Med DK
  • Home
  • Sygdomme
    • All
    • Andre sygdomme
    • Fordøjelsessygdomme
    • Hudsygdomme
    • Infektiøse og parasitære sygdomme
    • Kræft
    Betændelse i balanceorganet: Symptomer og behandling

    Betændelse i balanceorganet: Symptomer og behandling

    Symptomer på en overaktiv skjoldbruskkirtel: Beskrivelse og diagnose

    Symptomer på en overaktiv skjoldbruskkirtel: Beskrivelse og diagnose

    Metastatisk prostatakarcinomsymptomer og diagnose

    Metastatisk prostatakarcinomsymptomer og diagnose

    Er frontal bihulebetændelse smitsom? Hvad er dens årsag?

    Er frontal bihulebetændelse smitsom? Hvad er dens årsag?

  • Oplysninger om medicin
    Hvilke medicin bruges til behandling af højt blodtryk?

    Hvilke medicin bruges til behandling af højt blodtryk?

    Handlingsmekanisme og bivirkninger af opsumit -medicin

    Handlingsmekanisme og bivirkninger af opsumit -medicin

    De bedste lægemidler uden recept til behandling af migræne

    De bedste lægemidler uden recept til behandling af migræne

    Bedste medicin til behandling af hjerterytmeforstyrrelser

    Bedste medicin til behandling af hjerterytmeforstyrrelser

  • Sundhedspleje
    Mejeriproduktforbrug og Parkinsons sygdom

    Mejeriproduktforbrug og Parkinsons sygdom

    Forsømte hjernerystelsessymptomer og konsekvenserne

    Forsømte hjernerystelsessymptomer og konsekvenserne

    Unormale leverprøvværdier og træthed: Årsager og behandling

    Unormale leverprøvværdier og træthed: Årsager og behandling

    Hovedpine og svimmelhed fra nakken: Forklaring og behandling

    Hovedpine og svimmelhed fra nakken: Forklaring og behandling

No Result
View All Result
  • Home
  • Sygdomme
    • All
    • Andre sygdomme
    • Fordøjelsessygdomme
    • Hudsygdomme
    • Infektiøse og parasitære sygdomme
    • Kræft
    Betændelse i balanceorganet: Symptomer og behandling

    Betændelse i balanceorganet: Symptomer og behandling

    Symptomer på en overaktiv skjoldbruskkirtel: Beskrivelse og diagnose

    Symptomer på en overaktiv skjoldbruskkirtel: Beskrivelse og diagnose

    Metastatisk prostatakarcinomsymptomer og diagnose

    Metastatisk prostatakarcinomsymptomer og diagnose

    Er frontal bihulebetændelse smitsom? Hvad er dens årsag?

    Er frontal bihulebetændelse smitsom? Hvad er dens årsag?

  • Oplysninger om medicin
    Hvilke medicin bruges til behandling af højt blodtryk?

    Hvilke medicin bruges til behandling af højt blodtryk?

    Handlingsmekanisme og bivirkninger af opsumit -medicin

    Handlingsmekanisme og bivirkninger af opsumit -medicin

    De bedste lægemidler uden recept til behandling af migræne

    De bedste lægemidler uden recept til behandling af migræne

    Bedste medicin til behandling af hjerterytmeforstyrrelser

    Bedste medicin til behandling af hjerterytmeforstyrrelser

  • Sundhedspleje
    Mejeriproduktforbrug og Parkinsons sygdom

    Mejeriproduktforbrug og Parkinsons sygdom

    Forsømte hjernerystelsessymptomer og konsekvenserne

    Forsømte hjernerystelsessymptomer og konsekvenserne

    Unormale leverprøvværdier og træthed: Årsager og behandling

    Unormale leverprøvværdier og træthed: Årsager og behandling

    Hovedpine og svimmelhed fra nakken: Forklaring og behandling

    Hovedpine og svimmelhed fra nakken: Forklaring og behandling

No Result
View All Result
Med DK
No Result
View All Result
Home Sygdomme Andre sygdomme

Hjertekateterisering: Procedure, forberedelse, varighed og risici

Janus Koch, M.D. by Janus Koch, M.D.
26/02/2022
0
Hjertekateterisering

Oversigt

Hvad er en hjertekateterisering?

Hjertekateterisering (også kaldet hjertekate eller koronar angiogram) er en invasiv billedbehandlingsprocedure, der giver din læge mulighed for at evaluere din hjertefunktion. Hjertekateterisering bruges til at:

  • Evaluer eller bekræft tilstedeværelsen af ​​koronararteriesygdom, klapsygdom eller sygdom i
    aorta
  • Evaluer hjertemuskelfunktionen
  • Bestem behovet for yderligere behandling (såsom en interventionel procedure eller koronar
    arterie bypass graft eller CABG, kirurgi)

Under en hjertekateterisering indsættes et langt, smalt rør kaldet et kateter gennem en plastindføringshylster (et kort, hult rør, der indsættes i et blodkar i dit ben eller din arm). Kateteret føres gennem blodkarret til kranspulsårerne ved hjælp af en speciel røntgenmaskine.

Kontrastmateriale injiceres gennem kateteret, og der dannes røntgenfilm, når kontrastmaterialet bevæger sig gennem hjertets kamre, ventiler og større kar. Denne del af proceduren kaldes et koronar angiogram (eller koronar angiografi).

Koronararteriesygdom er indsnævring eller blokering af kranspulsårerne (hjertet). Efter en interventionel procedure åbnes kranspulsåren, hvilket øger blodgennemstrømningen til hjertet.

De digitale fotografier af kontrastmaterialet bruges til at identificere stedet for indsnævringen eller blokeringen i kranspulsåren.

Yderligere billeddannelsesprocedurer, kaldet intravaskulær ultralyd (IVUS) og fraktionel flowreserve (FFR), kan udføres sammen med hjertekateterisering i nogle tilfælde for at få detaljerede billeder af blodkarrenes vægge. Begge disse billedbehandlingsprocedurer er i øjeblikket kun tilgængelige på specialiserede hospitaler og forskningscentre.

Med IVUS er en miniature-lydsonde (transducer) placeret på spidsen af ​​et koronarkateter. Kateteret føres gennem kranspulsårerne og producerer ved hjælp af højfrekvente lydbølger detaljerede billeder af arteriernes indvendige vægge. IVUS giver et nøjagtigt billede af plaques placering og omfang.

Ved FFR føres en speciel ledning gennem arterien, og der gives en vasodilator medicin. Denne test udfører funktionelt en stresstest af meget høj kvalitet for et kort segment af arterien.

Hvad er en interventionsprocedure?

En interventionel procedure (også kaldet angioplastik) er en ikke-kirurgisk behandling, der bruges til at åbne forsnævrede kranspulsårer for at forbedre blodgennemstrømningen til hjertet. En interventionel procedure kan udføres under en diagnostisk hjertekateterisering, når en blokering er identificeret, eller den kan planlægges efter en kateterisering har bekræftet tilstedeværelsen af ​​koronararteriesygdom.

Interventionelle procedurer omfatter ballonangioplastik, stentplacering, rotablation eller skæring af ballon.

  • Lær mere om interventionelle procedurer.

Vil jeg være vågen under proceduren?

Ja. Du vil få et mildt beroligende middel til at slappe af, men du vil være vågen og ved bevidsthed under hele proceduren. Lægen vil bruge lokalbedøvelse til at bedøve kateterindføringsstedet.

Hjertekateterisering betragtes ikke som en kirurgisk procedure, fordi der ikke bruges et stort snit til at åbne brystet, og restitutionstiden er meget kortere end operationen. I nogle tilfælde kan operation anbefales efterfølgende, afhængigt af resultaterne af proceduren.

Hvor udføres kateteriseringen, og hvem udfører den?

Hjertekateteriseringer udføres i hjertekateteriseringslaboratoriet. Kateteriseringer udføres af en specialuddannet kardiovaskulær invasiv læge og et kardiovaskulært team af kardiologiske stipendiater, sygeplejersker og teknikere.

Hvor længe varer proceduren?

Selve hjertekateteriseringsproceduren tager generelt 30 minutter, men forberedelses- og restitutionstiden tilføjer flere timer til din aftaletid (fem til ni timer eller længere). Planlæg venligst at blive på Cleveland Clinic hele dagen for proceduren.

Test detaljer

Hvad er de mulige risici?

Din kardiolog vil diskutere de specifikke risici og potentielle fordele ved proceduren med dig. Nogle af de mulige risici ved hjertekat inkluderer:

  • Allergisk reaktion på medicinen eller kontrastmaterialet brugt under proceduren
  • Uregelmæssig hjerterytme
  • Infektion
  • Blødning ved kateterindføringsstedet
  • Fortsat brystsmerter eller angina
  • Milde til moderate hudreaktioner (som en solskoldning) fra røntgeneksponering
  • Nyresvigt
  • Hjerteanfald, blodpropper, slagtilfælde eller død
  • Akut lukning af kranspulsåren
  • Nødoperation i koronararterie bypass (CABG).

Der kan være andre mulige risici. Når du mødes med din læge, bedes du stille spørgsmål for at sikre, at du forstår, hvorfor proceduren anbefales, og hvad alle de potentielle risici er.

Forberedelse til proceduren

Allergier:

Diskuter alle dine allergier med din læge, især dem, der er anført nedenfor.

  • IVP-farve-/kontrastmiddelallergi, jodallergi
  • Latex/gummiprodukter allergi

Medicin:

Diskuter din medicin med din læge – han eller hun vil måske stoppe eller justere doserne flere dage før eller på dagen for proceduren, især dem, der er anført nedenfor.

  • Antikoagulerende medicin
  • Aspirin
  • Diabetes medicin

Blodarbejde, EKG, røntgen af ​​thorax:

Spørg din læge, om alle de påkrævede test før proceduren er gennemført eller er planlagt før din hjertekateteriseringsprocedure.

Hvad skal man medbringe

  • Vi anbefaler, at du tager et familiemedlem med til at vente med dig før proceduren.
  • Medbring venligst en morgenkåbe til at have på, mens du venter på proceduren.
  • Vi anbefaler, at du bærer behageligt tøj, der er let at folde.
  • Du kan blive indlagt på hospitalet efter proceduren, så pak toiletartikler og andre ting, du gerne vil have, for at gøre dit ophold mere behageligt. Dit familiemedlem kan hente disse ting fra din bil, når du har brug for dem. Lad venligst alle værdigenstande blive hjemme eller hos et familiemedlem.
  • En ansvarlig voksen SKAL køre dig hjem efter indgrebet. Du bliver ikke udskrevet, medmindre der er en ledig til at køre dig hjem.

Hvad kan man forvente under en hjertekateterisering

  • Medbring venligst en liste over din medicin (inklusive håndkøb) og doser. Når du ankommer til din aftale, skal du fortælle det til din sygeplejerske, om du tager Coumadin (warfarin), Plavix (clopidogrel), diuretika (vandpille) eller insulin. Mind også personalet, hvis du er allergisk over for noget, især jod, skaldyr, røntgenfarve, medicin af penicillin-typen, latex eller gummiprodukter (såsom gummihandsker eller balloner).
  • Du får en hospitalskjole, du skal have på.
  • En sygeplejerske vil starte en intravenøs (IV) linje i din arm, så medicin og væsker kan administreres under proceduren.
  • Hjertekateteriseringsrummet er køligt og svagt oplyst. Luften skal holdes kølig for at forhindre beskadigelse af det røntgenapparat, der bruges under proceduren. Du vil blive tilbudt varme tæpper for at gøre dig mere komfortabel.
  • Du vil ligge på et specielt bord. Hvis du kigger ovenover, vil du se et stort kamera og flere tv-skærme. Du kan se din hjertekat på monitorerne.
  • Sygeplejersken vil rense din hud på det sted, hvor kateteret (smal plastikslange) indsættes (arm eller lyske). Kateterindføringsstedet kan barberes.
  • Sterile gardiner bruges til at dække stedet og hjælpe med at forhindre infektion. Det er vigtigt, at du holder dine arme og hænder nede ved siden af, under de sterile gardiner.
  • Elektroder (små, flade, klæbrige pletter) vil blive placeret på dit bryst. Elektroderne er fastgjort til en elektrokardiografmonitor (EKG), som overvåger din puls og rytme.
  • Du vil få et mildt beroligende middel til at slappe af, men du vil være vågen og ved bevidsthed under hele proceduren.
  • I nogle tilfælde kan et urinkateter være nødvendigt under proceduren.
  • Lægen vil bruge en lokalbedøvelse til at bedøve stedet. En plastindføringsskede (et kort, hult rør, som kateteret placeres igennem) indsættes i et blodkar i din arm eller lyske. Et kateter vil blive indsat gennem skeden og trådet til dit hjertes arterier. Du kan føle tryk, når introducerskeden eller kateteret indsættes, men du bør ikke føle smerte. Fortæl det til sygeplejersken eller lægen, hvis du føler smerte.
  • Når kateteret er på plads, vil lyset blive dæmpet, og en lille mængde kontrastmateriale vil blive sprøjtet gennem katetrene ind i dine arterier og hjertekamre. Kontrastmaterialet skitserer kar, ventiler og kamre.
  • Når kontrastmaterialet sprøjtes ind i dit hjerte, kan du føle dig varm eller rød i flere sekunder. Dette er normalt og vil forsvinde i løbet af få sekunder. Hjertekateterisering: Procedure, forberedelse, varighed og risici
  • Fortæl det til lægen eller sygeplejerskerne, hvis du føler:

    • En allergisk reaktion (kløe, tæthed i halsen, åndenød)
    • Kvalme
    • Ubehag i brystet
    • Eventuelle andre symptomer

Hjertekateterisering

  • Røntgenkameraet vil blive brugt til at tage billeder af arterierne og hjertekamrene. Du vil blive bedt om at holde vejret, mens røntgenbillederne tages. Når alle billeder er taget, vil kateteret blive fjernet, og lyset tændes.
  • Du kan have en interventionsprocedure kombineret med din hjertekateterisering.
    • Lær mere om interventionelle procedurer
  • Katetrene og skeden fjernes.
    • Hvis kateteret blev indsat i armen: Stikstedet vil blive bandageret. Du skal holde din arm lige i mindst en time. Du vil være i stand til at gå rundt. Du vil blive observeret i et par timer for at overvåge eventuelle symptomer eller bivirkninger af proceduren. Du får instruktioner om, hvordan du plejer din arm, når du kommer hjem. Fortæl det til din sygeplejerske, hvis du tror, ​​du bløder (våd, varm fornemmelse) eller føler følelsesløshed eller prikken i fingrene.
    • Hvis kateteret blev indsat ved lysken: Punkturstedet vil blive lukket med påført tryk, suturanordning eller en “prop”. En “prop” er et materiale, som arbejder sammen med din krops naturlige helingsprocesser for at danne en blodprop i arterien. Du bliver nødt til at ligge fladt og holde benet lige i to til seks timer for at forhindre blødning (mindre tid, hvis en prop blev brugt). Dit hoved kan ikke hæves mere end 30 grader (to puder høje). Forsøg ikke at sidde eller stå. En steril bandage vil blive placeret på lyskeområdet for at beskytte det mod infektion. Sygeplejersken vil tjekke din forbinding regelmæssigt, men ring til din sygeplejerske, hvis du tror, ​​du bløder (har en våd, varm fornemmelse), eller hvis dine tæer begynder at prikke eller føles følelsesløse.
  • Du bliver nødt til at drikke rigeligt med væske for at fjerne kontrastmaterialet fra din krop. Du kan føle behov for at tisse oftere. Dette er normalt. Hvis du er i sengeleje, skal du bruge et bækken eller urinal.
  • Din læge vil fortælle dig, om du er i stand til at vende hjem eller skal overnatte. I begge tilfælde vil du blive overvåget i flere timer efter proceduren.
  • Behandling, herunder medicin, diæt og fremtidige procedurer, vil blive drøftet med dig, inden du går hjem. Pleje af sårstedet, aktivitet og opfølgende pleje vil også blive diskuteret.

Instruktioner til at gå hjem efter proceduren

Tager hjem

En ansvarlig voksen SKAL køre dig hjem. Du bliver ikke udskrevet, medmindre der er en ledig til at køre dig hjem.

Hvis du har mere end to timers kørsel hjem, foreslår vi, at du overnatter på hotel for din komfort. Den medicinske concierge kan hjælpe dig med at arrangere. Lad derefter dit familiemedlem køre dig hjem næste morgen, efter du har hvilet dig.

Under din køretur hjem skal du stoppe hver time og gå i fem til 10 minutter. Hvis du rejser hjem med fly, så stå op for at strække benene og gå i gangen mindst hver time.

Spørg din læge, hvornår du kan genoptage kørslen.

Spørg din læge, hvis du har spørgsmål om hjertekateterisering.

  • Instruktioner til efter din hjertekateterisation
  • Lær mere om koronararteriesygdom

Disse oplysninger handler om test og procedurer og kan omfatte instruktioner, der er specifikke for Cleveland Clinic. Kontakt venligst din læge for information vedrørende din test.

Tags: diagnosticere sygdomlægens råd til patienten
Janus Koch, M.D.

Janus Koch, M.D.

Lær mere

Åndedrætsudstyr til KOL: Fra inhalatorer til BiPAP
Andre sygdomme

Åndedrætsudstyr til KOL: Fra inhalatorer til BiPAP

18/03/2024
Linezolid (Zyvox) og omkostninger: Hvad du behøver at vide
Andre sygdomme

Linezolid (Zyvox) og omkostninger: Hvad du behøver at vide

08/03/2024
Hvad er forbindelsen mellem MS og angst?
Andre sygdomme

Hvad er forbindelsen mellem MS og angst?

02/03/2024
Lav dosis vs højdosis kemoterapi: Fordele og effektivitet
Andre sygdomme

Lav dosis vs højdosis kemoterapi: Fordele og effektivitet

02/03/2024
Sådan håndterer du depression og angst, hvis du har geografisk atrofi
Andre sygdomme

Sådan håndterer du depression og angst, hvis du har geografisk atrofi

01/03/2024
Hvornår er en brystklump godartet?
Andre sygdomme

Hvornår er en brystklump godartet?

27/02/2024
Er livmoderkræft og endometriecancer det samme?
Andre sygdomme

Er livmoderkræft og endometriecancer det samme?

27/02/2024
Hvordan korrigerer du natriumniveauer for hyperglykæmi?
Andre sygdomme

Hvordan korrigerer du natriumniveauer for hyperglykæmi?

25/02/2024
Begivenhed og omkostninger: Hvad du behøver at vide
Andre sygdomme

Begivenhed og omkostninger: Hvad du behøver at vide

23/02/2024
Load More

Discussion about this post

Recommended

Slankepiller: Virker de faktisk?

Slankepiller: Virker de faktisk?

4 år ago
Hvad jeg lærte om min psoriasis fra mit mislykkede ægteskab

Hvad jeg lærte om min psoriasis fra mit mislykkede ægteskab

4 år ago

Don't Miss

Betændelse i balanceorganet: Symptomer og behandling

Betændelse i balanceorganet: Symptomer og behandling

20/08/2025
Hvilke medicin bruges til behandling af højt blodtryk?

Hvilke medicin bruges til behandling af højt blodtryk?

19/08/2025
Handlingsmekanisme og bivirkninger af opsumit -medicin

Handlingsmekanisme og bivirkninger af opsumit -medicin

18/08/2025
De bedste lægemidler uden recept til behandling af migræne

De bedste lægemidler uden recept til behandling af migræne

16/08/2025
Med DK

Indholdet på dette websted er kun beregnet til informations- og uddannelsesformål. Kontakt en læge for medicinsk rådgivning, behandling eller diagnose.

No Result
View All Result
  • Home
  • Sygdomme
  • Oplysninger om medicin
  • Sundhedspleje