Behandling af mavesmerter ved denguefeber

Mavesmerter er et almindeligt symptom på denguefeber. Det kan være en godartet smerte relateret til selve virusinfektionen, eller det kan være et tegn på komplikationer, der kræver akut lægehjælp. Da denguefeber kan forårsage skrøbelige blodkar, lavt antal blodplader og plasmaudtrækning, skal behandlingen af mavesmerter afveje lindring og sikkerhed.

Hvorfor forårsager denguefeber mavesmerter?

Mavesmerter ved dengue kan opstå som følge af flere mekanismer:

• Inflammatorisk irritation eller muskelsmerter forbundet med feber og virusinfektion.
• Forstørret lever (hepatomegali) som følge af viral hepatitis.
• Kapillær lækage og plasmaophobning i bughulen.
• Acalculøs cholecystitis (betændelse i galdeblæren uden sten) som følge af dengue-relateret betændelse.
• Pankreatitis, hepatitis eller andre organforstyrrelser kan også give smerter.
• I sjældne tilfælde kan smerterne ligne akutte tilstande (f.eks. blindtarmsbetændelse), hvilket kan føre til diagnostisk forvirring.

Behandling af mavesmerter hos patienter med denguefeber

Øjeblikkelig klinisk vurdering

Hvis du har denguefeber og betydelige mavesmerter, vil din læge:

• Gennemgå symptomer og timing. Smerter, der øges kraftigt, er lokaliserede (f.eks. i højre nedre kvadrant) eller er forbundet med udspiling eller forsvar, kræver omhyggelig vurdering.
• Kontrollere vitale tegn: Blodtryk, puls, temperatur og tegn på chok eller forværring.
• Laboratorieundersøgelser. Disse undersøgelser omfatter komplet blodtælling (blodplader, hæmatokrit), leverfunktionstests og markører for betændelse.
• Billeddiagnostik: Ultralyd bruges ofte til at påvise fortykkelse af galdeblærens væg, fri væske eller organbetændelse. En CT-scanning kan være en hjælp i vanskelige tilfælde.

Smerter alene er ikke automatisk en indikation for operation; de fleste tilfælde responderer godt på konservativ behandling.

Konservativ behandling (første linje)

Hvil og overvågning

• Sengeleje for at reducere det metaboliske behov og lade immunsystemet bekæmpe infektionen.
• Nøje overvågning: hyppige kontroller af symptomer, urinproduktion og vitale tegn.

Smertelindring

• Acetaminophen (paracetamol) er det foretrukne smertestillende middel mod dengue-relaterede smerter, herunder ubehag i maven. Den generelle doseringsvejledning er 10-15 mg/kg hver 4.-6. time, dog ikke over 4 g/dag for voksne (juster nedad for børn).
• Undgå aspirin og ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler som ibuprofen eller naproxen, da de kan øge risikoen for blødning og forværre trombocytopeni (lavt antal blodplader).
• Ved svære smerter, der ikke reagerer på paracetamol, kan opioidlægemidler anvendes under tæt lægelig overvågning.

Væskebalance

• Dengue forårsager ofte dehydrering på grund af feber, opkastning og dårligt indtag. En passende væskebalance er afgørende:
• Tilskynd til tilstrækkeligt indtag via munden, hvis patienten kan drikke. Voksne bør drikke ca. 2,5 liter om dagen eller mere, justeret efter kropsstørrelse.
• Orale rehydreringsvæsker hjælper med at opretholde elektrolytbalancen.
• Hvis patienten ikke kan tåle væsker eller udvikler tegn på dehydrering eller chok, kan intravenøs væsketerapi være påkrævet. Væsker gives med forsigtighed for at undgå overbelastning, især fordi plasmalækage er en risiko ved dengue.

Kost og mave-tarmkomfort

• Tilbyd lette, letfordøjelige måltider, når patienten kan tåle det, for at reducere belastningen af mave-tarmkanalen.
• Undgå fedtholdige, krydrede eller tunge måltider, der kan forværre kvalme eller ubehag i maven.
• Små, hyppige måltider er ofte bedre end store måltider under restitution.

Advarselstegn, der kræver akut behandling

Mavesmerter kan være et advarselstegn på alvorlig dengue. Søg akut lægehjælp, hvis:

• Smerten er svær og vedvarende.
• Smerten øges hurtigt.
• Smerten ledsages af oppustethed eller spændinger.
• Smerten ledsages af opkast, sort, tjæragtig afføring, blod i opkastet eller melæna
• Smerten ledsages af tegn på chok: svag puls, kolde ekstremiteter eller irritabilitet
• Smerten opstår med et markant fald i blodpladerne og stigende hæmatokrit (hvilket tyder på plasmaudtrængning).

I disse tilfælde har patienterne ofte behov for indlæggelse til intensiv overvågning, væskebehandling og eventuelt blodtransfusion.

Billeddiagnostik og konsultation

Hos de fleste denguepatienter med mavesmerter viser billeddiagnostik godartede eller inflammatoriske forandringer snarere end kirurgiske akutte tilstande.

• Ultralyd kan påvise fortykkelse af galdeblærens væg (hvilket tyder på akalkuløs cholecystitis) eller fri væske i bughulen.
• CT-scanninger kan være nødvendige i komplekse tilfælde, hvor diagnosen er uklar.
• Kirurgisk indgreb er sjældent nødvendigt, og de fleste patienter kommer sig med konservativ behandling.

Særlige grupper

Børn, gravide patienter eller patienter med kronisk lever-/lunge-/hjertesygdom kan have behov for særlig væskestyring og tættere overvågning.

Patienter med alvorlig leverpåvirkning kan have behov for justerede doser af acetaminophen og regelmæssig overvågning af leverfunktionen.