Proteinuri: årsager, symptomer, test og behandling

Proteinuri, eller for høje niveauer af protein i urinen, kan påvirke nyrefunktionen. Det kan være forårsaget af en række forskellige tilstande.

Oversigt

Hvad er proteinuri?

Proteinuri er øgede niveauer af protein i urinen. Denne tilstand kan være et tegn på nyreskade.

Proteiner – som hjælper med at opbygge muskler og knogler, regulere mængden af væske i blodet, bekæmpe infektion og reparere væv – bør forblive i blodet. Hvis proteiner kommer ind i urinen, forlader de i sidste ende kroppen, hvilket ikke er sundt.

Hvordan kommer protein ind i urinen?

Protein kommer ind i urinen, hvis nyrerne ikke fungerer korrekt. Normalt filtrerer glomeruli, som er små løkker af kapillærer (blodkar) i nyrerne, affaldsstoffer og overskydende vand fra blodet.

Glomeruli sender disse stoffer, men ikke større proteiner og blodceller, ind i urinen. Hvis mindre proteiner sniger sig gennem glomeruli, genfanger tubuli (lange, tynde, hule rør i nyrerne) disse proteiner og holder dem i kroppen.

Men hvis glomeruli eller tubuli er beskadiget, hvis der er et problem med reabsorptionsprocessen af proteinerne, eller hvis der er en for stor proteinbelastning, vil proteinerne strømme ud i urinen.

Hvor almindelig er proteinuri?

Normal mængde protein i urinen er mindre end 150 mg/dag. Høje niveauer af protein i urinen er forbundet med hurtig nedgang i nyrefunktionen. Det påvirker omkring 6,7 procent af USA’s befolkning. Det ses mere hos ældre og personer med andre kroniske sygdomme.

Symptomer og årsager

Hvad forårsager proteinuri?

I mange tilfælde er proteinuri forårsaget af relativt godartede (ikke-kræftfremkaldende) eller midlertidige medicinske tilstande.

Disse omfatter dehydrering, betændelse og lavt blodtryk. Intens træning eller aktivitet, følelsesmæssig stress, aspirinbehandling og udsættelse for kulde kan også udløse proteinuri. Desuden kan en nyresten i urinvejene forårsage proteinuri.

Lejlighedsvis er proteinuri en tidlig indikation af kronisk nyresygdom, et gradvist tab af nyrefunktion, som i sidste ende kan kræve dialyse eller en nyretransplantation. Diabetes og forhøjet blodtryk kan skade nyrerne og er årsag nummer et og nummer to til nyresygdom.

Andre potentielt nyreskadende sygdomme og medicinske tilstande, som kan føre til proteinuri, omfatter:

Immunforstyrrelser som lupus og Goodpastures syndrom
Akut betændelse i nyrerne (glomerulonefritis)
Kræft i plasmaceller (multipelt myelom)
Intravaskulær hæmolyse, som er ødelæggelse af røde blodlegemer og frigivelse af hæmoglobin i blodbanen
Kardiovaskulær sygdom
Præeklampsi, den samtidige udvikling af hypertension og proteinuri hos en gravid kvinde
Forgiftning
Trauma
Nyrekræft
Kongestiv hjertesvigt

De fleste alvorlige sygdomme kan også resultere i proteinuri.

Hvad er symptomerne på proteinuri?

Ofte oplever en person med proteinuri ikke symptomer, især hvis nyrerne lige er begyndt at få problemer. Men hvis proteinuri er fremskreden, kan symptomerne omfatte:

Hyppigere vandladning
Stakåndet
Træthed
Kvalme og opkast
Hævelse i ansigt, mave, fødder eller ankler
Mangel på appetit
Muskelkramper om natten
Hævelser omkring øjnene, især om morgenen
Skumagtig eller boblende urin

Disse er også symptomer på kronisk nyresygdom. Enhver, der oplever disse symptomer, især skummende urin og hævelse, bør straks søge læge.

Diagnose og test

Hvordan diagnosticeres proteinuri?

Proteinuri diagnosticeres gennem en urinprøve. Patienten giver en urinprøve, som undersøges i et laboratorium. Læger bruger en “dipstick” – en tynd plastikpind med kemikalier på spidsen – til at teste en del af prøven med det samme. Hvis der er for meget af et stof i urinen, ændrer den kemiske spids farve.

Resten af urinen undersøges derefter under et mikroskop. Læger leder efter stoffer, der ikke hører hjemme i urinen. Disse stoffer omfatter røde og hvide blodlegemer, bakterier og krystaller, der kan vokse og udvikle sig til nyresten.

Hvad sker der, når kronisk nyresygdom eller en anden alvorlig tilstand diagnosticeres eller mistænkes?

En læge, der har mistanke om nyresygdom, ville gentage urintesten tre gange over tre måneder. Hvis prøverne tester positive for proteiner hver gang, har patienten sandsynligvis nyresygdom. Jo tidligere diagnosen stilles, jo større chance har lægerne for at bremse sygdommen og stoppe den i at udvikle sig.

Yderligere test kan omfatte:

Blodprøve til at måle niveauerne af kreatinin (kemiske affaldsprodukter). Sunde nyrer flytter disse stoffer fra blodet til urinen. Hvis nyrerne ikke fungerer korrekt, vil kreatinin forblive i blodet.
Blodprøve for at estimere den glomerulære filtrationshastighed (GFR). GFR sammenligner en patients størrelse, alder, køn og race med niveauer af kreatinin og albumin i blodet. GFR fortæller en læge, hvor godt nyrerne fungerer, og hvor langt nyresygdommen er nået frem. Det hjælper også lægen med at planlægge behandlingen.
Blodprøve for at måle alle proteiner i serumet. Serumet er en del af blodet fyldt med proteiner.
Billeddiagnostiske tests som CT-scanninger og ultralyd. Disse test viser billeder af nyrerne, og hjælper læger med at opdage problemer som nyresten, tumorer eller obstruktion af urinvejene.
Urinproteinelektroforese. Læger søger efter specifikke typer proteiner i en urinprøve. For eksempel kan tilstedeværelsen af et protein kaldet Bence-Jones indikere myelomatose (kræft i plasmaceller).
Immunfikseringsblodprøve. Denne test finder proteiner kaldet immunoglobuliner – som er antistoffer, der bekæmper infektion – i blodet. For mange af de samme immunglobuliner kan indikere blodkræft.
En nyrebiopsi. Dette er en procedure, der involverer fjernelse af et lille stykke nyre. Læger undersøger prøven under et mikroskop for at bestemme, hvad der forårsagede nyresygdommen og omfanget af skaden.

Ledelse og behandling

Hvordan behandles proteinuri?

Behandling afhænger af den underliggende tilstand, der forårsagede proteinuri. Hver tilstand kræver forskellige behandlinger.

Hvis nyresygdom er bekræftet, kan en behandlingsplan omfatte medicin, kostændringer, vægttab og motion. Diabetes- og hypertensionspatienter med proteinuri kan have brug for blodtryksmedicin, og dem med diabetes skal kontrollere deres blodsukker. Diabetespatienter bør modtage glomerulær filtrationshastighed (GFR) blodprøver hvert år og kan henvises til en nefrolog, en læge med speciale i nyrerne.

Gravide kvinder med præeklampsi bør overvåges nøje. Tilstanden, selvom den er alvorlig under graviditeten, forsvinder normalt af sig selv, når barnet er født. Proteinuripatienter med lavt blodtryk bør planlægge årlige urinprøver og blodtrykskontrol.

Hvis proteinuri ikke er ledsaget af diabetes, forhøjet blodtryk eller nogen anden medicinsk tilstand, kan der stadig ordineres blodtryksmedicin for at forhindre nyreskade. Blodtryk og urin bør kontrolleres hver sjette måned for at sikre, at nyresygdomme ikke er til stede. Hvad angår dem med mild eller midlertidig proteinuri, er behandling muligvis ikke nødvendig.

Forebyggelse

Kan proteinuri forebygges?

Proteinuri kan ikke forebygges, men det kan kontrolleres. Mange af årsagerne til proteinuri kan behandles (diabetes, forhøjet blodtryk, præeklampsi og nyresygdom), hvilket giver din læge mulighed for at forbedre tilstanden.