5 myter og fakta om søvnløshed

Søvnløshed er en almindelig søvnforstyrrelse. Om en tredjedel af amerikanerne lever med tilstanden i løbet af et år. Omkring 1 ud af 7 har kronisk søvnløshed.

Søvnløshed betyder, at du har problemer med at falde eller forblive i søvn. Dit vågne liv kan også blive forstyrret af symptomer som søvnighed i dagtimerne og irritabilitet. Over tid kan søvnløshed bidrage til en række helbredstilstande, der også kan gøre det sværere for dig at falde i søvn.

Der er mange myter om søvnløshed, men at lære mere om fakta kan hjælpe dig med at forstå dine søvncyklusser. Det kan også give dig de værktøjer, du har brug for til at håndtere tilstanden og få bedre søvn.

Myte 1: Du kan indhente tabt søvn

Faktum: At sove senere i weekenden vil ikke kompensere for den søvn, du gik glip af i løbet af ugen.

Hvis du konsekvent mister søvn hver nat, akkumulerer du søvngæld. Dette er den samlede mængde tabt søvn over tid.

Selvom du måske får det bedre, hvis du sover længere i weekenden, kan dette gøre søvnløsheden værre. Oversover på visse dage kan afbryde din normale søvn-vågen-cyklus. Dette gør det sværere for dig at få den regelmæssige hvile, du har brug for.

Din krops søvn-vågen cyklus er baseret på en række faktorer. Disse inkluderer søvn-vågen-homeostase, som holder styr på, hvor meget søvn du har brug for, og din krops døgnrytme, som bestemmer de tidspunkter på dagen, hvor du har størst sandsynlighed for at føle dig søvnig.

EN 2019 forskningsundersøgelse fandt ud af, at weekendsovendere ikke var i stand til at indfri deres søvngæld. De havde også tegn på lavere insulinfølsomhed end dem, der fik tilstrækkelig hvile dagligt.

I stedet for at spare på søvnen i løbet af ugen og forsover i weekenden, så prøv at holde dig til en almindelig søvnplan. Det betyder at gå i seng på samme tid hver nat og vågne på samme tid hver morgen, selv i weekenden.

Myte 2: Der er intet, du kan gøre ved søvnløshed

Faktum: Der er en række måder at behandle og håndtere søvnløshed på.

Du kan tage nogle skridt til at håndtere søvnløshed derhjemme. Hvis du lever med kronisk søvnløshed, kan du også tale med en læge eller søvnspecialist om kognitiv adfærdsterapi eller medicin.

Selvplejestrategier for bedre søvn

Ændringer i din livsstil og søvnmiljø kan Hjælp med søvnløshed. Nogle strategier omfatter:

  • opretholde en regelmæssig søvnplan, selv i weekenden
  • undgå lange lur
  • undgå stimulanser som koffein og nikotin før sengetid
  • undgå alkohol i 3 til 4 timer før sengetid
  • spise regelmæssige måltider og undgå mellemmåltider sent om aftenen
  • at få regelmæssig motion i løbet af dagen
  • holde elektroniske enheder ude af soveværelset
  • gør dit soveværelse mørkt og køligt for at lette bedre søvn

Du kan også tale med din læge om medicin, der kan hjælpe.

Kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed (CBT-I)

CBT-I er en form for terapi til at hjælpe dig lære teknikker til bedre søvn. Processen tager flere uger, hvor du arbejder med en autoriseret behandler.

Aspekter af CBT-I inkluderer ofte:

  • lære at have positive følelser omkring søvn
  • lære, at ophold i sengen ikke at sove kan forværre søvnløshed
  • reducere nervøsitet omkring søvn
  • lære gode søvnvaner
  • praktiserer afspændingsterapi
  • lære at opretholde en regelmæssig søvn-vågen-cyklus
  • med fokus på specifikke perioder med kvalitetssøvn (søvnbegrænsning)

CBT-I er ofte førstelinjebehandlingen af ​​søvnløshed. EN 2021 meta-analyse fandt ud af, at CBT-I virker i det mindste delvist ved at ændre en persons overbevisning om søvn.

Myte 3: Al medicin mod søvnløshed virker på samme måde

Fakta: Hver klasse af medicin mod søvnløshed virker på en anden måde for at hjælpe dig med at sove.

Din læge kan evt har en række muligheder for søvnløshedsmedicin. Nogle hjælper dig med at falde i søvn, mens andre hjælper dig med at blive i søvn. Nogle gør begge dele.

Læger tage en række ting i betragtning, når du anbefaler en medicin, herunder patientens alder og køn, sikkerhed, bivirkninger, interaktioner med andre lægemidler og varigheden af ​​brugen. Der tages også hensyn til egenskaberne ved medicinen, såsom hvor hurtigt de begynder at virke, og hvor længe de virker.

Receptpligtig Food and Drug Administration (FDA)-godkendte medicin mod søvnløshed i nuværende brug omfatter:

  • Benzodiazepiner: Det er medicin, der fremmer ro, afslapning og reduceret angst. Dette kan gøre det lettere for dig at sove. Benzodiazepiner er typisk kun ordineret til kortvarig brug.
  • Z-lægemidler: Disse lægemidler virker på samme måde som benzodiazepiner. De får dig til at føle dig døsig ved at bremse hjerneaktiviteten. De omfatter lægemidler som eszopiclon (Lunesta) og zolpidem (Ambien). Ifølge FDA, bør de ikke bruges af mennesker med kompleks søvnadfærd som søvngængeri. Medicinen kan forårsage kompleks søvnadfærd.
  • Melatoninreceptoragonister: Disse receptpligtige lægemidler, såsom ramelteon og tasimelteon, påvirker hjernekemikalier, der regulerer søvn-vågen-cyklussen. De hjælper med at nulstille dit biologiske ur. Selvom mange mennesker også tager melatonin for at sove, er dette taget i betragtning et kosttilskud og er ikke reguleret af FDA.
  • Orexin-receptorantagonister: Disse medikamenter blokerer orexin, et kemikalie i hjernen, der hjælper med at holde dig vågen.
  • Antidepressiva: Doxepin i en meget lav dosis er blevet godkendt til behandling af søvnløshed. Læger ordinerer nogle gange antidepressiva, hvis du har depression og tilhørende søvnløshed.

Du kan også overveje en over-the-counter (OTC) sovehjælp. Mange af disse er antihistaminer, der gør dig døsig. Nogle antihistaminer kan forårsage rastløshed eller restless legs syndrom.

Tal med din læge, før du tager nogen OTC-medicin eller kosttilskud mod søvnløshed.

Myte 4: Du skal blive i sengen, indtil du falder i søvn

Faktum: At ligge vågen i sengen kan øge ængstelige følelser omkring søvn.

Det kan også træne din hjerne til at forbinde soveværelset med de negative følelser, som kan gøre din søvnløshed værre.

Så meget som muligt bør dit soveværelse reserveres til søvn og sex. Hvis dit soveværelse bliver et arbejdsområde, kan din hjerne lære at forbinde sengen med dit job. Når du gerne vil hvile dig, kan det være sværere at slukke for de arbejdsrelaterede tanker.

Du bør ikke komme i seng, før du er klar til at falde i søvn. Hvis du ikke kan falde i søvn efter cirka 20 minutter, så stå ud af sengen. Prøv at lave en afslappende aktivitet som at læse (så længe det ikke er på en elektronisk enhed) eller lytte til musik, indtil du føler dig søvnig.

Myte 5: God søvn handler om antallet af timer

Fakta: Søvnkvaliteten er også vigtig for dit helbred.

Det anbefales for voksne at få 7 eller flere timer søvn per nat. Men du kan stadig vågne op uden at føle dig udhvilet.

Mange faktorer kan reducere søvnkvaliteten. Sundhedstilstande som søvnapnø kan forårsage ændringer i vejrtrækningen og forhindre dyb søvn. At drikke alkohol før sengetid kan gøre dig er søvnig, men det fremkalder kun let søvn. Du kan være mere tilbøjelig til at stå op i løbet af natten.

At praktisere god søvnhygiejne og være opmærksom på dit generelle helbred kan føre til bedre søvnkvalitet. Din læge er en god kilde til information om, hvordan du håndterer tilstande som søvnapnø eller kroniske smerter, der kan påvirke din søvn.

Takeawayen

Søvnløshed er en almindelig, men behandles tilstand. Ved at lære mere om søvnløshed kan du få en større forståelse af de værktøjer, du har til din rådighed for at få bedre hvile. Dette kan betyde, at du praktiserer god søvnhygiejne, deltager i CBT-I eller taler med din læge om medicin.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss