ADHD kan påvirke matematikpræstationer, men støtte kan gøre en forskel

Hvad er forbindelsen?

Så hvorfor har folk med ADHD en tendens til at have problemer med matematik? Et par forskellige grunde hjælper med at forklare sammenhængen.

Arbejdshukommelse

Du kan tænke på din arbejdshukommelse som din hjernes copy-paste-funktion. Det giver dig mulighed for at holde uddrag af information i dit hoved i 15 til 30 sekunder.

Imidlertid, 2017 forskning viser ADHD kan forårsage problemer med din arbejdshukommelse. Dette kan gøre det sværere at lave matematiske problemer med flere trin.

Lad os for eksempel sige, at du får ligningen (1 + 2) x 4.

• Først skal du løse for 1 + 2 i parentes (3).
• Derefter kan du gange 3 x 4 for at få svaret (12).

Hvis du har ADHD, kan du måske løse det første trin af problemet og derefter miste din plads, mens du forsøger at huske rækkefølgen af ​​operationer. Eller, når du tager ligningen op igen, kan du ende med at glemme, hvilket tal du skulle gange med 4.

Uopmærksomhed

Matematik kræver som hovedregel nøje opmærksomhed på detaljer.

Overvej for eksempel mindre detaljer som negative tegn. Hvis du har ADHD, ved du måske udmærket, hvordan du tilføjer og trækker negative tal fra. Men hvis du skummer over et negativt tegn, når du gennemgår et problem, vil du sandsynligvis ende med det forkerte svar, selv når du løser resten af ​​problemet korrekt.

EN 2015 gennemgang af undersøgelser fandt ud af, at personer med den uopmærksomme type ADHD har en tendens til at være mere tilbøjelige til at have problemer med matematik end personer med den hyperaktive type. I en nøddeskal kan de samme genetiske faktorer, der påvirker din evne til at fokusere, også have indflydelse på dine matematiske evner.

Filtrering af information

En lille undersøgelse fra 2019 tyder på, at folk med ADHD har tendens til at lave flere fejl, når de skifter mellem typer af matematiske problemer.

Måske har den øverste halvdel af din eksamen divisionsproblemer, og den nederste halvdel har multiplikationsproblemer. Du kan ved et uheld blive ved med at bruge divisionsregler, når regnearket skifter til multiplikation.

Problemet er ikke selve skiftet, men at skifte hurtigt mellem lignende opgaver. For eksempel kan du finde det lettere at skifte fra en matematisk ligning til et naturvidenskabeligt spørgsmål uden samme vanskelighed.

Men ADHD kan gøre det vanskeligt at bestemme den mest relevante information for det aktuelle problem. Når du begynder at besvare multiplikationsspørgsmål, har du muligvis stadig divisionsreglerne svævende rundt i dit sind. Denne distraktion kan gøre det svært at huske, at du er gået videre til en anden type problem.

Semantisk sprog

Nogle mennesker med ADHD finder det også udfordrende at analysere sætninger med flere betydninger.

Overvej for eksempel dette spørgsmål: “Hvor mange gange passer 8 ind i 48?”

Skrevet numerisk, spørger dette spørgsmål blot: “Hvad er 48 ÷ 8?”

Men ifølge a 2012 undersøgelse, kan folk med ADHD ikke altid fange denne slags betydninger. Når alt kommer til alt refererer “tider” ofte til multiplikation, så du kan antage, at spørgsmålet ønsker at vide, “Hvad er 8 x 48?”

Hvis du havde en klar, numerisk forklaring på, hvad du faktisk skal løse, vil du måske finde det meget nemmere at svare rigtigt på spørgsmålet.

Hvor passer dyskalkuli ind?

ADHD-symptomer kan gøre matematik sværere. Men ADHD kan også øge dine chancer for at have en samtidig forekommende matematikindlæringsforstyrrelse kaldet dyskalkuli.

Statistik fra begyndelsen af ​​2000’erne (den seneste tilgængelige) tyder på, at 31 procent af elever med ADHD også har et matematikhandicap. Denne sats er 5 gange højere end den generelle sats for matematiske handicap, som falder mellem 6 og 7 procent. Blandt elever med et matematikhandicap har cirka 25 procent også ADHD.

ADHD kan påvirke din matematiske præstation af de årsager, der er nævnt ovenfor. Dyskalkuli gør det på den anden side sværere at forstå matematiske begreber.

• Hvis du har ADHD, ved du måske, hvordan du tilføjer brøker, men bliver distraheret, mens du arbejder gennem de involverede trin.
• Hvis du har dyskalkuli, kan du have problemer med at lære, hvordan brøker fungerer i første omgang.
• Hvis du har både ADHD og dyskalkuli, vil du måske finde alle dele af processen udfordrende: at lære teorien bag brøker og forblive fokuseret, mens du forsøger at løse problemer.

Vanskeligheder ved at lære matematiske begreber betyder ikke nødvendigvis, at du har en indlæringsforstyrrelse. Mange mennesker finder matematik svært.

Men hvis du har problemer med hverdagens mentale beregninger som at tælle ændringer eller måle ingredienser, mens du laver mad, kan det være et nyttigt næste skridt at få en professionel evaluering.

Kan ADHD påvirke mine matematiske færdigheder?

Er du i tvivl om, hvordan du kan se, om dine matematikproblemer relaterer sig til ADHD?

Overvej følgende tegn:

• Du forstår de grundlæggende begreber på dit hjemmearbejde og ved, hvordan du løser problemerne. Alligevel tager man dem ofte forkert, fordi man savner små detaljer.
• Du har en tendens til at blande grundlæggende handlinger (+, -, x, ÷).
• Du forstår ofte ikke, hvilke ordproblemer du skal løse.
• Nogle gange mister du din plads midt i et problem og må starte forfra.
• Du løber ofte tør for tid, før du afslutter alle spørgsmålene i en test.

Hvis de fleste af disse gælder for dig, er det muligt, at ADHD kan medvirke til din matematikpræstation. En mental sundhedsprofessionel, der har specialiseret sig i ADHD, kan tilbyde mere støtte med at genkende nøgletegn og skabe en effektiv behandlingsplan.

Husk dog, at disse problemer ikke automatisk oversættes til ADHD. Du vil måske bemærke, at mange af dem også dukker op under eksamener, hvis du oplever testangst.

En undersøgelse fra 2021 tyder på, at testangst også kan påvirke din arbejdshukommelse og opmærksomhed, hvilket kan have en negativ indflydelse på din præstation.

At tage skridt til at løse testangst kan få dig til at svede mindre over dine matematikeksamener, uanset om du har ADHD eller ej.

Er det muligt at forbedre matematiske færdigheder?

Hvis du har ADHD, kan visse tilpasninger og interventioner hjælpe med at forbedre din præstation, både i matematiktimerne og i skolen generelt.

Indkvartering

Indkvartering henviser til ændringer i det akademiske miljø, der har til formål at hjælpe med at opveje virkningerne af ADHD-symptomer. For eksempel kan en lærer lade dig tage en test i et andet lokale for at reducere distraktioner.

Fælles indkvartering omfatter:

• Ekstra tid. Du har forlænget lektiedeadlines og mere tid til at gennemføre prøver.
• Påmindelser. Din lærer minder dig om forfaldsdatoer for lektier.
• Lommeregner adgang. Du kan bruge en lommeregner på visse dele af en test.
• Separate indstillinger. Du kan tage en test alene i et distraktionsfrit område.
• Mundtlig præsentation. Din lærer læser prøveemner højt for dig.

Nogle boliger kan hjælpe mere end andre. For eksempel tyder en gennemgang fra 2020 på, at mundtlig præsentation kan have fordele for børn under 14 år. Fordelen var unik for elever med ADHD.

Andre overnatningssteder, som ekstra tid, kan øge testresultaterne for studerende med ADHD. Disse indkvarteringer kan dog også booste testresultater for neurotypiske studerende.

Interventioner

Interventioner henviser til strategier, der har til formål at hjælpe med at forbedre både ADHD-symptomer og matematiske færdigheder.

I modsætning til indkvartering kan de hjælpe med at forbedre dit overordnede forhold til matematik, ikke kun din præstation på en specifik opgave.

Eksempler på interventioner omfatter:

• Vejledning. Hvis du har problemer med matematik, kan en-til-en opmærksomhed fra en uddannet vejleder hjælpe.
• Færdighedstræning. Denne intervention kan hjælpe dig med at lære at studere og tage prøver mere effektivt. Din træner kan få dig til at fremhæve vigtige termer i matematiske problemer, såsom “større end” eller “nævner”, så du bedre kan fokusere på relevant information. Du kan også gå over ordproblemer for at øve dig i at genkende, hvad du skal løse.
• Behandling. Professionel behandling af ADHD, herunder terapi, medicin eller en kombination af de to, kan ofte hjælpe med at forbedre uopmærksomhed sammen med andre symptomer. Ifølge en litteraturgennemgang fra 2020 ser ADHD-medicin ud til at hjælpe med at forbedre de akademiske resultater generelt.

Hvilke muligheder har jeg for at få support?

Alle offentlige K-12 skoler er forpligtet til at tilbyde indkvartering til elever med handicap, herunder ADHD. Alle gymnasier, der modtager føderal finansiering (og de fleste gymnasier gør), skal også tilbyde indkvartering.

Du skal bare vide, at boliger på universitetsniveau ikke altid har samme form som boliger på grundskoler og gymnasier.

Husk, at du muligvis ikke altid modtager den specifikke bolig, du anmoder om. Din matematiklærer kan for eksempel vælge at give dig påmindelser om lektier, men ikke forlængede deadlines.

For at lære mere om dit barns muligheder for indkvartering og interventioner, kan du starte med at tale med deres klasselærer.

Hvis du er universitetsstuderende, kan du begynde at udforske dine muligheder ved at oprette forbindelse til din skoles handicapstøttetjenester.

Et andet nyttigt skridt indebærer at få professionel behandling for dine ADHD-symptomer, matematik-relaterede og andet.

ADHD-symptomer bliver ofte ikke bedre uden behandling. Terapi, medicin og andre tilgange kan gøre meget for at reducere symptomer, hvilket kan hjælpe med at øge din præstation i skolen og forbedre dagligdagen.

Jo hurtigere du kontakter en professionel, jo hurtigere begynder du måske at mærke lindring af dine symptomer. Ved også, at terapi ikke kun tilbyder et trygt sted at få støtte. En mental sundhedsprofessionel kan også diagnosticere ADHD officielt, hvilket kan være et vigtigt skridt i at anmode om indkvartering i skolen.

Bundlinjen

Matematik er ikke let for alle, og mange mennesker kan ikke lide faget. Men hvis du har ADHD, vil du måske finde matematik særligt udfordrende, især hvis du også har en matematikindlæringsforstyrrelse.

Konsekvente problemer med matematik kan nemt efterlade dig frustreret og fortvivlet, især hvis du allerede gør dit bedste. Men det betyder heller ikke, at du skal give op. Du har muligheder for at få støtte og ekstra hjælp.

Emily Swaim er en freelance sundhedsskribent og redaktør, der har specialiseret sig i psykologi. Hun har en BA i engelsk fra Kenyon College og en MFA skriftligt fra California College of the Arts. I 2021 modtog hun sin Board of Editors in Life Sciences (BELS) certificering. Du kan finde mere af hendes arbejde på GoodTherapy, Verywell, Investopedia, Vox og Insider. Find hende på Twitter og LinkedIn.