Arteriovenøse misdannelser

Hvad forårsager AVM’er?

Hvad der forårsager AVM’er er ukendt. Nogle læger mener, at de opstår i livmoderen eller kort efter fødslen og dukker op senere, når barnet bliver ældre.

Børn født med en AVM-tilstand kan have en blålig farvetone på deres hud. Dette skyldes fraværet af iltet blod, der cirkulerer gennem kroppen. Huden har en tendens til at blive mørkere til en dyb rød eller lilla, når børn bliver ældre, og tilstanden forværres.

Hvem er i risiko for arteriovenøse misdannelser?

Der er visse genetiske syndromer, der kan sætte dig i øget risiko for at have AVM’er, såsom arvelig hæmoragisk telangiektasi eller Osler-Weber-Rendu syndrom. Der har været sjældne rapporter om AVM’er i flere familiemedlemmer, selvom det er uklart, om dette er genetisk eller tilfældigt.

Hvad er symptomerne på AVM?

Symptomerne på AVM varierer afhængigt af:

• placering af AVM
• størrelsen på AVM
• størrelsen af ​​de blodkar, der er involveret i AVM

Du har muligvis ikke signifikante symptomer, hvis du har en AVM i hjernen. I nogle tilfælde forårsager hjerne-AVM’er hovedpine eller anfald. Desværre, på grund af mangel på symptomer, går denne type AVM ofte udiagnosticeret eller ubemærket, indtil den præsenterer livstruende symptomer.

Almindelige symptomer på hjerne-AVM’er omfatter:

• blødning i kraniet, oftest en subaraknoidal blødning
• anfald
• hovedpine
• fokale neurologiske mangler, såsom svaghed, følelsesløshed eller prikken i den ene del eller side af kroppen
• forvirring

Hvis AVM er et andet sted i kroppen, kan symptomerne være mere udtalte.

Almindelige symptomer for AVM’er fundet i lemmerne og rygmarven omfatter:

• muskelsvaghed
• manglende evne til at bevæge et lem
• manglende koordinering

Almindelige symptomer for AVM’er fundet i organerne, brystet eller maven omfatter:

• mavesmerter
• rygsmerte
• brystsmerter
• uregelmæssige lyde i de berørte blodkar

Nogle symptomer hos børn under 2 år omfatter:

• kongestiv hjertesvigt, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe det blod ud, der kommer ind i det
• anfald
• hydrocephalus, en stigning i væske i hjernen, der forårsager hævelse

Hvordan diagnosticeres AVM’er?

Din læge vil udføre en fysisk undersøgelse og flere tests for at bekræfte en AVM. Det er vigtigt at udelukke andre sundhedsproblemer, der kan efterligne symptomerne på AVM’er.

Billedværktøjer, der bruges til at diagnosticere AVM’er, omfatter:

• CT-scanning: producerer detaljerede billeder af indersiden af ​​kroppen
• MR: producerer billeder af hjernen og dens blodkar (hvis du har en hjerne AVM, er dette særligt nyttigt til at bestemme præcis, hvor AVM er, og hvilke hjernestrukturer det kan påvirke)
• angiografi: visualiserer blodkarrene omkring hovedet og halsen ved at injicere farvestof gennem et kateter (som normalt indsættes gennem et blodkar i lysken)
• magnetisk resonansangiogram (MRA): producerer billeder af blodkarrene

Hvordan behandles AVM’er?

Din behandlingsplan vil afhænge af din alder, tilstand og fysiske helbred. Det vigtigste mål er at forhindre indre blødninger, som kan føre til slagtilfælde eller død.

Medicin

Din læge kan ordinere medicin, selvom de ikke helbreder AVM’er. Medicin kontrollerer smerter og anfald.

Kirurgi

Kirurgi for at reparere eller fjerne beskadigede blodkar er en mulighed. Den type operation, du skal bruge, afhænger af din type AVM. Der er tre muligheder:

• konventionel kirurgi
• endovaskulær embolisering
• radiokirurgi

Endovaskulær embolisering bruges til arteriovenøse misdannelser dybt i hjernen eller rygmarvsvævet. I denne procedure føres et tyndt, fleksibelt rør kaldet et kateter til AVM’en for at lukke den unormale forbindelse. Det reparerer ikke AVM, men det reducerer blodgennemstrømningen til det og gør operationen sikrere.

Radiokirurgi involverer at bruge en højkoncentreret strålestråle og fokusere den direkte på AVM-stedet. Strålingen beskadiger blodkarvæggene og skaber arvæv, som i sidste ende vil stoppe blodstrømmen ind i AVM.

Hvad kan man forvente på lang sigt?

AVM’er kan ikke forhindres. Du kan dog håndtere og behandle symptomer med ordentlig lægehjælp. At tage ordineret medicin kan hjælpe med at undgå blødningsproblemer, smerter og andre komplikationer.

Håndtering af højt blodtryk, undgå medicin, der fortynder blodet, og holde regelmæssige aftaler med en neurolog kan også hjælpe med at overvåge din tilstand og forhindre komplikationer.