Følelsesløshed i benene med brystsmerter: Årsag og behandling

Når du ofte oplever følelsesløshed i benene og brystsmerter, er det meget sandsynligt, at du har perifer arteriesygdom. Følelsesløshed i benene og brystsmerter opstår, når der ophobes fedtaflejringer i de arterier, der forsyner dine lemmer og organer med blod, hvilket begrænser blodgennemstrømningen i hele kroppen.

Hvad er perifer arteriesygdom?

Perifer arteriesygdom opstår, når der ophobes plak i arterierne. Denne plak består af fedt, kolesterol, calcium og andre stoffer i dit blod. Når plakken opbygges over tid, indsnævres arterierne, og det bliver sværere for blodet at strømme gennem dem. Når dine ben ikke får nok iltrigt blod, føler du følelsesløshed, snurrende fornemmelse eller smerte. Når dit hjerte ikke får tilstrækkelig blodforsyning, oplever du brystsmerter.

Læger betragter perifer arteriesygdom som et advarselssignal om, at du også kan have blokerede arterier andre steder i kroppen, herunder arterier, der forsyner dit hjerte og din hjerne.

Hvorfor forårsager denne sygdom følelsesløshed i benene og brystsmerter?

Dine ben føles følelsesløse, fordi de forsnævrede arterier ikke kan levere nok ilt til benmusklerne og nerverne. Denne iltmangel påvirker dig især under fysisk aktivitet, hvor dine muskler har brug for mere blod end normalt. Du bemærker ofte, at følelsesløsheden begynder, når du går eller træner, og bliver bedre, når du hviler dig.

Smerterne i brystet opstår af samme grund. Når de arterier, der forsyner dit hjerte, bliver forsnævrede, får hjertemusklen ikke nok ilt. Denne iltmangel skaber en klemmende eller trykkende fornemmelse i brystet. Læger kalder denne brystsmerte for angina. Ligesom følelsesløshed i benene opstår denne smerte ofte under anstrengelse og aftager med hvile.

Hvad øger risikoen for at udvikle denne sygdom?

Flere faktorer gør dig mere tilbøjelig til at udvikle perifer arteriesygdom:

• Rygning af tobak. Rygning beskadiger blodkarrenes foring og fremskynder ophobning af plak. Denne vane er den stærkeste risikofaktor for perifer arteriesygdom.
• Diabetes. Diabetes påvirker, hvordan din krop behandler blodsukkeret. Høje blodsukkerniveauer skader blodkarrene over tid, hvilket gør det lettere at danne plak.
• Højt blodtryk. Højt blodtryk tvinger hjertet til at arbejde hårdere og beskadiger arterievæggene. Denne skade skaber steder, hvor plak lettere kan ophobes.
• Højt kolesteroltal. Højt kolesterol giver råmaterialet til plakdannelse. Når du har for meget kolesterol i blodet, aflejres det på dine arterievægge.
• Alder. Alder spiller en rolle, fordi plak ophobes gradvist over mange år. Mennesker over 50 år har en højere risiko, men yngre mennesker med flere risikofaktorer kan også udvikle denne sygdom.
• En familiehistorie med hjertesygdom eller perifer arteriesygdom øger din risiko, hvilket tyder på, at genetiske faktorer har indflydelse på, hvordan din krop håndterer kolesterol og opretholder blodkarrenes sundhed.

Hvordan diagnosticerer læger denne tilstand?

Din læge begynder med en grundig fysisk undersøgelse. Lægen tjekker pulsen i dine ben og fødder, lytter til dine arterier med et stetoskop for unormale lyde og ser efter tegn på dårlig blodgennemstrømning som f.eks. ændringer i hudens farve eller sår, der heler langsomt.

Den ankel-brachiale indekstest sammenligner blodtrykket i din ankel med blodtrykket i din arm. Du ligger ned, mens en tekniker måler begge tryk ved hjælp af en blodtryksmanchet og et ultralydsapparat. Hvis trykket i din ankel er betydeligt lavere end trykket i din arm, tyder dette resultat på blokerede arterier i dine ben.

Ultralydsbilleddannelse giver lægerne mulighed for at se blodgennemstrømningen i dine arterier. En tekniker bevæger et apparat hen over dine ben eller dit bryst, mens lydbølger skaber billeder af dine blodkar på en skærm. Denne test viser, hvor der er blokeringer, og hvor alvorlige de er.

Et elektrokardiogram registrerer den elektriske aktivitet i dit hjerte. Du ligger ned, mens en tekniker placerer små elektroder på dit bryst, dine arme og dine ben. Denne test afslører, om dit hjerte viser tegn på nedsat blodgennemstrømning.

En stresstest overvåger dit hjerte, mens du træner på et løbebånd eller en stationær cykel. Hvis du ikke kan træne, vil lægen give dig medicin, der får dit hjerte til at arbejde hårdere. Denne test viser, hvordan dit hjerte reagerer på de øgede krav, og om der opstår brystsmerter eller unormal hjerterytme.

Angiografi giver de mest detaljerede billeder af dine arterier. En læge fører et tyndt rør ind i en arterie, som regel i lysken, og fører det frem til det område, der skal undersøges. Lægen indsprøjter et særligt farvestof gennem røret, som gør dine arterier synlige på røntgenbilleder. Denne procedure viser præcis, hvor og hvor alvorligt dine arterier er blokeret.

Blodprøver kontrollerer dit kolesterolniveau, dit blodsukker og andre faktorer, der bidrager til arteriesygdom. Disse tests hjælper din læge med at forstå, hvad der forårsagede din tilstand, og hvordan den kan behandles mest effektivt.

Muligheder for behandling

Behandling af perifer arteriesygdom fokuserer på at lindre symptomer, forhindre sygdommen i at forværres og reducere din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde.

Ændring af livsstil

At holde op med at ryge er det vigtigste skridt, du kan tage. Rygning får perifer arteriesygdom til at udvikle sig hurtigere og øger din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde betydeligt. Der er mange ressourcer, der kan hjælpe dig med at holde op med at ryge, herunder medicin, rådgivning og støttegrupper.

Regelmæssig motion forbedrer blodgennemstrømningen og hjælper din krop med at udvikle nye små blodkar, der omgår blokeringer. Din læge kan anbefale et overvåget træningsprogram, hvor du går, indtil du føler ubehag, hviler og derefter går igen. Med tiden øger denne tilgang den distance, du kan gå uden symptomer.

En hjertesund kost reducerer kolesterolniveauet og bremser opbygningen af plak. Du bør spise mere frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteiner, mens du begrænser mættet fedt, transfedt og natrium. En diætist kan hjælpe dig med at lave en måltidsplan, der passer til dine præferencer og din livsstil.

Styring af din vægt reducerer belastningen på dit hjerte og dine blodkar. Hvis du er overvægtig, kan selv et beskedent vægttab forbedre dine symptomer og dit generelle helbred.

Medicin

Blodpladehæmmende medicin som aspirin eller clopidogrel forhindrer, at der dannes blodpropper på plak i arterierne. Disse lægemidler reducerer din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde.

Statiner sænker dit kolesterolniveau og stabiliserer eksisterende plak, hvilket gør det mindre sandsynligt, at det brister og forårsager en fuldstændig blokering. Det har vist sig, at disse lægemidler reducerer risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og død hos personer med perifer arteriesygdom.

Blodtryksmedicin hjælper med at beskytte dine blodkar mod yderligere skader. Din læge kan ordinere en eller flere typer afhængigt af dit blodtryksresultat og andre helbredstilstande.

Medicin, der forbedrer blodgennemstrømningen, hjælper nogle mennesker med at gå længere uden smerter. Cilostazol afslapper arterievæggene og forebygger blodpropper, mens pentoxifyllin får blodet til at flyde lettere gennem forsnævrede blodkar.

Diabetesmedicin kontrollerer blodsukkerniveauet, hvilket bremser skader på blodkarrene og reducerer risikoen for komplikationer.

Kirurgi

Angioplastik åbner blokerede arterier ved hjælp af en lille ballon. En læge indfører et tyndt rør med en tømt ballon på spidsen i den blokerede arterie og puster ballonen op for at udvide passagen. Ofte placerer lægen et lille netrør kaldet en stent i arterien for at holde den åben.

Aterektomi fjerner plak fra arterievæggene ved hjælp af et lille roterende blad eller en laser, der er fastgjort til et kateter. Denne procedure virker bedst ved visse typer af blokeringer, især i benarterierne.

Bypass-kirurgi skaber en ny rute, så blodet kan flyde rundt om en blokeret arterie. Kirurgen bruger et blodkar fra en anden del af kroppen eller et syntetisk rør til at omdirigere blodstrømmen. Denne operation kræver generel anæstesi og en længere restitutionsperiode end mindre invasive procedurer.

Trombolytisk behandling opløser blodpropper ved hjælp af kraftige medikamenter, der leveres direkte til blodproppen gennem et kateter. Læger reserverer denne behandling til alvorlige blokeringer eller nødsituationer.

Hvad sker der, hvis du ikke søger behandling?

Uden behandling forværres perifer arteriesygdom typisk over tid. Blokeringerne i arterierne vil vokse sig større og reducere blodgennemstrømningen yderligere. Dine symptomer bliver mere alvorlige og opstår, selv når du hviler dig. I fremskredne tilfælde kan dårlig blodgennemstrømning føre til sår, der ikke heler, infektioner og vævsdød, der kræver amputation.

Endnu vigtigere er det, at den samme sygdomsproces fortsætter i de arterier, der forsyner dit hjerte og din hjerne. Mennesker med ubehandlet perifer arteriesygdom har en meget højere risiko for hjerteanfald og slagtilfælde. Disse hændelser kan medføre permanent invaliditet eller død.

Hvornår skal du gå til lægen?

Du skal straks søge læge, hvis du oplever brystsmerter, især hvis de ledsages af åndenød, svedtendens, kvalme eller smerter, der breder sig til kæben, skulderen eller armen. Disse symptomer indikerer et hjerteanfald, som kræver akut behandling.

Bestil hurtigt en tid hos lægen, hvis du oplever smerter i benene, følelsesløshed eller svaghed i benene, som opstår, når du går, og som bliver bedre, når du hviler dig. Tidlig diagnose og behandling kan forebygge komplikationer og forbedre din livskvalitet.