere abdominal efter at have spist, hvis tumoren hindrer tyktarmen, hvilket fører til ændringer i defekationsvaner, blod i afføring og vægttab.
– Diagnose: Koloncancer diagnosticeres via koloskopi med biopsi med billeddannelsestest som CT eller MRI til iscenesættelse.
– Behandling: involverer operation for at fjerne tumor, kemoterapi, stråling eller målrettet terapi, afhængigt af scene og type. For eksempel kan tidlig påvisning gennem screening føre til helbredende kirurgi.
Hvornår har du brug for at søge medicinsk behandling?
Mens mange årsager kan styres med livsstilsændringer, berettiger visse symptomer øjeblikkelig medicinsk evaluering. Søg hjælp, hvis du oplever følgende symptomer:
- Alvorlig eller vedvarende smerte
- Ændring i defekationsvaner (f.eks. Vedvarende diarré eller forstoppelse)
- Blod i afføring
- Utilsigtet vægttab
- Feber eller andre systemiske symptomer
Disse symptomer kunne indikere alvorlige tilstande som inflammatorisk tarmsygdom eller tyktarmskræft, som kræver hurtig diagnose og behandling.
Discussion about this post