Spørg specialisten: Dr. Amesh Adalja om nye hepatitis C-behandlinger

Vi interviewede Dr. Amesh Adalja, en specialist i infektionssygdomme ved University of Pittsburgh Medical Center, om hans erfaringer med at behandle hepatitis C (HCV). Dr. Adalja er ekspert på området og tilbyder et overblik over HCV, standardbehandlinger og spændende nye behandlinger, der kan ændre spillet for hepatitis C-patienter overalt.

Hvad er hepatitis C, og hvordan adskiller det sig fra andre typer hepatitis?

Hepatitis C er en type viral hepatitis, der adskiller sig fra nogle andre former for viral hepatitis ved, at den har en tendens til at blive kronisk og kan føre til levercirrhose, leverkræft og andre systemiske lidelser. Det smitter ca 3,2 millioner individer i USA og er også den førende årsag til behov for levertransplantation. Det spredes via blodeksponering såsom blodtransfusioner (før screening), brug af injektionsstoffer og sjældent gennem seksuel kontakt. Hepatitis A har ikke en kronisk form, kan vaccineres, spredes ad fækal-oral vej og fører ikke til levercirrhose og/eller kræft. Hepatitis B, også blodbåren og også i stand til at forårsage levercirrose og kræft, kan vaccineres og spredes lettere via seksuel kontakt og fra mødre til deres børn under graviditet og fødsel. Hepatitis E minder meget om hepatitis A, men kan i sjældne tilfælde blive kronisk og har også en høj dødelighed hos gravide kvinder.

Hvad er standardbehandlingsforløbene?

Behandlingsforløbene for hepatitis C er fuldstændig afhængige af, hvilken type hepatitis C man har. Der er seks genotyper af hepatitis C, og nogle er nemmere at behandle end andre. Generelt involverer behandlingen af hepatitis C en kombination af to til tre medikamenter, typisk inklusive interferon, administreret i mindst 12 uger.

Hvilken slags nye behandlinger vinder frem, og hvor effektive ser de ud til at være?

Den mest spændende nye behandling er det antivirale lægemiddel sofosbuvir, som har vist sig ikke kun at være ekstremt effektivt, men også har evnen til at forkorte behandlingsforløb drastisk fra de meget længere kure forud for introduktionen.

Sofosbuvir virker ved at hæmme det virale enzym RNA-polymerase. Dette er den mekanisme, hvorved virussen er i stand til at lave kopier af sig selv. I kliniske forsøg har dette lægemiddel i kombination vist sig at være yderst effektivt til at undertrykke virussen hurtigt og varigt, hvilket muliggør en betydelig afkortning af behandlingsregimet. Selvom andre lægemidler har målrettet dette enzym, er designet af dette lægemiddel således, at det hurtigt og effektivt omdannes til dets aktive form i kroppen, hvilket tillader kraftig hæmning af enzymet. Sofosbuvir var godkendt af FDA i 2013.

I nogle tilfælde kan lægemiddelkombinationer, der udelukker interferon – frygtet for dets uattraktive bivirkningsprofil – også anvendes. [Though effective, interferon is notorious for causing depression and flu-like symptoms. Sofosbuvir was the first drug approved by the FDA for use without the co-administration of interferon in some cases.]

Hvordan sammenligner disse nye behandlinger sig med standardbehandlingerne?

Fordelen, som jeg nævnte ovenfor, er, at nye kure er kortere, mere tålelige og mere effektive. Ulempen er, at nye lægemidler koster mere. Men hvis man ser på den fulde kontekst, som inkluderer de afholdte lægemiddeludviklingsomkostninger, på grund af evnen til at forhindre de mest alvorlige – og dyreste – komplikationer af hepatitis C-infektion, er disse nye lægemidler en meget velkommen tilføjelse til arsenalet.

Hvordan skal patienter træffe deres behandlingsbeslutninger?

Jeg vil anbefale, at patienter træffer behandlingsbeslutninger i samarbejde med deres læge efter en diskussion af den aktuelle status for deres infektion, den aktuelle status for deres lever og deres evne til at overholde medicinen.