Den virkelige historie bag disse søvnlammelsesdæmoner

Du vågner op midt om natten, og der er det: et truende nærvær, som du først kan mærke og så se, når du åbner øjnene. Bange som pikserne prøver du at skrige og boltre dig – men du kan ikke. Det er som om du er lammet eller holdt nede af det onde nærvær.

Hvad i alverden sker der? Tre ord: søvnlammelse dæmoner.

Det er en ting, og du er ikke den eneste, der har oplevet det. Læs videre for at lære mere.

Hvordan folk beskriver dem

Hvad er denne “dæmon”, der efterlader dig fanget i din krop, ude af stand til at bevæge sig eller skrige? Det kommer an på, hvem du spørger.

For nogle er det en ansigtsløs, uformelig tilstedeværelse, der forsøger at kvæle dem. Andre beskriver det som en uhyggelig gammel tøs med kløer. Nogle ser et rumvæsen og oplever, hvad de tror er en fuldstændig bortførelse af alien. Og for andre ligner dæmonerne en død slægtning.

Forskellige kulturer har forskellige forklaringer på søvnparalyse-dæmoner.

Canadiske inuitter tilskriver søvnlammelsen besværgelser af shamaner. Japansk folklore siger, at det er en hævngerrig ånd, der kvæler sine fjender i søvne.

I brasiliansk folklore har dæmonen et navn – Pisadeira, som er portugisisk for “hun, der træder.” Hun er en crone med lange fingernegle, der lurer på hustage om natten, og derefter går på brystet af mennesker, der sover maven op på en fuld mave.

Er disse ‘dæmoner’ ægte?

Det korte er svar… sådan en.

Lammelsen er reel. Det kaldes søvnlammelse. Fænomenet med at ~se~ noget dæmonagtigt, mens man oplever søvnlammelse er også reelt. Det kaldes en hypnagogisk eller hypnopompisk hallucination.

Hvad angår selve dæmonen, er den ikke ægte. Vi lover.

Der kan dog være en fnug af sandhed i maven i den brasilianske fabel. Det viser sig, at du er mere tilbøjelig til at opleve søvnlammelsesdæmoner, mens du sover på ryggen.

Sophie Filippova/Getty Images

Hvad sker der egentlig

Mens søvnparalyse-dæmoner bestemt er uhyggelige, er forklaringen bag dem faktisk lidt kedelig.

Søvnlammelse sker, når du vågner i drømmefasen af søvn. I denne periode slukker din hjerne signaler til resten af din krop for at forhindre, at den bevæger sig eller udfører dine drømme.

Hvis du pludselig vågner, mens du stadig er i denne fase, er du ved fuld bevidsthed, men ude af stand til at bevæge dig.

Søvnlammelse

Det anslås, at hvor som helst fra 1,7 procent til 40 procent af mennesker oplever søvnlammelse, men ikke alle får dæmonoplevelsen. Det er fordi ikke alle oplever søvnlammelse sammen med hypnagogiske eller hypnopompiske hallucinationer.

Hypnagogiske og hypnopompiske hallucinationer

Levende drømmelignende oplevelser, omtalt som hypnagogiske eller hypnopompiske hallucinationer, kan virke ægte og er ofte skræmmende. De kan forveksles med mareridt, og de kan opstå, mens du falder i søvn (hypnagogisk) eller vågner (hypnopompisk).

Under disse hallucinationer kan du se skræmmende mennesker eller væsner i nærheden af dig eller endda ligge i din seng. Og de er ofte ledsaget af søvnlammelse.

Disse hallucinationer kan ske, hvis du er delvist bevidst under den hurtige øjenbevægelser (REM) cyklus af søvn. I den tilstand ser du på den virkelige verden, men drømmer også – den præfekte opskrift på at se ting, der ikke rigtig er der.

Du kan også se en forvrængning af noget, der virkelig er der. For eksempel kan bunken af tøj på din stol blive til en person, der sidder der og ser dig sove, eller lyset fra dit vækkeur kan forvandle sig til et rødøjet monster.

Hvorfor du måske er mere tilbøjelig til at se dem

Når du sover på ryggen, kan du være mere tilbøjelig til at blive vækket af søvn eller vågne op i drømmefasen, på grund af ting som snorken og udiagnosticeret obstruktiv søvnapnø.

Følgende kan også øge dine chancer for at opleve søvnlammelse og hypnagogiske eller hypnopompiske hallucinationer:

stress eller angst
søvnmangel
narkolepsi
posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
jetlag
halsbrand
alkohol

Holder dæmonerne på afstand

At vide, at søvndæmoner ikke er ægte, og at episoder med søvnlammelse generelt ikke varer i mere end et minut – selvom de føles som et helt liv – kan hjælpe med at lette noget af din stress om dem.

Her er nogle andre tips til at hjælpe dig med at reducere dine chancer for at opleve disse episoder:

Vedtag en sund søvnplan. Gå i seng og stå op på samme tid hver dag, og sigt efter 6 til 8 timers søvn hver nat.
Forbedre din sengetidsrutine. Tag udgangspunkt i Pisadeira-historien og undgå at gå i seng med fuld mave. Undgå at indtage koffein og alkohol tæt på sengetid. At gøre noget afslappende inden sengetid kan også hjælpe dig med at få en god nats søvn.
Sov ikke på ryggen. Søvnlammelse er mere tilbøjelig til at ske, når du sover på ryggen, da du er mere tilbøjelig til at blive vækket af snorken eller søvnapnø, så vælg en hvilken som helst anden stilling, der er behagelig. Hvis du har en tendens til at ende på ryggen, selv efter at du er faldet i søvn i en anden stilling, kan det forhindre dig i at vælte hele vejen, hvis du lægger en pude på hver side.
Behandl eventuelle underliggende tilstande. Stress, angstlidelser og andre psykiske lidelser kan bidrage til hyppige episoder med søvnlammelse. Behandling af den underliggende årsag kan hjælpe med at forhindre disse episoder.
Tal med din læge om medicin, du tager. Bivirkninger fra visse medikamenter kan føre til søvnproblemer, herunder livlige drømme, mareridt og søvnlammelse. Hvis dine episoder startede eller steg efter at have startet et nyt lægemiddel, eller du mener, at din medicin kan være skyld i, skal du tale med din læge.
Træn regelmæssigt. Regelmæssig motion kan reducere stress og angst og forbedre søvnen. Bare undgå at træne for tæt på sengetid.
Brug afspændingsteknikker. Dyb vejrtrækning, meditation og yoga er blot nogle afslapningsteknikker, der kan hjælpe dig med at stresse ned før sengetid for at holde stress – og søvndæmoner – på afstand.

Vær også opmærksom på klare drømme. Dette sker ofte ved søvnlammelse.

En klar drøm er, når du er opmærksom på din bevidsthed under en drøm. Under en klar drøm er du i stand til at tage kontrol over, hvad der sker i din drøm.

De fleste mennesker har haft en klar drøm på et eller andet tidspunkt.

For mere søvnstøtte, tjek vores søvnbutik.

Bundlinjen

Søvnlammelsesdæmoner er måske ikke rigtige, men det gør ikke oplevelsen af at være fanget i din krop med følelsen eller synet af en mindre skræmmende.

Hvis du har hyppige episoder eller oplever, at de er angstfremkaldende og forstyrrende for dit daglige liv, så tal med din læge.

Adrienne Santos-Longhurst er en Canada-baseret freelance skribent og forfatter, som har skrevet meget om alt, hvad sundhed og livsstil i mere end et årti. Når hun ikke er inde i sit skriveskur for at undersøge en artikel eller interviewe sundhedsprofessionelle, kan hun blive fundet, mens hun boltrer sig rundt i sin strandby med mand og hunde på slæb, eller plasker rundt i søen og prøver at mestre stand-up paddleboardet.