Er de sene nætter, du trækker et tegn på noget dybere?
Da jeg voksede op, arbejdede min far altid.
Mange nætter gik han, før jeg vågnede til skole, og han kom tilbage kl. 19.30 om natten – eller senere. Andre gange ville han være væk og arbejde i uger ad gangen.
Han tog ofte arbejde med hjem om natten og på familierejser, og han talte om det hele tiden. De fleste af hans venner var kollegaer, og han kæmpede for at tage stikket ud af arbejdet, selv omkring familien.
Da han gik på pension, tog det ikke lang tid, før han forsøgte at arbejde igen. Han blev konsulent i et stykke tid. Så begyndte han at gøre daglige gøremål til arbejde.
Han vidste ikke, hvad han skulle stille op med sig selv, når han ikke længere havde noget at lave hver dag. Han bruger stadig timer foran sin computer hver dag på at “arbejde”.
Som barn troede jeg, at denne arbejdsmoral var normal. Det var, hvad succesfulde mennesker gjorde: De arbejdede hele tiden. Lange timer og lidt balance mellem arbejde og privatliv var blot prisen for at komme videre og tjene en god løn.
Som et resultat prøvede jeg at efterligne det.
Jeg troede, at de timer, du lagde i noget, dikterede din succes. At det var den “sande” målestok for din dedikation til at komme videre.
Som studerende brugte jeg timer på lektier, essays eller på at studere på biblioteket. Jeg gik ikke til fester eller tilbragte tid med venner. Jeg blev vågen hele natten og opførte mig, som om det var en slags hæderstegn, et sikkert tegn på, at jeg en dag ville blive lige så succesfuld som min far.
Jeg troede, at det var en god ting at kalde sig selv en “arbejdsnarkoman”.
Det eneste problem: Jeg kunne ikke blive ved med det.
Denne form for arbejdsmoral var hverken sund eller god. Og det var først år senere, at de lange timer, høj stress og lidt søvn begyndte at påvirke mit helbred.
Det var da jeg indså, at der var et problem.
Hvad er arbejdsnarkoman?
Udtrykket “workaholism” blev første gang brugt i 1971 af psykolog Wayne Oates, og han definerede det som en tvang eller et ukontrollerbart behov for at arbejde uophørligt.
Siden da har psykologer og mentalsundhedsforskere skændtes om definitionen.
Selvom det ikke er en formelt anerkendt diagnoserbar lidelse i den nye udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5), er én ting klar: Det er i høj grad en reel mental sundhedstilstand, og den kan have en meget reel indflydelse på folks liv.
“Arbejdsafhængighed er en kompleks tilstand, hvor en person udvikler en psykologisk, følelsesmæssig og social afhængighed af arbejde,” forklarer Matt Glowiak, en autoriseret klinisk professionel rådgiver i Illinois. “Det er kronisk og progressivt.”
Dr. Brian Wind, klinisk psykolog og ledende klinisk leder på et behandlingscenter for misbrug, er enig.
“Folk med arbejdsafhængighed arbejder ofte tvangsmæssigt på bekostning af andre aspekter af deres liv,” forklarer han. “De kan arbejde lange timer, selv når det ikke er nødvendigt, ofre søvn for at få arbejdet udført og være paranoide omkring deres arbejdsindsats. De kan være besatte med at tænke på måder, hvorpå de kan frigøre mere tid til arbejdet og bliver stressede, hvis de bliver stoppet fra at arbejde.”
Lange timer vs arbejdsafhængighed
Arbejdsafhængighed er ikke det samme som blot at arbejde lange timer, hvilket er en del af det, der gør det så svært at få øje på
Selv tilbage i 1998 mente man, at USA havde nogle af de højeste satser for mennesker, der arbejder mere end 50 timer om ugen, men det betyder ikke, at vi er en nation af arbejdsnarkomaner.
Visse erhverv er simpelthen afhængige af lange arbejdstider. Bare fordi nogen har et af disse job, betyder det ikke, at de nødvendigvis er afhængige af det, de laver.
Men “vores kultur belønner folk, der arbejder hårdt,” forklarer Wind. Det betyder, at hvis vi har et problem, kan vi måske ikke indse det.
“Vi får måske ros og anerkendelse fra supervisorer og holdkammerater, hvilket tilskynder os til at arbejde hårdere uden at erkende, at vi har en afhængighed,” siger Wind. “Vi kan retfærdiggøre vores adfærd ved at sige, at vi har ambitioner og arbejder hen imod at opnå succes.”
Så hvad er forskellen mellem en, der blot arbejder lange timer, og en ægte arbejdsnarkoman? Den person, der er afhængig af arbejde, kæmper med at løsrive sig psykologisk fra arbejdet, selv når de er væk fra kontoret.
Arbejdsnarkoman og sundhedsproblemer
Når du kæmper for at løsrive dig fra arbejdet, drøvtygger du. Dette kan føre til høje niveauer af stress, angst, depression og søvnproblemer, ifølge en
Under kronisk stress begynder din krop at se påvirkninger, såsom højt blodtryk og høje kortisolniveauer, ifølge en forskningsgennemgang fra 2013.
Dette sætter dig i større risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og endda død.
Derudover kan arbejdsafhængighed påvirke dine relationer, hvilket fører til:
- ensomhed
- isolation
- depression
Nogle gange kan workaholisme sameksistere med en anden mental sundhedstilstand, såsom obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) eller bipolar lidelse.
Arbejdsafhængighed kan behandles
Behandling er mulig, men du skal først erkende, at du har et problem.
“Jeg siger ofte til mine kunder ‘Det er svært at læse etiketten inde fra flasken’,” siger Terry McDougall, en forfatter og karrierecoach, der arbejder med klienter for at finde mere balance mellem arbejde og privatliv i deres liv.
”De har simpelthen ikke nok afstand til sig selv til at se, hvad der rent faktisk sker. De er så fokuserede på at få deres validering gennem arbejde, at de måske ikke kan se omkostningerne ved forhold eller deres helbred,” siger McDougall.
Deres handlinger kan endda være relateret til en overlevelsesreaktion.
“Ofte kan højtpræsterende blive arbejdsafhængige, og det skyldes, at de i mange år er blevet belønnet for at udskyde tilfredsstillelse, og det bliver en vane,” fortsætter han. “Folk, der har drevet sig selv til at udmærke sig gennem skolen og deres karriere – og som er blevet belønnet for det – kan have svært ved at forstå, at de ikke vil blive truet, hvis de sætter farten ned.”
Det hjælper ikke, at arbejdsnarkomaner ofte vokser op i familier med andre arbejdsnarkomaner, hvilket får den døgnopførsel til at virke normal. Det bliver en dybt rodfæstet værdi, som er svær at rokke ved.
Workaholisme kan også udvikle sig ud af traumer, fordi arbejde kan blive en mestringsmekanisme, der hjælper dem med at komme igennem. “[But] hvis traumet ikke bliver løst, kan det være svært at stoppe den adfærd, som de brugte til at klare traumet,” siger McDougall.
For eksempel arbejdede han med en klient, der begyndte at arbejde på fuld tid, mens han tog sig af sin syge mor og søster som teenager.
“På det tidspunkt var det en nødvendighed for at sikre hendes overlevelse,” siger McDougall. “Men meget senere, da hun var alene og klarede sig godt i sin karriere, havde hun stadig den samme underliggende tro på, at hun måske ikke ville overleve, hvis hun ikke arbejdede så hårdt.”
Håndtering af arbejdsafhængighed
Når du erkender, at du muligvis har et problem, er der ting, du kan gøre for at forsøge at udvikle en sundere arbejdsmoral:
1. Indstil en ‘stoptid’ for arbejdet og hold dig til den
“Dette tvinger os til at stoppe i et vist tidsrum og vente til næste dag med at starte igen,” forklarer Wind. “Det kan hjælpe os med at få tid til at slappe af og slappe af.”
Det er også en god idé at få dig selv til at stoppe til frokost.
Indrømmet, for en person, der føler et tvangsmæssigt behov for at arbejde, er dette ofte det sværeste skridt. Men prøv at huske, at du kan arbejde smartere for at holde din arbejdsdag kortere.
“Intelligent, effektivt arbejde er lige så – hvis ikke mere – produktivt end at bruge ekstra tid på noget,” siger Glowiak.
En person, der er afhængig af arbejde, kan være tilbøjelig til at tro, at tiden dikterer succes, men virkeligheden er, at hvis det arbejde kan udføres på mindre tid mere effektivt, er det den bedre måde at arbejde på.
Så at sætte tidsgrænser for dig selv kan tvinge arbejdseffektivitet.
“Der er mange opgaver, der kræver et bestemt sæt tid, og det er OK,” siger Glowiak. “I de fleste tilfælde kan vi dog være mere effektive. Det handler ikke om at tage genveje eller ofre arbejde, men at eliminere nonsens for at generobre vores liv. Når vi sætter grænser og står fast, vil andre justere og følge efter.”
2. Planlæg aktiviteter, efter din arbejdsdag er slut
Planlæg for eksempel at gå en tur, meditere, skrive i en dagbog eller lave aftensmad efter arbejde. At skabe en rutine, forklarer Wind, kan hjælpe med at give arbejdsnarkomaner struktur og holde dem engagerede, selv når de faktisk ikke arbejder.
“Det er vigtigt, at man finder det, der virker for en selv – det vil være forskelligt for alle,” siger Glowiak. “Men når sådanne aktiviteter bliver fundet, kan de tjene som en sundhedsmæssig distraktion fra arbejdet.”
3. Giv tid til venner og familie
Hvis det hjælper, skal du først planlægge det tidspunkt i din kalender, så du ikke glemmer det. At tage sig tid til dem vil hjælpe med at reparere forhold og hjælpe dig med at komme dig.
4. Søg hjælp fra en terapeut eller rådgiver, hvis du har det svært
De kan arbejde sammen med dig for at forstå dit tvangsmæssige behov for at arbejde og hjælpe dig med at minimere de negative virkninger af overanstrengelse. Hvis du også har en sameksisterende psykisk lidelse, såsom OCD eller bipolar lidelse, kan de hjælpe med at udvikle en behandlingsplan, der virker for dig.
Du kan også prøve indlagte og ambulante rehabiliteringsprogrammer samt gruppeterapimuligheder såsom Anonyme Workaholics.
Hvis du er afhængig af arbejde, vil du føle et tvangsmæssigt behov for at udføre dit arbejde. Når du er væk fra det, vil du finde det svært at “slukke”, hvilket kan påvirke dit mentale og fysiske helbred såvel som dine personlige forhold.
Den gode nyhed er, at der er hjælp. Hvis du tror, at arbejdsafhængighed gælder for dig, skal du vide, at du har muligheder.
“De mest succesrige mennesker ved, at deres tid er værdifuld, men de fortsætter med at give sig tid til aktiviteter uden for arbejdet,” siger Wind. “En sund balance mellem arbejde og privatliv kan gøre en person gladere, mere energisk og mere forfrisket, hvilket igen fører til mere kreativitet og effektivitet på arbejdet.”
Simone M. Scully er nybagt mor og journalist, der skriver om sundhed, videnskab og forældreskab. Find hende på hendes hjemmeside eller på Facebook og Twitter.
Discussion about this post