Oversigt
Hvad er et antinukleært antistof?
Et antistof er et protein fremstillet af hvide blodlegemer (B-celler). Antistoffer hjælper med at forsvare sig mod angribere (for eksempel vira og bakterier), der forårsager sygdom eller infektion i kroppen. Når antistoffer laver en fejl ved at genkende vores “selv”-celler som værende “fremmede”, kaldes de autoantistoffer.
De fleste af os har autoantistoffer, men normalt en meget lille mængde. Hvis der er nok autoantistoffer til stede, startes en kaskade af betændelse (hævelse). Dette får vores immunsystem til at angribe vores egen krop (autoimmun sygdom).
Et antinukleært antistof (ANA) er et autoantistof, der fejlagtigt binder sig til normalt protein i cellekernen. ANA’er findes normalt hos personer, der har autoimmune tilstande såsom systemisk lupus erythematosus. De kan også ses ved andre autoimmune sygdomme, såsom blandet bindevævssygdom, Sjogrens syndrom, dermatomyositis, polymyositis og sklerodermi.
Det er dog ikke alle, der har ANA’er, der har en autoimmun sygdom. For eksempel kunne ANA’er findes hos 10-15 procent af helt raske børn. De kan være kortvarigt til stede i forbindelse med interkurrent infektion (en infektion, der opstår, mens personen allerede har en anden infektion) eller hos personer, der tager visse lægemidler (f.eks. hydralazin, isoniazid, procainamid og nogle antikonvulsiva).
Test detaljer
Hvordan udføres en test for antinukleært antistof?
Fordi ANA’er kan være til stede i forskellige situationer, bruges ANA-testen ikke til at stille en diagnose, men blot til at foreslå lægen muligheden for autoimmun sygdom.
For at udføre en ANA-test tages en blodprøve fra en vene og sendes til et laboratorium til testning.
En form for ANA-test kaldes ELISA. I denne test blandes personens blodprøve med antigener (dele af proteiner, der binder antistoffer). Hvis antistoffet for det antigen er i blodet, kan testen finde det.
Laboratorier bruger ofte ELISA som en første screening, men vil følge op med en anden test kaldet Fluorescent Antinuclear Antibody (FANA) test for at bekræfte resultaterne. FANA-resultater er rapporteret i titere og mønsteret af fremstillede autoantistoffer (homogene, plettede, centromere osv.).
Titeraflæsning bestemmes ved at tilsætte saltvand (saltvand) til en prøve af plasma (den proteinrige flydende del af blodet) et vist antal gange. For eksempel er en del plasma blandet med 40 dele saltvand en 1:40 blanding. Denne blanding kaldes en “titer”. Blandingen tages derefter gennem en række yderligere fortyndingstrin (udvanding), hvorved der skabes rør med henholdsvis 1:80, 1:160, 1:320 og 1:640 blanding. Hvis en ANA findes ved højere titer, indikerer det en højere mængde ANA’er.
Hvordan bruges en antinukleær antistoftest?
En ANA-test udføres normalt ikke som en del af et rutinemæssigt lægebesøg. I stedet bør testen kun bestilles, når der er en stor chance for, at et barns symptomer er forårsaget af en ANA-positiv gigtsygdom såsom lupus, Sjogrens syndrom eller blandet bindevævssygdom.
En ANA-test bør ikke bestilles som en screeningstest for uspecifikke lidelser såsom muskel- og skeletsmerter, feber eller udslæt.
ANA-testen bruges også som en prognostisk markør (en måde at fortælle på forhånd) hos børn med juvenil idiopatisk arthritis (JIA). (ANA-testen bruges ikke til at diagnosticere JIA.) De børn, der har en positiv ANA-test, har større risiko for at få uveitis (betændelse inde i øjet); derfor kræver de hyppigere øjenundersøgelser af en øjenlæge (øjenlæge) sammenlignet med JIA-patienter med negativ ANA-status.
Resultater og opfølgning
Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn har en positiv ANA-test?
Din læge eller pædiatriske reumatolog vil fortolke ANA-testen i sammenhæng med andre laboratorieundersøgelser og dit barns historie og fysiske undersøgelse for at afgøre, om dit barn har nogen tegn på ANA-relateret reumatologisk sygdom. Yderligere test vil blive udført, hvis lægen har mistanke om, at dit barn har en bestemt sygdom.
ANA-test har en høj “falsk positiv” rate, hvilket betyder, at mange mennesker, der ikke har en autoimmun sygdom, kan have højere ANA-niveauer. Det er vigtigt at tale med dit barns børnelæge eller pædiatriske reumatolog for at afgøre, om et positivt ANA-resultat er meningsfuldt, eller om det relaterer til dit barns symptomer.
Discussion about this post