Oversigt
Hvad er en øjenundersøgelse?
Under en komplet øjenundersøgelse tager din udbyder et nøje kig på dine øjne og laver flere tests. Nogle tests kontrollerer dit syn og afgør, om du har brug for briller eller kontakter. Andre test vurderer din øjensundhed og tjekker for øjensygdom. En eksamen kan hjælpe udbydere med at evaluere dit generelle helbred.
Din udbyder vil bruge specielt udstyr, instrumenter og lys til at se i dine øjne. Disse test gør normalt ikke ondt, men de kan være lidt ubehagelige. Med regelmæssige øjenundersøgelser overvåger din udbyder ændringer i dit syn, opdager øjenproblemer og hjælper dig med at holde dine øjne sunde.
Hvad er forskellen mellem en øjenlæge, optometrist og optiker?
Optometrister og øjenlæger er læger, der har specialiseret sig i at pleje dine øjne. En øjenlæge udfører øjenundersøgelser og diagnosticerer og behandler øjenproblemer. Øjenlæger kan også udføre kirurgi for at rette øjenproblemer.
En optiker hjælper dig med korrigerende linser. En optiker er ikke en læge, men de har uddannelse til at hjælpe dig med at vælge brillestel. De sikrer også, at briller og kontaktlinser passer.
Hvor ofte skal jeg få mine øjne tjekket?
De fleste børn og voksne bør få en omfattende øjenundersøgelse hvert et til andet år. Mennesker med en højere risiko for øjensygdomme eller synsproblemer kan have behov for at få deres øjne tjekket oftere. Du kan få brug for hyppigere øjenundersøgelser, hvis du:
- Er over 60 år.
- Er af afrikansk eller latinamerikansk afstamning.
- Bær ekstra vægt eller har fedme.
- Fik en øjenoperation, en øjenskade eller øjenskade fra et slagtilfælde.
- Har en familiehistorie med øjensygdom.
- Har en helbredstilstand, der kan forårsage øjenproblemer, såsom diabetes.
- Bær briller eller kontaktlinser.
Test detaljer
Hvilke test skal jeg forvente under en øjenundersøgelse?
Efter at have spurgt om dit helbred og din familiehistorie, vil din udbyder udføre flere tests. Nogle test kontrollerer dit syn. Andre tests evaluerer din øjensundhed, herunder musklerne og blodkarrene omkring dine øjne.
Under en øjenundersøgelse vil din udbyder skinne lys på din pupil for at se, hvordan den udvider sig. Pupillen er den lille åbning i midten af din iris (den farvede del af dit øje). Din udbyder vil også tjekke, hvordan dine øjne bevæger sig, fokuserer og arbejder sammen som et team. Standardtests under en øjenundersøgelse inkluderer:
- Synsstyrke: Din udbyder beder dig læse bogstaver på et øjenkort (et Snellen-diagram) på afstand. Du vil dække et øje ad gangen. Din udbyder kan bede dig om at læse bogstaverne, når du kigger gennem en enhed kaldet en phoropter, som har flere linser til at hjælpe dig med at se bedre. Denne proces, kaldet refraktion, fortæller din udbyder, om du har brug for briller og hjælper med at finde den rigtige korrigerende linse-recept.
- Automatisk brydning: Udbydere bruger en autorefraktor til at måle synsstyrken hos små børn og mennesker, der har problemer med at kommunikere. En autorefraktor lyser ind i øjet og måler øjets respons. Automatisk brydning lader udbydere finde den rigtige linseopskrift til at korrigere synet.
- Synsfelt: For at kontrollere dit perifere (side)syn, holder din udbyder en finger eller et objekt op og flytter det gradvist fra den ene side af dit ansigt til en anden. Din udbyder kan flytte objektet op og ned og bringe det tættere på dine øjne. Du vil kun bevæge dine øjne, ikke dit hoved. Mange lægekontorer bruger et computerprogram til at udføre denne test. Denne test fortæller udbyderne om dit fulde synsfelt.
- Farvesynstest: For at tjekke for farveblindhed (farvemangel), vil din udbyder vise dig en række billeder med farvede prikker. Gemt blandt prikkerne er tal i forskellige farver. Personer med farvemangel kan muligvis ikke se tallene.
- Corneal topografi: Din udbyder bruger en computer til at lave et “kort” over din hornhinde. Du ser på et objekt, og computeren tager tusindvis af målinger af din hornhinde. Denne test kan vise en krumning af hornhinden (astigmatisme). Udbydere bruger det til at montere kontaktlinser og forberede sig til hornhindetransplantationer og anden øjenkirurgi.
- Oftalmoskopi: Din udbyder bruger øjendråber til at få dine pupiller til at udvide sig (blive større). Du venter, mens dine pupiller udvider sig helt (ca. 15 til 20 minutter). Så bruger din udbyder et håndholdt instrument til at skinne et lys i dit øje. Med dine pupiller åbne kan din læge undersøge hornhinden, linsen, nethinden, synsnerven og de omkringliggende blodkar. Et andet navn for denne test er fundoskopi.
- Spaltelampe eksamen: Efter at have udvidet dine pupiller med specielle øjendråber, undersøger din udbyder dine øjne ved hjælp af et mikroskop (spaltelampe) monteret på et bord. Du hviler din hage og pande på udstyret. Din udbyder ser på dine øjne gennem spaltelampen. Spaltelampen giver din udbyder mulighed for at se dele af dit øje under høj forstørrelse.
- Tonometri: Denne test opdager problemer med tryk i øjet. Forhøjet tryk er et tegn på glaukom. Din udbyder placerer dråber i dine øjne for at bedøve området. Så blæser et instrument kaldet et tonometer et lille pust af luft på hornhinden. Under applanationstonometri bruger din udbyder en flad kegle, der forsigtigt kommer i kontakt med din hornhinde. Enheden måler mængden af tryk, der er nødvendig for at flade en del af din hornhinde.
- Fundusfotografering og optisk kohærenstomografi (OCT): Disse billeddiagnostiske tests bruges til at evaluere strukturer i øjet såsom nethinden og synsnerven. Pupillen udvides normalt (men ikke altid) først. Et kamera bruges til at få digitale billeder (fotos), eller et computerstyret laveffekt billedscanningssystem bruges til at få tusindvis af billeder på få sekunder (OCT). Billedmønstre kan bruges til at diagnosticere og/eller følge forskellige nethinde-, synsnerve- og hornhindetilstande.
Hvad evaluerer øjenundersøgelser?
Omfattende øjenundersøgelser giver din udbyder information om dit syn. De fortæller øjenlæger, om du har brug for korrigerende linser, og hvad din recept er. Under en øjenundersøgelse vil din udbyder også kigge efter øjenrelaterede bekymringer, herunder:
- Brydningsfejlsåsom astigmatisme, nærsynethed (nærsynethed), hypermetropi (langsynethed) eller presbyopi (at miste nærsynet syn).
- Ændringer i synetdårligt syn og tegn på grå stær, glaukom, makuladegeneration eller en løsnet nethinde.
- Problemer med musklerne, der støtter øjnenesåsom strabismus (krydsede øjne) eller amblyopi (dovent øje).
- Tumorer og kræft i øjet (intraokulær cancer), herunder intraokulært melanom og retinoblastom.
Din udbyder vil også tjekke for en lang række tilstande, sygdomme og lidelser, der ikke nødvendigvis er øjenrelaterede. Problemer eller ændringer i øjnene kan være et tegn på flere tilstande, herunder:
- Autoimmune lidelser, såsom lupus og multipel sklerose (MS).
- Diabetes, som kan forårsage diabetisk retinopati.
-
Højt blodtryk, højt kolesteroltal eller arteriel sygdom.
Hvad skal jeg forvente efter en øjenundersøgelse?
Hvis du har fået udvidet dine øjne, vil dit syn være sløret i flere timer efter undersøgelsen. Dine øjne vil også være mere følsomme over for lys. I et par timer efter en øjenudvidelse bør du undgå at køre bil, læse og se på skærme. Sørg for at bære solbriller for at beskytte dine øjne mod solen, da dine pupiller skrumper tilbage til det normale. Hvis du ikke har brug for udvidelse, kan du vende tilbage til dine sædvanlige aktiviteter med det samme.
Resultater og opfølgning
Hvornår skal jeg kende resultaterne af øjenundersøgelsen?
Det meste af tiden vil din udbyder give dig resultater fra din øjenundersøgelse med det samme. Hvis du har brug for briller eller kontaktpersoner, forlader du aftalen med en recept. Du vil også have information om dit syn, øjenstruktur og øjensundhed. Nogle gange kan din udbyder anbefale en opfølgende aftale eller yderligere tests.
Øjenundersøgelser hjælper dig ikke kun med at se bedre, de opdager også øjenproblemer, der kan forårsage synstab. Mange af disse problemer har ingen ydre tegn eller symptomer, så den eneste måde at fange dem på er gennem en eksamen. Spørg din udbyder, hvor ofte du skal få en øjenundersøgelse. Når du ser din øjenlæge, skal du sørge for at dele oplysninger om din families øjensundhedshistorie. Regelmæssige øjenundersøgelser er en væsentlig del af opretholdelsen af et godt overordnet helbred.
Discussion about this post