Rygsmerter, der opstår sammen med følelsesløshed og kulde i benene, indikerer normalt et problem, der påvirker rygmarven, rygmarvsnerverne eller blodcirkulationen til benene. Disse symptomer opstår ofte, når strukturer i rygsøjlen trykker på nerverne, eller når blodtilførslen til benene mindskes.
Nedenfor er årsagerne til disse symptomer og information om diagnose og behandling.
Årsager til rygsmerter, følelsesløshed og kulde i benene
1. Diskusprolaps i lænden
En diskusprolaps i lænden opstår, når det bløde indre materiale i en rygmarvsskive buler ud eller lækker gennem det ydre lag og trykker på en nærliggende nerverod. Denne nervekompression forårsager smerter i lænden, som ofte stråler ud i det ene eller begge ben. Det berørte ben kan føles følelsesløst, svagt eller koldt på grund af reducerede nervesignaler, der styrer følelse og muskelaktivitet.

En diskusprolaps opstår, når gentagne belastninger, aldring eller skader svækker det ydre lag af diskus. Rygmarvsskiverne mister vandindhold og elasticitet med alderen, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at revne. Uhensigtsmæssige løft af tunge genstande, pludselige vridninger eller langvarigt siddende arbejde med dårlig kropsholdning øger presset på diskus. Overvægt og rygning fremskynder også diskusdegenerationen ved at reducere blodgennemstrømningen og næringstilførslen til rygvævet.
Diagnose: Læger diagnosticerer en diskusprolaps i lænden ved at udføre en fysisk undersøgelse for at teste muskelstyrke, reflekser og følelse i benene. Billeddannende undersøgelser som magnetisk resonans eller computertomografi bekræfter den nøjagtige placering og størrelse af diskusprolapsen.
Behandling: Milde tilfælde bedres normalt med hvile, fysioterapi og antiinflammatorisk medicin. Læger kan ordinere øvelser for at styrke rygmusklerne og reducere nervetrykket. Hvis smerter, følelsesløshed eller kuldefornemmelse fortsætter eller forværres, kan kirurgisk behandling som f.eks. mikrodiskektomi fjerne den hernierede del af disken for at aflaste nervekompressionen.
2. Lumbal spinal stenose
Lumbal spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Denne forsnævring komprimerer rygmarven eller rygmarvsnerverne, der fører nervesignaler til benene. Tilstanden medfører ofte rygsmerter, følelsesløshed, snurrende fornemmelse, svaghed eller en kold fornemmelse i benene, som forværres, når man går eller står. Symptomerne bliver normalt bedre, når man sidder eller læner sig forover.

Lumbal spinalstenose udvikles normalt som følge af aldersrelaterede forandringer i rygsøjlen. De intervertebrale skiver mister højde, og de omgivende ledbånd bliver tykkere med tiden. Knoglesporer dannes som reaktion på slid på leddene forårsaget af slidgigt. Disse strukturelle ændringer indsnævrer gradvist rygmarvskanalen. Hos nogle mennesker skyldes spinalstenose en medfødt forsnævring af rygmarven, tidligere rygmarvsskader eller tilstande som spondylolistese, som opstår, når en ryghvirvel glider frem over en anden ryghvirvel.
Diagnose: Læger diagnosticerer lumbal spinalstenose ved at kombinere fysisk undersøgelse og billeddannende tests. Magnetisk resonans giver detaljerede billeder af rygmarvskanalen og nervekompressionen. Nogle gange kan et computertomografisk myelogram hjælpe med at identificere graden af forsnævring.
Behandling: Den indledende behandling omfatter fysioterapi, holdningskorrektion og medicin for at reducere smerte og inflammation. Epidurale steroidindsprøjtninger kan reducere hævelsen omkring nerverne. Alvorlige tilfælde kan kræve kirurgisk dekompression som f.eks. laminektomi for at udvide rygmarvskanalen og aflaste nervetrykket.
3. Degenerativ diskusprolaps
Degenerativ diskusprolaps udvikles, når de intervertebrale skiver mister hydrering og elasticitet med alderen. Skiverne bliver tyndere, og deres evne til at absorbere stød mindskes, hvilket øger trykket på rygsøjlens led og nerver. Denne tilstand kan forårsage kroniske rygsmerter, følelsesløshed i benene og en følelse af kulde på grund af nedsat nervefunktion.

Degenerativ diskusprolaps skyldes hovedsageligt naturlig aldring. Gentagen mekanisk belastning, tungt fysisk arbejde eller hyppige bøjninger og løft fremskynder sliddet på diskus. Dårlig kropsholdning, rygning og fedme bidrager også ved at reducere tilførslen af ilt og næringsstoffer til rygmarvsskiverne. Genetiske faktorer øger rygmarvsskivernes modtagelighed for tidlig degeneration. Med tiden dannes der revner i diskusens ydre lag, så det indre gellignende materiale tørrer ud og mister sin stødabsorberende evne.
Diagnose: Læger identificerer degenerativ diskusprolaps gennem fysisk undersøgelse og billeddannende tests. Røntgenbilleder viser nedsat diskushøjde og ændringer i rygsøjlens placering. Magnetisk resonansbilleddannelse afslører dehydrering af diskus og nervekompression.
Behandling: Konservativ behandling omfatter fysioterapi, vægtkontrol og smertelindrende medicin. En fysioterapeut kan designe øvelser til at stabilisere rygsøjlen og forbedre fleksibiliteten. I alvorlige tilfælde kan kirurgiske indgreb som f.eks. spinal fusion eller kunstig diskusprolaps hjælpe med at reducere smerterne og genoprette stabiliteten.
4. Iskias
Iskias opstår, når iskiasnerven bliver irriteret eller komprimeret, som regel af en diskusprolaps eller en knoglespore. Iskiasnerven løber fra den nederste del af rygsøjlen gennem balderne og ned i hvert ben. Kompression af denne nerve forårsager skarpe lændesmerter, som stråler ud langs nervebanen. Det berørte ben føles ofte følelsesløst, svagt eller koldt.

De mest almindelige årsager til iskias er diskusprolaps, spinalstenose eller knoglesporer, der trykker på nerven. Andre årsager er piriformis-syndrom, hvor piriformis-musklen i balden trykker på nerven, eller traumer, der skader den nederste del af rygsøjlen. Fedme, langvarigt siddende arbejde og dårlig kropsholdning øger presset på lænden og bidrager til nerveirritation.
Diagnose: Læger udfører en straight leg raise-test for at tjekke, om nervespændinger gengiver smerten. Magnetisk resonansbilleddannelse eller computertomografi hjælper med at lokalisere årsagen til nervekompression. Elektromyografi kan vurdere nervefunktionen.
Behandling: De fleste tilfælde af iskias bedres med fysioterapi, antiinflammatorisk medicin og strækøvelser. Vedvarende eller alvorlig nervekompression kan kræve kirurgisk fjernelse af det diskusfragment eller den knoglespore, der trykker på nerven.
5. Perifer arteriesygdom
Perifer arteriesygdom skyldes forsnævring eller blokering af de arterier, der forsyner benene med blod. Den nedsatte blodgennemstrømning fører til smerter, følelsesløshed, svaghed og kulde i benene, især når man går. I alvorlige tilfælde kan huden på benene eller fødderne blive bleg eller blålig.

Perifer arteriesygdom udvikles primært på grund af åreforkalkning, som opstår, når fedtaflejringer (plak) opbygges inde i arterievæggene. Disse plaques indsnævrer arterierne og begrænser blodgennemstrømningen. Rygning, diabetes, højt blodtryk og højt kolesterol fremskynder dannelsen af plak. Mangel på fysisk aktivitet og fedme øger også risikoen. I sjældne tilfælde forårsager betændelse i blodkarrene eller skader på arterierne perifer arteriesygdom.
Diagnose: Læger diagnosticerer perifer arteriesygdom gennem test af ankel-brachialindeks, som sammenligner blodtrykket i anklen og i armen. Doppler-ultralyd eller angiografi giver billeder af arterierne for at lokalisere blokeringer.
Behandling: Livsstilsændringer spiller en vigtig rolle i behandlingen. Du skal holde op med at ryge, kontrollere blodsukker og kolesterol og motionere regelmæssigt. Medicin, der udvider blodkarrene eller forhindrer blodpropper, kan forbedre blodcirkulationen. I fremskredne tilfælde kan angioplastik eller bypass-kirurgi genoprette blodgennemstrømningen.
6. Diabetisk neuropati
Diabetisk neuropati opstår, når kronisk højt blodsukker beskadiger de perifere nerver. Denne nerveskade begynder ofte i fødder og ben og forårsager følelsesløshed, brændende smerter og kuldefornemmelser. Ryggen kan gøre ondt på grund af ændret kropsholdning eller nervesmerter, der stråler ud fra den nederste del af rygsøjlen.
Diagnose: Lægen gennemgår din sygehistorie, kontrollerer blodsukkerniveauet og tester nervefunktionen med elektromyografi eller nerveledningsundersøgelser. En fodundersøgelse hjælper med at opdage tab af følelse.
Behandling: Streng blodsukkerkontrol er den vigtigste behandling. Medicin, der lindrer nervesmerter, som f.eks. visse antidepressive lægemidler eller antikonvulsive lægemidler, kan give lindring.
7. Perifer neuropati af andre årsager
Perifer neuropati kan også skyldes vitaminmangel, alkoholmisbrug, giftstoffer eller visse former for medicin. Beskadigede nerver kan ikke overføre signaler korrekt mellem hjernen og benene, hvilket fører til følelsesløshed, svaghed, kuldefornemmelser og nogle gange rygsmerter.
Vitaminmangel, især mangel på B1-vitamin (thiamin), B6-vitamin (pyridoxin), B12-vitamin (cobalamin), E-vitamin eller niacin, forstyrrer nervemetabolismen og vedligeholdelsen af myelin. Alkoholmisbrug forårsager både ernæringsmæssig mangel og direkte toksisk skade på nerverne. Eksponering for tungmetaller som bly eller kviksølv og visse industrielle opløsningsmidler skader også nerverne. Visse former for medicin kan forårsage perifer neuropati, herunder kemoterapi (f.eks. cisplatin og vincristin), visse antibiotika (f.eks. metronidazol og nitrofurantoin) og medicin, der bruges til at behandle anfald eller hjerterytmeproblemer (f.eks. amiodaron eller phenytoin).
Diagnose: Læger udfører blodprøver for at identificere ernæringsmæssige mangler, stofskiftesygdomme eller toksisk eksponering. Elektromyografi og nerveledningsundersøgelser bestemmer omfanget af nerveskader.
Behandling: Behandlingen afhænger af den underliggende årsag. Vitamintilskud hjælper i tilfælde af mangel. Undgåelse af alkohol eller giftige stoffer forebygger yderligere skader. Fysioterapi hjælper med at opretholde muskelstyrke og koordination. Når medicin forårsager nerveskader, kan en læge justere eller stoppe medicinen og vælge et alternativt lægemiddel.
Rygsmerter, der opstår sammen med følelsesløshed og kulde i benene, kræver altid medicinsk evaluering og behandling, fordi disse symptomer normalt indikerer nervekompression eller dårlig blodgennemstrømning. Tidlig diagnose og behandling vil forhindre permanent nerveskade, invaliditet eller vævstab.















:max_bytes(150000):strip_icc()/GettyImages-1409664434-ae4362bcdf9041d08c62c9d9f1bae9cc.jpg)





Discussion about this post