Forestil dig dette: et støjende klasseværelse i mellemskolen, hvor en lærer lige har givet instruktionen: “Alle hopper op og skifter plads med din nabo.”
De fleste af eleverne står, flytter til et andet sted og sætter sig tilbage. Men et barn hopper faktisk. Han kommer faktisk til at tage sin nabos stol. Den knægt er måske klassens klovn, men han kan også være en konkret tænker. Han tager lærerens instruktioner bogstaveligt.
Konkret tænkning er ræsonnement, der er baseret på, hvad du kan se, høre, føle og opleve her og nu. Det kaldes nogle gange bogstavelig tænkning, fordi det er ræsonnement, der fokuserer på fysiske objekter, umiddelbare oplevelser og nøjagtige fortolkninger.
Konkret vs. abstrakt tænkning
Konkret tænkning beskrives nogle gange i dets modsætning: abstrakt tænkning. Dette er evnen til at overveje begreber, foretage generaliseringer og tænke filosofisk.
Konkret tænkning er et nødvendigt første skridt til at forstå abstrakte ideer. Først observerer og overvejer vi, hvad vores erfaringer fortæller os, og derefter kan vi generalisere.
Konkret tænkning på forskellige stadier af livet
Tidlig barndom
Alle mennesker oplever konkret tænkning. Ifølge den kendte psykolog Jean Piaget gennemgår babyer og små børn forudsigelige stadier af kognitiv udvikling, hvorunder de gradvist bevæger sig fra konkret til abstrakt tænkning.
Fra deres tidligste øjeblikke observerer babyer konstant deres omgivelser og lærer primært gennem deres fem sanser.
Efterhånden som de vokser, lærer de, at de kan interagere med genstande og mennesker og få forudsigelige resultater: Ryst ranglen, og der opstår en lyd. Smid skeen på gulvet, og nogen tager den op.
På dette tidlige udviklingsstadium – fra fødslen til omkring 2 års alderen – tænker babyer og småbørn på, hvad de kan observere.
Babyer mangler objektpermanens – ideen om, at et objekt fortsætter med at eksistere, selvom vi ikke kan se eller høre det. Hvis bolden falder bag sofaen, til et spædbarn eller et lille barn, er det det væk.
Når børn modnes, begynder de at tænke symbolsk. Et håndsignal repræsenterer ideen om “mere” eller “mælk”. De lærer at udtrykke deres ønsker med ord, som er hørbare tanker.
Gradvist, fra de er 2 til 7 år, begynder de at udvikle evnen til at ræsonnere og forudsige.
Folkeskoleår
Fra omkring 7 års alderen til omkring 11 år er børn stadig meget afhængige af konkret tænkning, men deres evne til at forstå, hvorfor andre handler, som de gør, udvides. Børnepsykologer mener, at denne fase er begyndelsen på abstrakt tænkning.
Fra 12-års alderen ind i teenageårene udvikler børn gradvist evnen til at analysere, ekstrapolere, generalisere og empati.
Ungdom og voksenliv
Efterhånden som vi modnes, får vi erfaring. Vi er i stigende grad i stand til at generalisere om de ting, vi har set og hørt. Vi bruger vores konkrete personlige erfaringer og observationer til at danne hypoteser, forudsige, overveje alternativer og planlægge.
Det er på dette stadium, at de fleste mennesker bliver dygtige til at udlede, hvad andre mennesker vil tænke og føle i en given situation.
Forhold, der kan forhindre eller forsinke abstrakt tænkning
Nogle forhold kan forårsage forsinkelser i udviklingen af abstrakt tænkning. Mennesker med disse tilstande kan i høj grad stole på konkret tænkning, hvilket begrænser deres evne til at tænke abstrakt og måske påvirker den måde, de socialiserer på. Nogle af disse forhold omfatter:
- autismespektrumforstyrrelse
skizofreni - demens
-
hjerneskade, hvad enten det er traumatisk eller medicinsk
- intellektuel handicap
Nogle
Disse undersøgelser fandt eller antydede ikke, at intelligensen var lavere, bare at disse særlige abstrakte ræsonnementfærdigheder var en udfordring.
Risici ved for meget konkret tænkning
Mennesker, hvis tænkning er meget konkret, kan som følge heraf finde nogle situationer eller opgaver sværere. Disse kan omfatte:
- Empati. Evnen til at forstå, hvad andre mennesker føler og har brug for, kræver, at du kan se og fortolke ansigtsudtryk, kropssprog, ord, toner og adfærd i en social sammenhæng. Nogle mennesker, der tænker konkret, læser måske ikke disse sociale signaler præcist.
- Kreativitet. Konkrete tænkere kan have svært ved at løse problemer eller skabe ting, da abstrakt tænkning og fantasi kan være påkrævet.
- Fleksibilitet. Konkrete tænkere holder sig nogle gange til bogstavelige fortolkninger og rigid adfærd, og denne ufleksibilitet kan forårsage en vis konflikt med andre mennesker.
Hvordan man kommunikerer med en konkret tænker
Hvis nogen i dit liv har en tilstand, der gør dem tilbøjelige til at tænke konkret, kan du kommunikere mere effektivt med disse tips:
- Undgå idiomer, metaforer og analogier. En person, der tænker konkret, for eksempel, forstår måske ikke udtryk som “bolden er på din bane” eller “læg ikke alle dine æg i én kurv.”
- Vær så specifik som muligt. Det er bedre at sige, “Det her skal være færdigt senest kl. 17 på onsdag” end at sige: “Jeg har brug for det her så hurtigt som muligt.”
- Brug fotografier eller illustrationer. Disse bogstavelige objekter kan hjælpe dig med at forklare.
- Begræns vittigheder og sarkasme. Disse former for kommunikation kan være svære at forklare, fordi de ofte er afhængige af abstrakte ideer og ordspil.
- Foregribe forskelle i evnen til at sammenligne, kategorisere og kontrastere. En konkret tænker kan gruppere ting på konkrete måder: Når man ser på billeder af en trillebør, en rive og en hakke, kan en konkret tænker pege på en fælles egenskab i stedet for at beskrive den generelle funktion, “De har alle træhåndtag,” snarere. end, “Du kan bruge dem alle i haven.”
Fordelene ved konkret tænkning
Forskere har fundet ud af, at træning af folk til at tænke konkret faktisk kan hjælpe i nogle situationer.
For eksempel,
Under et traume kan din evne til at klare dig blive forbedret, hvis du er blevet trænet i at tænke igennem, hvad der rent faktisk sker, at undersøge de konkrete årsager og gentage de trin, du skal tage for at løse problemet eller komme ud af fare.
Efter et traume har det vist sig, at det at tænke konkret på de samme ting hjælper folk med at opbygge modstandskraft og mindske antallet af påtrængende minder.
I en undersøgelse fra 2011 blev personer med depression bedt om at tænke på en nylig oprørende begivenhed. Forskere instruerede undersøgelsens deltagere i at nedbryde begivenheden i konkrete detaljer og overveje, hvordan disse detaljer påvirkede resultatet.
Deltagere, der brugte denne konkrete tankestrategi, havde efterfølgende reduceret depressionssymptomer. Forskere konkluderede, at træning i konkret tænkning var med til at modvirke den depressive tendens til at drøvtygge, bekymre sig og komme til usunde, unøjagtige konklusioner.
Øvelser til at forbedre din konkrete tankegang
Hvis du mener, at mere konkret tænkning kan hjælpe dig med at gruble og bekymre dig mindre, så tal med en terapeut om øvelser, du kan gøre for at styrke dine konkrete tænkeevner.
Din terapeut kan arbejde sammen med dig om at udvikle en trin-for-trin proces til at se på advarselstegn, sensoriske detaljer, beslutninger og specifikke handlinger, der fandt sted under en negativ begivenhed.
Ved at analysere de konkrete detaljer kan du opdage muligheder for at ændre udfaldet af fremtidige begivenheder. Når du står over for lignende omstændigheder, kan du aktivere den konkrete tankeproces for bedre at håndtere begivenheden.
Bundlinjen
Konkret tænkning er en slags ræsonnement, der er stærkt afhængig af, hvad vi observerer i den fysiske verden omkring os. Det kaldes nogle gange bogstavelig tænkning.
Små børn tænker konkret, men efterhånden som de modnes, udvikler de som regel evnen til at tænke mere abstrakt.
At tænke konkret er et af kendetegnene for autismespektrumforstyrrelser, demens, skizofreni, hjerneskader og nogle intellektuelle handicap.
Mennesker, hvis tænkning udelukkende er konkret, kan have nogle vanskeligheder i sociale situationer, men konkrete ræsonnementer har nogle fordele. Det kan faktisk hjælpe nogle mennesker med at klare depression og traumer.
Discussion about this post