Sådan håndterer du en depressiv episode

Sporing af symptomer på depressionsepisoder

At føle sig nede fra tid til anden er ikke nødvendigvis et symptom på depression. Det, der adskiller en ægte depressiv episode, er, at du har symptomer som disse i det meste af dagen, næsten hver dag, i mindst to uger:

• trist stemning
• følelse af håbløshed,
  værdiløshed, skyld eller tomhed
• angst
• rastløshed
• vrede eller irritabilitet
• tab af interesse for
  aktiviteter, du engang elskede
• mangel på energi
• træthed
• bremset tænkning eller
  bevægelser
• koncentrationsbesvær,
  huske eller træffe beslutninger
• sover for meget eller for
  lille
• appetittab eller
  overspisning og trang til visse fødevarer
• uforklarlig hovedpine,
  mavesmerter eller andre smerter, der ikke har en klar medicinsk
  forklaring
• tanker om døden eller
  selvmord

Hvis du har nogen af ​​disse symptomer i en længere periode, skal du kontakte en psykolog, psykiater eller din primære læge for at få en vurdering. Hvis episoderne starter igen, selv når du er i behandling, skal du muligvis justere din medicin eller prøve en anden tilgang.

Primære læger (PCP’er) er ofte de første udbydere, som folk med depression konsulterer, da almindelige symptomer omfatter følelse af sløvhed eller dårlig søvn. Læger kan tjekke for underliggende fysiske problemer, der kan forårsage symptomer. En PCP vil sandsynligvis også foretage en grundlæggende depressionsscreening for at vurdere sværhedsgraden (mild, moderat eller svær), mens den også vurderer risikoen for selvmord.

PCP’er kan ordinere antidepressiv medicin og kan henvise dig til en depressionsspecialist for yderligere behandling.

Tjek vores gode aftalevejledning for tips til at få mest muligt ud af din læge næste besøg.

Psykiatere er autoriserede læger, der behandler psykiske lidelser. Når de er færdige med medicinstudiet, har de 4 års uddannelse mere i psykiatri. De har specialiseret sig i mental sundhed og følelsesmæssige problemer. En psykiaters specialuddannelse kombineret med evnen til at ordinere medicin kan nogle gange hjælpe, når andre metoder ikke har gjort det. Nogle psykiatere laver også psykoterapi. De kan hjælpe dig med at tale gennem følelsesmæssige problemer, der kan bidrage til din tilstand. Når den bruges i kombination med medicin, har samtaleterapi vist sig meget effektiv til behandling af klinisk depression.

Din læge kan muligvis give en henvisning til en specialist i dit område. Tjek vores gode aftaleguide for tips til at få mest muligt ud af dit næste lægebesøg.

Psykologer er fagfolk, der har en doktorgrad i de fleste stater. I nogle stater kan de skrive recepter, men de giver hovedsageligt psykoterapi eller “samtaleterapi”. De har avanceret træning i videnskaben om adfærd, tanker og følelser. De går gennem praktikophold for at lære at udføre avanceret psykologisk test og terapi. Ligesom læger skal de have licens i deres praksis for at kunne yde pleje. De hjælper patienter med at lære at håndtere psykiske problemer og problemer i hverdagen.

Din læge kan muligvis give en henvisning til en specialist i dit område. Tjek vores gode aftaleguide for tips til at få mest muligt ud af dit næste lægebesøg.

Socialrådgivere skal have en kandidatgrad for at kunne give samtaleterapi. De er uddannet til at hjælpe personer med følelsesmæssige situationer. Selvom socialrådgivere har mindre skolegang end psykologer, kan de være lige så hjælpsomme.

Når folk har tanker om at skade sig selv, kan selvmordsforebyggende hotlines gøre hele forskellen. Krisehotlines hjælper millioner af mennesker hvert år og giver mulighed for at tale med uddannede frivillige og rådgivere, enten via telefon eller sms.

National Suicide Prevention Lifeline er et nationalt netværk af mere end 150 lokale krisecentre. Det tilbyder gratis og fortrolig følelsesmæssig støtte døgnet rundt til dem, der oplever en selvmordskrise. Du kan kontakte organisationen på følgende måder:

Telefon: 800-273-8255 (24/7)

Online chat: https://suicidepreventionlifeline.org/chat/ (24/7)

Hjemmeside: https://suicidepreventionlifeline.org/

Hvad udløser episoder af depression?

Depression behøver ikke altid en trigger. Tristhed kan komme uden nogen ubehagelig begivenhed eller advarsel.

Alligevel er visse situationer kendt for at sætte gang i en negativ stemning. Almindelige depressionsudløsere inkluderer:

• en stor livsændring sådan
  som flytning, eksamen eller nyt job
• økonomiske problemer,
  herunder konkurs eller gæld
• forholdsspørgsmål som f.eks
  som spændinger i familien, et brud eller en skilsmisse (din egen eller en elskets)
• en elskets død
• føde et barn
  (dette kaldes fødselsdepression)
• ensomhed — for
  for eksempel hvis venner og familie er flyttet væk
• stress på arbejde eller hjemme
• brug af alkohol eller stoffer
• større sygdom

Nogle af disse udløsere er under din kontrol. For eksempel kan du undgå at drikke alkohol eller bruge stoffer, hvis de gør din tristhed værre. Andre, som en kronisk sygdom, er sværere at undgå.

Når du ikke kan undgå depression, bør dit fokus vende sig mod at håndtere det. Du kan muligvis ikke ændre dine omstændigheder, men du kan arbejde med en psykolog eller rådgiver for at hjælpe dig med at håndtere din tristhed.

Behandling af depressionsepisoder

Når depression ankommer som en uvelkommen gæst, behøver du ikke opgive din livskvalitet. Medicin, terapi og hjemmehåndteringsteknikker kan alle gøre symptomerne mere håndterbare.

Medicin mod depression

Antidepressiva er den vigtigste medicinbehandling mod depression. De øger niveauet af hjernekemikalier som serotonin og noradrenalin for at lindre symptomer.

Der er flere forskellige klasser af antidepressiva.

Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er) er den mest almindelige type antidepressive læger ordinerer. De omfatter:

• citalopram (Celexa)
• escitalopram (Lexapro)
• fluoxetin (Prozac)
• paroxetin (Paxil)
• sertralin (Zoloft)

Serotonin-norepinephrin genoptagelseshæmmere (SNRI’er) er de næstmest almindeligt ordinerede antidepressiva. De omfatter:

• desvenlafaxin (Pristiq)
• duloxetin (Cymbalta)
• venlafaxin (Effexor)

Norepinephrin-dopamin reuptake inhibitors (NDRI’er) er en anden mulighed. De omfatter:

• bupropion (Wellbutrin)
• mirtazapin (Remeron)

Antidepressiva kan tage op til tre måneder at begynde at virke. Hvis de efter det tidspunkt stadig ikke har kontrolleret dine symptomer, kan din læge ændre din dosis, skifte til en anden medicinklasse eller tilføje et andet lægemiddel.

Samtaleterapi

Det andet element til behandling af depression er psykoterapi – eller samtaleterapi. Forskning viser, at kombination af antidepressiva med terapi virker bedre end begge behandlinger alene.

Der findes flere forskellige former for terapi mod depression. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er meget effektiv, fordi den hjælper med at vende de negative tankemønstre, der bidrager til tristhed. CBT udføres over en serie på 8 til 16 sessioner.

Interpersonel terapi (IPT) er en anden tilgang. IPT fokuserer på problemer i dine relationer, der bidrager til din depression. Terapiesessioner kan også involvere din partner eller andre familiemedlemmer, hvis dine forhold er problematiske.

Håndtering af depressionssymptomer

Sammen med medicin og terapi er her et par livsstilstips, der hjælper dig med at håndtere depressionssymptomer:

• Dyrke motion. Løb, cykl, svøm – uanset hvilken aktivitet du er
  Vælg vil øge niveauet af hjernekemikalier, der får dig til at føle dig bedre. Forsøge at
  være aktiv på de fleste, hvis ikke alle, ugens dage.
• Få nok søvn. Prøv at få syv til ni timers hvile om natten.
  At sove for lidt kan forstærke depressionssymptomer som irritabilitet og
  mental træthed.
• Forbliv forbundet. Ensomhed kan forværre depression. Prøv at få
  ud med venner, eller kontakt dem via telefon eller computer.
• Spis godt. Undgå sukker og kulhydratholdige fødevarer som chips og
  cookies. De forårsager blodsukkerstigninger og fald, der kan få dig til at få det værre.
  Nær i stedet din krop og sind med næringsrige fødevarer som frugt, grøntsager,
  fisk og fuldkorn.
• Begræns alkohol. At drikke et par glas vin kan gøre dig
  føler dig bedre i øjeblikket, men det er ikke en effektiv mestringsstrategi. Alkohol
  virker som et centralnervesystemdepressivt middel, og det kan forværre depression
  symptomer.