Med DK
  • Home
  • Sygdomme
    • All
    • Andre sygdomme
    • Fordøjelsessygdomme
    • Hudsygdomme
    • Infektiøse og parasitære sygdomme
    • Kræft
    Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

    Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

    Kahlers sygdom (multipelt myelom): Symptomer, årsager, behandling

    Kahlers sygdom (multipelt myelom): Symptomer, årsager, behandling

    Bursa-inflammation (bursitis): Symptomer og behandling

    Bursa-inflammation (bursitis): Symptomer og behandling

    Nyrebækkenbetændelse: årsager, symptomer og behandling

    Nyrebækkenbetændelse: årsager, symptomer og behandling

  • Oplysninger om medicin
    Virkningsmekanisme og 10 bivirkninger ved tadalafil (Cialis)

    Virkningsmekanisme og 10 bivirkninger ved tadalafil (Cialis)

    Virkningsmekanisme og 14 bivirkninger ved rabeprazol (Pariet)

    Virkningsmekanisme og 14 bivirkninger ved rabeprazol (Pariet)

    Virkningsmekanisme og 15 bivirkninger ved lansoprazol

    Virkningsmekanisme og 15 bivirkninger ved lansoprazol

    Virkningsmekanisme og 13 bivirkninger ved venlafaxin

    Virkningsmekanisme og 13 bivirkninger ved venlafaxin

  • Sundhedspleje
    Er langvarig botox-injektion skadelig?

    Er langvarig botox-injektion skadelig?

    Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

    Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

    Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

    Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

    Smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd

    Smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd

No Result
View All Result
  • Home
  • Sygdomme
    • All
    • Andre sygdomme
    • Fordøjelsessygdomme
    • Hudsygdomme
    • Infektiøse og parasitære sygdomme
    • Kræft
    Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

    Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

    Kahlers sygdom (multipelt myelom): Symptomer, årsager, behandling

    Kahlers sygdom (multipelt myelom): Symptomer, årsager, behandling

    Bursa-inflammation (bursitis): Symptomer og behandling

    Bursa-inflammation (bursitis): Symptomer og behandling

    Nyrebækkenbetændelse: årsager, symptomer og behandling

    Nyrebækkenbetændelse: årsager, symptomer og behandling

  • Oplysninger om medicin
    Virkningsmekanisme og 10 bivirkninger ved tadalafil (Cialis)

    Virkningsmekanisme og 10 bivirkninger ved tadalafil (Cialis)

    Virkningsmekanisme og 14 bivirkninger ved rabeprazol (Pariet)

    Virkningsmekanisme og 14 bivirkninger ved rabeprazol (Pariet)

    Virkningsmekanisme og 15 bivirkninger ved lansoprazol

    Virkningsmekanisme og 15 bivirkninger ved lansoprazol

    Virkningsmekanisme og 13 bivirkninger ved venlafaxin

    Virkningsmekanisme og 13 bivirkninger ved venlafaxin

  • Sundhedspleje
    Er langvarig botox-injektion skadelig?

    Er langvarig botox-injektion skadelig?

    Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

    Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

    Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

    Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

    Smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd

    Smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd

No Result
View All Result
Med DK
No Result
View All Result
Home Sygdomme Andre sygdomme

Antinuklear antistoftest hos børn

Janus Koch, M.D. by Janus Koch, M.D.
24/03/2022
0
Antistoffer hjælper med at forsvare sig mod angribere, der forårsager sygdom eller infektion. Et antinukleært antistof (ANA) er et autoantistof, der fejlagtigt binder sig til normalt protein i en cellekerne. ANA’er findes normalt hos mennesker, der har autoimmune tilstande såsom lupus. ANA-testen leder efter antinukleære antistoffer i blodet.

Oversigt

Hvad er et antinukleært antistof?

Et antistof er et protein fremstillet af hvide blodlegemer (B-celler). Antistoffer hjælper med at forsvare sig mod angribere (for eksempel vira og bakterier), der forårsager sygdom eller infektion i kroppen. Når antistoffer laver en fejl ved at genkende vores “selv”-celler som værende “fremmede”, kaldes de autoantistoffer.

De fleste af os har autoantistoffer, men normalt en meget lille mængde. Hvis der er nok autoantistoffer til stede, startes en kaskade af betændelse (hævelse). Dette får vores immunsystem til at angribe vores egen krop (autoimmun sygdom).

Et antinukleært antistof (ANA) er et autoantistof, der fejlagtigt binder sig til normalt protein i cellekernen. ANA’er findes normalt hos personer, der har autoimmune tilstande såsom systemisk lupus erythematosus. De kan også ses ved andre autoimmune sygdomme, såsom blandet bindevævssygdom, Sjogrens syndrom, dermatomyositis, polymyositis og sklerodermi.

Det er dog ikke alle, der har ANA’er, der har en autoimmun sygdom. For eksempel kunne ANA’er findes hos 10-15 procent af helt raske børn. De kan være kortvarigt til stede i forbindelse med interkurrent infektion (en infektion, der opstår, mens personen allerede har en anden infektion) eller hos personer, der tager visse lægemidler (f.eks. hydralazin, isoniazid, procainamid og nogle antikonvulsiva).

Test detaljer

Hvordan udføres en test for antinukleært antistof?

Fordi ANA’er kan være til stede i forskellige situationer, bruges ANA-testen ikke til at stille en diagnose, men blot til at foreslå lægen muligheden for autoimmun sygdom.

For at udføre en ANA-test tages en blodprøve fra en vene og sendes til et laboratorium til testning.

En form for ANA-test kaldes ELISA. I denne test blandes personens blodprøve med antigener (dele af proteiner, der binder antistoffer). Hvis antistoffet for det antigen er i blodet, kan testen finde det.

Laboratorier bruger ofte ELISA som en første screening, men vil følge op med en anden test kaldet Fluorescent Antinuclear Antibody (FANA) test for at bekræfte resultaterne. FANA-resultater er rapporteret i titere og mønsteret af fremstillede autoantistoffer (homogene, plettede, centromere osv.).

Titeraflæsning bestemmes ved at tilsætte saltvand (saltvand) til en prøve af plasma (den proteinrige flydende del af blodet) et vist antal gange. For eksempel er en del plasma blandet med 40 dele saltvand en 1:40 blanding. Denne blanding kaldes en “titer”. Blandingen tages derefter gennem en række yderligere fortyndingstrin (udvanding), hvorved der skabes rør med henholdsvis 1:80, 1:160, 1:320 og 1:640 blanding. Hvis en ANA findes ved højere titer, indikerer det en højere mængde ANA’er.

Hvordan bruges en antinukleær antistoftest?

En ANA-test udføres normalt ikke som en del af et rutinemæssigt lægebesøg. I stedet bør testen kun bestilles, når der er en stor chance for, at et barns symptomer er forårsaget af en ANA-positiv gigtsygdom såsom lupus, Sjogrens syndrom eller blandet bindevævssygdom.

En ANA-test bør ikke bestilles som en screeningstest for uspecifikke lidelser såsom muskel- og skeletsmerter, feber eller udslæt.

ANA-testen bruges også som en prognostisk markør (en måde at fortælle på forhånd) hos børn med juvenil idiopatisk arthritis (JIA). (ANA-testen bruges ikke til at diagnosticere JIA.) De børn, der har en positiv ANA-test, har større risiko for at få uveitis (betændelse inde i øjet); derfor kræver de hyppigere øjenundersøgelser af en øjenlæge (øjenlæge) sammenlignet med JIA-patienter med negativ ANA-status.

Resultater og opfølgning

Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn har en positiv ANA-test?

Din læge eller pædiatriske reumatolog vil fortolke ANA-testen i sammenhæng med andre laboratorieundersøgelser og dit barns historie og fysiske undersøgelse for at afgøre, om dit barn har nogen tegn på ANA-relateret reumatologisk sygdom. Yderligere test vil blive udført, hvis lægen har mistanke om, at dit barn har en bestemt sygdom.

ANA-test har en høj “falsk positiv” rate, hvilket betyder, at mange mennesker, der ikke har en autoimmun sygdom, kan have højere ANA-niveauer. Det er vigtigt at tale med dit barns børnelæge eller pædiatriske reumatolog for at afgøre, om et positivt ANA-resultat er meningsfuldt, eller om det relaterer til dit barns symptomer.

Tags: medical diagnosisupdate medical guide
Janus Koch, M.D.

Janus Koch, M.D.

Lær mere

Selvplejetips til migræne
Andre sygdomme

Selvplejetips til migræne

19/03/2024
Kønsforudsigelsesmyter: Har du en dreng eller en pige?
Andre sygdomme

Kønsforudsigelsesmyter: Har du en dreng eller en pige?

18/03/2024
Sådan beroliger du en kræsen baby
Andre sygdomme

Sådan beroliger du en kræsen baby

18/03/2024
Multipel sklerose (MS) behandlinger
Andre sygdomme

Multipel sklerose (MS) behandlinger

17/03/2024
Sådan håndterer du en depressiv episode
Andre sygdomme

Sådan håndterer du en depressiv episode

14/03/2024
For andre mænd, der lever med MDD, vil du få det bedre
Andre sygdomme

For andre mænd, der lever med MDD, vil du få det bedre

13/03/2024
Hvordan min hund hjælper med min svære depressive lidelse
Andre sygdomme

Hvordan min hund hjælper med min svære depressive lidelse

13/03/2024
7 tips til at starte på college med colitis ulcerosa
Andre sygdomme

7 tips til at starte på college med colitis ulcerosa

06/03/2024
Kan seksuelt overførte infektioner forårsage tyktarmskræft?
Andre sygdomme

Kan seksuelt overførte infektioner forårsage tyktarmskræft?

01/03/2024
Load More

Discussion about this post

Recommended

Fordele ved at holde op med at ryge og en rygestop-tidslinje

Fordele ved at holde op med at ryge og en rygestop-tidslinje

4 år ago
Mucinex Næsespray Full Force Information

Mucinex Næsespray Full Force Information

3 år ago

Don't Miss

Virkningsmekanisme og 10 bivirkninger ved tadalafil (Cialis)

Virkningsmekanisme og 10 bivirkninger ved tadalafil (Cialis)

07/11/2025
Virkningsmekanisme og 14 bivirkninger ved rabeprazol (Pariet)

Virkningsmekanisme og 14 bivirkninger ved rabeprazol (Pariet)

06/11/2025
Virkningsmekanisme og 15 bivirkninger ved lansoprazol

Virkningsmekanisme og 15 bivirkninger ved lansoprazol

05/11/2025
Virkningsmekanisme og 13 bivirkninger ved venlafaxin

Virkningsmekanisme og 13 bivirkninger ved venlafaxin

04/11/2025
Med DK

Indholdet på dette websted er kun beregnet til informations- og uddannelsesformål. Kontakt en læge for medicinsk rådgivning, behandling eller diagnose.

No Result
View All Result
  • Home
  • Sygdomme
  • Oplysninger om medicin
  • Sundhedspleje