7 tips til at navigere i medier efter en masseoptagelse

1. Gør status over, hvordan du har det

Efter et masseskyderi kan du opleve mange følelser. Tristhed er en almindelig reaktion, når nyheden først kommer ud, og folk begynder at sørge over ofrene. Som tiden går, tristhed skifter ofte til angst om fremtidige skyderier.

Jo mere fjernet du er fra en hændelse, jo mere har du en tendens til at fokusere på det større billede af, hvorfor våbenvold sker. Du kan:

• blive ængstelige, mens du forsøger at forudsige, om et lignende skyderi kan ske i din hjemby
• føle sig vred på skytten
• blive frustreret over politikere, der ikke ser ud til at behandle den amerikanske våbenkrise med det hastende, den fortjener

Dine følelser kan tjene som et nyttigt barometer til at afgøre, hvornår du har haft for meget medieeksponering. Når du bevæger dig gennem nyhederne, kan du drage fordel af reklamepauser eller annoncepladser til at tjekke ind med dig selv.

Spørge dig selv

• Hvilke følelser udløser dette stykke medie?
• Kan du falde til ro uden for meget indsats?
• Føler du dig “fanget” i et bestemt humør eller ude af stand til at stoppe med at læse?
• Mærker du fysiske symptomer som muskelspændinger, et bankende hjerte eller besvær med at få vejret?

Det er helt naturligt at føle sig ked af det, men du kan tage stærk nød som et tegn på, at du sandsynligvis har brug for en pause.

For eksempel ser du måske en video af skyderiet og bemærker, at dine muskler er spændte, og dine tanker suser med hvad nu hvis. I så fald kunne det hjælpe at træde væk fra nyhederne for en stund, eller i det mindste skifte til mindre grafiske dækningsformer.

2. Hold regelmæssige pauser

Selvom du føler dig godt følelsesmæssigt, vil du typisk stadig gerne tage hyppige pauser fra nyhederne. Masseskyderier kan udløse stress, uanset om du bemærker det med det samme eller ej. Hvis du lader den stress bygge op for højt, kan den overvælde dig på et senere, mere sårbart tidspunkt.

I disse pauser skal du prøve at holde dig til beroligende aktiviteter. Selvom du kan nyde mordmysterier eller multiplayer-kampspil, vil det ikke skade at undgå hobbyer, der minder dig om volden.

Overvej i stedet afstressende aktiviteter som:

• Håndværk. Dette kunne omfatte madlavning, havearbejde, tegning, origami og anden kunst.
• Let træning. Du kan tage en hurtig gåtur rundt om blokken eller en kort pause ved dit skrivebord.
• Meditation. Du kan prøve yoga, mantraer eller dyb vejrtrækning.
• Langsomme spil. Tænk på Wordle eller Animal Crossing, ikke Call of Duty.
• Samtale. Chat med en kollega over en kop kaffe, eller byt knock-knock jokes med dine børn (eller værelseskammerater).

3. Undgå doomscrolling

At holde pauser er selvfølgelig ofte lettere sagt end gjort, især når det kommer til sociale medier. Efter et masseskyderi kan du finde på at “domscrolle” gennem indhold relateret til tragedien, føle dig stresset og ked af det, men stadig ude af stand til at se væk.

Doomscrolling kan ske af flere årsager:

Algoritmer

Platforme som Tiktok og Twitter er designet til at holde dig til konstant at rulle gennem indhold, så du bliver på deres app. Hvis uønskede følelser som frygt og vrede får dig til at klikke, vil algoritmen kun blive ved med at fodre dig med mere følelsesladet indhold.

Prøv dette

Du kan midlertidigt rense din tidslinje for forstyrrende indlæg ved at bortfiltrere hashtags som #gunviolence og #massshooting.

Dette fortæller appen ikke at vise dig indlæg med disse tags. Hvis nogen ikke tagger et opslag, kan det dukke op, men filteret burde fange de fleste af dem.

Angst

Doomscrolling kan være en form for hypervigilance. Du kan søge gennem skyderelaterede indlæg for at måle, hvor stor truslen er, og hvor stor fare du er i. Mens du ruller, kan du få dig til at føle forberedt, at stirre på din telefon i en time vil sandsynligvis ikke gøre meget for at gøre dig håndgribeligt mere sikker.

Prøv i stedet at lægge din telefon fra dig og jorde dig selv ved at observere verden omkring dig. Vær opmærksom på ting som:

• omgivende støj
• lugten i luften
• jordens tekstur under dine fødder

Det kan også hjælpe at minde dig selv om, at du er sikker. Skyderiet er allerede sket andre steder, så du er ikke i umiddelbar fare.

Gruppepres

På sociale medier behandler mange tavshed som et udsagn i sig selv. Du kan bekymre dig om, at hvis du undlader at kommentere et bestemt skyderi, ser det ud til, at du mangler medfølelse med ofrene. Du kan også føle, at du har en borgerpligt til at holde dig orienteret om hver eneste opdatering.

Men husk, du skylder ikke dine følgere (eller nogen overhovedet) en liveoptræden af ​​din smerte og nød. Hvis du finder nyhederne for oprørende til at følge med, så fortæl folk, at du holder en pause (og hvorfor, hvis du vil). De fleste vil forstå.

Dem, der kritiserer dig, vil måske blot have en afsætningsmulighed for at lette deres egen bekymring og nød. Alligevel er du ikke forpligtet til at læse eller reagere på deres bemærkninger.

4. Vælg dine kilder med omhu

Efter et masseskyderi kan der komme en masse information ud på én gang, men ikke alt, hvad du læser, er nødvendigvis sandt. Faktisk er det ret almindeligt, at online-trolde poserer som lokale vidner og spreder rygter. Nogle gange angriber disse rygter en bestemt person eller gruppe af mennesker.

For eksempel, efter Uvalde-skyderiet, antydede et falsk rygte, der stammede fra opslagstavlen 4chan, at skytten var en transkønnet person. Sammensværgelsen spredte sig hurtigt og nåede endda kongresmedlem Paul Gosars Twitter-feed, før faktatjekkere indhentede svindelnummeret og afkræftede det.

Trolde designer ofte deres indlæg for at få opmærksomhed ved at gøre dem så forstyrrende som muligt. Hvis et indlæg har den perfekte opskrift på skandaløst sprog for at få dit blod til at pumpe, er det et tegn til at trykke på pauseknappen. Før du lader dig selv blive følelsesmæssigt oparbejdet, skal du bruge et øjeblik på at sikre dig, at påstandene faktisk er sande.

Et par tegn på, at du har stødt på en troldepost:

• Den originale konto blev forbudt eller slettet kort efter at have lavet indlægget.
• Den originale konto har meget få følgere. De følgere, de har, deler hinandens opslag og ingen andres.
• Indlægget er vagt om, hvor dets oplysninger kom fra.
• Indlægget bruger memes, der er populære blandt hadgrupper, såsom Pepe the Frog.

5. Vælg dine kampe

Masseskyderier giver ofte anledning til en masse debat online om emner som våbenkontrol, mental sundhed og politi. Disse argumenter kan variere fra anspændte uenigheder til direkte digital krigsførelse.

Det er overflødigt at sige, at du vil gøre dit mentale og følelsesmæssige velvære en tjeneste ved at holde dig til de mere civile hjørner af debatten. “Civil” refererer i dette tilfælde til diskussioner, hvor de involverede handler ideer frem for fornærmelser.

• “Vi skal fandme allerede vedtage X-loven” kunne betragtes som en civil linje, selvom den indeholder et skældsord. Det er fordi du kommenterer på en bestemt politik, ikke en person.
• “Du er en idiot for at modsætte dig X-loven” ville ikke blive betragtet som civil, selvom du måske betragter udtrykket “idiot” som mindre tabu end F-ordet. (Det er dog et dygtigt sprog.) Du har afsporet debattens fokus fra fordelene ved en bestemt lov til den anden persons intelligens.

Det kan i starten føles åndssvagt at “stege” en modstander online. Men efter en times udveksling af fornærmelser, vil du sandsynligvis føle dig mere følelsesmæssigt drænet end triumferende.

Kort sagt, du er mere tilbøjelig til at gennemføre nogle politiske ændringer ved at kontakte dine statsrepræsentanter end at skændes med en digital fremmed.

6. Vær ærlig over for børn

Hvis du er forælder, lærer eller omsorgsperson, skal du ikke blive overrasket, når dine børn spørger om skyderiet. Børn har en evne til at opfange nyheder, uanset hvor meget du forsøger at beskytte dem mod vold.

Du kan føle dig fristet til at lukke ned for samtalen eller midlertidigt forbyde sociale medier for at beskytte dit barn. Men at skjule sandheden kan give bagslag og gøre dit barn mere angst. De har sandsynligvis brug for trøst i denne skræmmende tid. At afskære social støtte kan skubbe dem til at udtrykke frygt og vrede på usunde måder, såsom forstyrrende adfærd i skolen.

Når du taler om skyderiet, anbefaler Nationalt Center for Skolekrise og Sorg, at lade dit barn lede samtalen.

Det kan hjælpe til:

• Spørg, hvad de ved indtil videre.
• Ret eventuelle misforståelser, de har.
• Besvar deres spørgsmål så ærligt som muligt.

Du bliver sandsynligvis nødt til at skræddersy diskussionen til dit barns modenhedsniveau. Et lille barn har måske kun brug for en simpel forklaring såsom: “Nogen har såret nogle mennesker med en pistol i dag, og de voksne er kede af det.” Ældre børn og teenagere kan have brug for en længere, mere nuanceret samtale for at dulme deres angst.

7. Ved, hvornår du skal søge støtte

Du behøver ikke være direkte involveret i et masseskyderi, for at det påvirker dig følelsesmæssigt. Hvert skyderi bliver en del af et større mønster af våbenvold, en national krise, der påvirker alle. Blot at leve i et miljø med så udbredt, uforudsigelig vold kan være traumatisk.

Hvordan ved du, om din stress omkring masseskyderier er blevet noget mere alvorligt?

Du vil måske overveje at kontakte en professionel for mere støtte, hvis du oplever:

• Hypervigilance. Måske forskrækker du, når du hører høje lyde, som et smækkende dør eller fjernt fyrværkeri.
• Tvangstanker. Man tjekker løbende nyhederne, i det omfang man ikke kan fokusere på andet.
• Vrede. Du har påtrængende tanker om at “straffe” de mennesker, du giver skylden for volden.
• Søvnproblemer. Måske hænger billeder af optagelsen i dit hoved, hvilket gør det svært at slappe af.
• Håbløshed. Måske har du problemer med at motivere dig selv til at gøre noget, da du føler, at du kan blive dræbt til enhver tid.

En terapeut kan ikke forhindre masseskyderier, det er sandt. Men de kan hjælpe dig med at håndtere din frygt omkring våbenvold og sørge over den nuværende tilstand i landet.

Husk også, at terapi kan hjælpe til enhver tid. Du behøver ikke vente, indtil dit mentale helbred når et lavpunkt, før du får støtte.

Start din søgen efter en terapeut her.

Bundlinjen

Den seneste stigning i våbenvold i USA har fået mange mennesker til at frygte for deres overlevelse, deres kæres sikkerhed og landets skæbne som helhed. I denne stressende tid kan det være nemt at miste dig selv i mediestormen af ​​panik, vrede og frygt.

Mens det er vigtigt at holde sig informeret, er det også vigtigt at beskytte dit mentale helbred. Prøv at holde regelmæssige pauser fra nyhederne, og pas på med de typer medier, du engagerer dig i.

Frem for alt, husk, at selvom tragedier sker, eksisterer det gode stadig i verden. Masser af mennesker derude fortsætter med at arbejde utrætteligt for at løse denne krise og opbygge et mere fredeligt samfund. Hvis nok mennesker arbejder sammen, så skift er muligt.

Emily Swaim er en freelance sundhedsskribent og redaktør, der har specialiseret sig i psykologi. Hun har en BA i engelsk fra Kenyon College og en MFA skriftligt fra California College of the Arts. I 2021 modtog hun sin Board of Editors in Life Sciences (BELS) certificering. Du kan finde mere af hendes arbejde på GoodTherapy, Verywell, Investopedia, Vox og Insider. Find hende på Twitter og LinkedIn.