Forsnævring af blodkar i benene sker, når fedtaflejringer, kendt som plak, opbygges inde i de arterier, der forsyner benmusklerne med blod. Denne tilstand reducerer blodgennemstrømningen og begrænser den ilt, der når frem til muskler og væv. Den medicinske betegnelse for denne tilstand er perifer arteriesygdom, og den udvikler sig ofte gradvist over mange år. Tidlig opdagelse og behandling hjælper med at forhindre alvorlige komplikationer som vævsskade eller tab af lemmer.
Årsager til forsnævring af blodkarrene i benene
Forsnævring af blodkarrene i benene opstår hovedsageligt på grund af en proces, der kaldes aterosklerose. Denne proces er en ophobning af fedtaflejringer, kolesterol, calcium og andre stoffer inde i arterievæggene. Med tiden danner disse stoffer plak, som hærder og gør arterierne tykkere. De fortykkede arterier mister elasticitet og bliver smallere, hvilket begrænser blodgennemstrømningen til benets muskler og væv. Nedenstående faktorer bidrager til udviklingen og forløbet af denne proces.
1. Høje niveauer af kolesterol i blodet
Overskydende kolesterol i blodet bidrager direkte til plakdannelse. Lipoprotein med lav densitet, kendt som “dårligt kolesterol”, trænger ind i den indre foring af arterievæggen og udløser betændelse. Kroppen reagerer ved at sende immunceller ud for at absorbere kolesterolet, hvilket fører til dannelsen af fedtstriber. Disse striber vokser og bliver til plak, som forsnævrer arterierne.
En kost, der er rig på mættet fedt og transfedt, øger kolesterolniveauet. Med tiden fortykker denne ophobning arterievæggene og begrænser blodtilførslen til benene.
2. Højt blodtryk
Højt blodtryk beskadiger den indre foring af arterierne. Det gentagne tryk på arterievæggene skaber små revner, som gør det muligt for kolesterol og andre stoffer at ophobes. Helingsprocessen danner arvæv, som gør arterievæggene tykkere og stivere.
Denne skade fremskynder opbygningen af plak og reducerer arteriernes fleksibilitet. Stive arterier kan ikke udvide sig ordentligt, så blodet kan flyde jævnt, hvilket øger risikoen for blokeringer i benene.
3. Rygning af tobak
Kemikalier i cigaretrøg beskadiger den indre foring af arterierne og reducerer blodkarrenes evne til at slappe af og udvide sig. Rygning fremmer også inflammation, øger blodpropper og sænker niveauet af beskyttende lipoproteinkolesterol med høj densitet.
Nikotin trækker blodkarrene sammen, hvilket yderligere nedsætter blodgennemstrømningen. Folk, der ryger regelmæssigt, har en meget højere risiko for at udvikle arteriel forsnævring i benene, selv i en ung alder.
4. Diabetes mellitus
Diabetes skader både små og store blodkar gennem flere mekanismer. Høje blodsukkerniveauer fremmer inflammation, øger produktionen af skadelige frie radikaler og ændrer fedtstofskiftet. Disse effekter fremskynder dannelsen af plak i arterierne.
Derudover beskadiger diabetes de nerver, der styrer blodkarrenes funktion, og forværrer dermed cirkulationen i benene. Personer med diabetes oplever ofte mere alvorlige forsnævringer af blodkarrene sammenlignet med personer, der ikke har diabetes.
5. Fedme og mangel på fysisk aktivitet
Overvægt øger arbejdsbelastningen på hjertet og hæver blodtrykket og kolesterolniveauet. Fedme fremmer også insulinresistens, hvilket øger risikoen for diabetes. Disse faktorer skaber tilsammen ideelle betingelser for udvikling af åreforkalkning.
Mangel på fysisk aktivitet reducerer blodcirkulationen yderligere og svækker de muskler, der hjælper med at pumpe blodet tilbage til hjertet. Regelmæssig motion hjælper med at holde arterierne fleksible, forbedrer blodgennemstrømningen og mindsker risikoen for ophobning af plak.
6. Familiehistorie og alder
En familiehistorie med hjerte-kar-sygdomme øger sandsynligheden for at udvikle forsnævring af arterierne. Genetiske faktorer påvirker kolesterolmetabolismen, blodtrykskontrollen og strukturen i blodkarrenes vægge. Personer med en nær slægtning, der udviklede arteriesygdom i en tidlig alder, har en højere risiko.
Alder spiller også en rolle. Når en person bliver ældre, mister arterierne naturligt deres elasticitet og bliver mere udsatte for skader og ophobning af plak. De fleste mennesker begynder at vise tegn på denne tilstand efter 50-årsalderen, især når der er andre risikofaktorer til stede.
7. Kronisk nyresygdom
Kronisk nyresygdom ændrer calcium- og fosfatbalancen i blodet og fremmer dermed forkalkning af arterierne. Forkalkede arterier bliver stive og snævre, hvilket reducerer blodgennemstrømningen. Denne tilstand øger også blodtrykket og inflammationen, som begge fremskynder udviklingen af åreforkalkning.
Personer med kronisk nyresygdom oplever ofte en mere alvorlig og diffus forsnævring af arterierne, herunder arterierne i benene.
8. Overdrevent alkoholforbrug og stress
Overdreven alkoholindtagelse hæver blodtrykket og beskadiger den indre foring af arterierne. Kronisk stress øger produktionen af hormoner som kortisol og adrenalin, der trækker blodkarrene sammen og hæver blodtrykket. Begge faktorer bidrager til en gradvis forringelse af arteriernes sundhed.
Symptomer på forsnævring af blodkarrene i benene
1. Smerter i benene under bevægelse
Et af de mest almindelige symptomer på forsnævring af blodkarrene i benene er smerter, når man går, går op ad trapper eller dyrker andre former for motion. Smerterne starter som regel i læggene, men de kan også forekomme i lårene eller balderne, afhængigt af hvilke arterier der er påvirket.
Smerterne opstår, fordi musklerne kræver mere ilt, når de arbejder. Forsnævrede arterier kan ikke levere nok iltrigt blod, hvilket får musklerne til at gøre ondt eller føles trætte. Smerten forsvinder normalt efter et par minutters hvile, fordi iltbehovet falder. Med tiden, når forsnævringen af blodkarrene forværres, kan smerterne dukke op selv under kortere gåture eller i hvile.
2. Følelsesløshed eller svaghed i benene
Nedsat blodgennemstrømning forårsager ofte følelsesløshed, snurrende fornemmelse eller svaghed i et eller begge ben. Dine ben kan føles tunge, især når du bevæger dig. Svagheden skyldes, at der ikke kommer tilstrækkeligt med ilt og næringsstoffer til muskler og nerver. Hvis du ofte oplever disse fornemmelser, kan forsnævringen af blodkarrene allerede være alvorlig.
3. Kulde i underben eller fod
En forsnævret arterie tillader mindre varmt blod at nå underbenet og foden. Derfor kan det ene ben eller den ene fod føles koldere end det andet. Du kan mærke temperaturforskellen ved at røre ved begge ben. Dette symptom bliver mere mærkbart i koldt vejr, fordi dårlig blodgennemstrømning forhindrer korrekt varmefordeling.
4. Ændringer i hudens farve
Forsnævring af blodkar påvirker farven på huden på ben og fødder. Huden ser ofte bleg, blålig eller rødlilla ud, afhængigt af blodgennemstrømning og position. Når benet hænger ned, øger tyngdekraften blodansamlingen i underbenet, hvilket kan få huden til at se mørk eller misfarvet ud. Når benet løftes, kan huden blive bleg på grund af utilstrækkelig blodgennemstrømning.
Disse forandringer viser, at vævet ikke får nok ilt. Vedvarende misfarvning kan være tegn på vævsskade, som kan føre til sår eller koldbrand, hvis det ikke behandles.
5. Langsomt helende sår på ben eller fødder
Nedsat blodforsyning forsinker sårhelingen, fordi vævet får mindre ilt og færre immunceller. Små snitsår eller blærer på ben eller fødder kan være 3-4 uger om at hele.
Dette symptom optræder normalt hos personer med diabetes, fordi et højt blodsukkerniveau skader blodkarrene og nerverne yderligere. Når det kombineres med arterieforsnævring, bliver risikoen for sår, der ikke heler, meget høj.
6. Skinnende hud og hårtab på benene
Langvarig dårlig blodcirkulation ændrer hudens udseende. Huden på underbenene kan blive tynd, skinnende og stram. Hår kan holde op med at vokse på ben eller fødder, fordi hårsækkene ikke får nok blod til at understøtte væksten.
7. Svag puls i ben eller fødder
En læge kan registrere en svag eller fraværende puls i arterierne i ben og fødder. Sunde arterier producerer stærke, regelmæssige pulser, der afspejler normal blodgennemstrømning. Forsnævrede arterier reducerer eller eliminerer denne puls. Ved at tjekke pulsen på oversiden af foden eller bag anklen kan man vurdere, hvor alvorlig blokeringen er.
Du kan bede en sundhedsperson om at måle det ankel-brachiale indeks, som sammenligner blodtrykket i anklen og i armen for at vurdere blodgennemstrømningen.
8. Muskelkramper i løbet af natten
Nedsat blodgennemstrømning og iltmangel kan forårsage muskelkramper, især om natten. Muskelkramperne opstår normalt i læggene, fødderne eller tæerne. Disse muskelkramper adskiller sig fra almindelige kramper forårsaget af dehydrering eller overanstrengelse, fordi de opstår selv uden fysisk aktivitet.
Muskelkramperne kan vække dig og gøre det svært at sove. Regelmæssig udstrækning og varme fodbade kan mindske ubehaget, men behandling af forsnævring af blodkarrene er nødvendig for at lindre dette symptom på lang sigt.
9. Svaghed eller træthed efter at have gået korte afstande
Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan selv minimal aktivitet forårsage træthed i benene. Musklerne kan ikke holde til indsatsen uden tilstrækkelig ilt. Benene kan føles tunge eller trætte efter at have gået korte afstande, stået længe eller gået op ad et par trapper.
Hvornår skal du søge læge?
Du skal søge læge, hvis du oplever vedvarende smerter i benene, når du går, farveændringer i huden, sår, der heler langsomt, eller følelsesløshed. En tidlig diagnose giver lægerne mulighed for at vurdere omfanget af forsnævrede blodkar og anbefale behandlingsmuligheder som f.eks. livsstilsændringer, medicin eller kirurgiske indgreb.
Hvis man ignorerer disse symptomer, øges risikoen for alvorlige komplikationer, herunder infektion, vævsdød eller amputation. Øjeblikkelig lægehjælp er afgørende, hvis benet pludselig bliver koldt, blegt eller smertefuldt, hvilket kan være tegn på en akut blokering.
Discussion about this post