Vaginal blødning

Vaginal blødning kan være et symptom på menstruation eller andre almindelige lidelser, herunder polymenoré (menstruationscyklus på mindre end 21 dage), oligomenoré (menstruationscyklus på mere end 38 dage), amenoré (ingen menstruationscyklus i 90 dage) og metroragi (a periode, der varer mere end syv dage). Dette symptom kan ofte behandles med prævention.

Oversigt

Hvad er vaginal blødning?

Vaginal blødning er normalt forbundet med månedlig menstruation, en cyklus, der begynder hos kvinder, når de er 10 til 15 år gamle og fortsætter indtil overgangsalderen ved omkring 45 til 55 år. Blødning forbundet med menstruationscyklussen kan variere i timing, længde eller mængde. Imidlertid kan vaginal blødning også forekomme bortset fra menstruationscyklussen.

Nedenfor er en oversigt over almindelige lidelser relateret til vaginal blødning.

Polymenoré: Menstruationscyklus på mindre end 21 dage (hyppige menstruationer). Længden af cyklussen tælles fra den første dag i et flow til den første dag i det næste flow, og er normalt mellem 24 og 38 dage.
Oligomenoré: Menstruationscyklus på mere end 38 men mindre end 90 dage (få menstruationer).
Amenoré: Ingen menstruationscyklus i 90 dage eller mere.
Metroragi: Menstruationer (menstruationer), der varer mere end syv dage, eller pletblødninger, der opstår mellem menstruationerne. Den sædvanlige varighed af menstruation er tre til fem dage. Denne tilstand kan også kaldes intermenstruel blødning, fordi blødningen fortsætter i det tidsrum, hvorefter den burde være stoppet.

Hvem er mere tilbøjelige til at opleve vaginal blødning?

Usædvanlig vaginal blødning kan forekomme i alle aldre. Når en kvinde først begynder at have menstruation, forekommer de måske ikke altid efter en fast tidsplan i de første to år. Det samme gælder i årene op til overgangsalderen. I denne periode med perimenopause kan antallet af dage mellem menstruationerne ændre sig, springes helt over, eller blødningen kan være usædvanlig kraftig eller let.

Mulige årsager

Hvad forårsager vaginal blødning?

Præventionsmedicin og -apparater: Brug af præventionsudstyr såsom intrauterin enhed (IUD) eller p-piller.
Blødningsforstyrrelser: Et problem med normal blodkoagulering kan skyldes en arvelig tilstand, såsom hæmofili eller Von Willebrands sygdom; lavt antal røde blodlegemer (trombocytopeni); en mangel på vitamin K (som hjælper kroppen med at danne blodkoagulationsfaktorer), eller som en bivirkning af medicin såsom blodfortyndende medicin.
Kræft i det kvindelige reproduktive system: Disse kan omfatte kræft i livmoderhalsen, endometrium (slimhinden i livmoderen), æggestokke eller æggeledere.
Ektopisk graviditet: En graviditet, hvor det befrugtede æg vokser uden for livmoderen, normalt i æggelederne.
Endometriehyperplasi: Endometriet bliver for tykt, normalt på grund af en hormonel ubalance præget af for meget østrogen og mangel på progesteron. Denne tilstand er ikke i sig selv kræftfremkaldende, men kan i nogle tilfælde føre til udvikling af livmoderkræft.
Hormonerstatningsterapi.
Hypothyroidisme: En underaktiv skjoldbruskkirtel kan afbryde normale menstruationscyklusser.
Infektion: Dette kan forekomme i bækkenhulen eller urinvejene.
Skade: Skade på eller et fremmedlegeme i skeden.
Abort: Omkring 15 til 20 procent af graviditeterne resulterer i en abort, og de fleste vil forekomme i løbet af de første 12 uger.
Ægløsningsproblemer: En forstyrrelse eller svigt af æggestokkene kan skyldes en lidelse i selve æggestokkene eller et problem i den måde, hjernen signalerer kirtlerne, der styrer ægløsningen.
Placenta abruption: Under graviditeten løsner moderkagen (sækken, der indeholder barnet) fra livmodervæggen.
Placental previa: Under graviditeten ligger moderkagen lavt i livmoderen og dækker helt eller delvist livmoderhalsen (åbningen til livmoderen).
For tidlig fødsel: Fødsel, der opstår før den 37. uge af graviditeten.
Uterine fibromer: Ikke-kræftfremkaldende vækster, der udvikler sig fra muskelvæv i livmoderen. Deres størrelse, antal, væksthastighed og placering i livmoderen kan variere meget.
Uterine (endometriale) polypper: En overvækst af celler på slimhinden i livmoderen. Polypper er normalt ikke kræftfremkaldende, men nogle kan være, eller kan i sidste ende udvikle sig til forstadier til kræft.

Pleje og behandling

Hvordan behandles vaginal blødning?

Hvis det er muligt, er det at foretrække at behandle vaginal blødning først med medicin. Hvis disse ikke lykkes, kan operation være en næste mulighed.

Medicin

Hormonelle præventionsmetoder (piller, plaster eller vaginal ring): Disse former for prævention kan reducere menstruationsflowet og hjælpe perioder med at blive mere regelmæssige.
Intrauterin enhed (IUD): Visse typer spiral kan bruges til både prævention og til at minimere eller stoppe blødning.
Gonadotropin-frigivende agonister (medicin, der reducerer frigivelsen af gonadotropin, et hormon, der stimulerer æggestokkene): Bruges til at stoppe menstruationsflowet og reducere størrelsen af fibromer.
Tranexamsyre: Bruges til at stoppe overdreven menstruationsblødning.
Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) såsom ibuprofen: Kan hjælpe med at kontrollere kraftige blødninger.

Kirurgi

Endometrieablation: Ødelægger slimhinden i livmoderen, hvilket vil reducere eller stoppe blødning. Denne procedure gør en fremtidig graviditet mindre sandsynlig, men øger i høj grad risikoen for graviditeten, hvis den skulle opstå.
Dilatation og curettage (D&C): Afskrabning eller sugning af væv fra livmoderen.
Uterin arterie embolisering: Bruges til at behandle fibromer ved at blokere blodkar i livmoderen, som fibromer bruger til at vokse.
Myomektomi: Fjerner fibromer, men ikke livmoderen.
Hysterektomi: Fjernelse af livmoderen. Kan bruges, når andre behandlinger har slået fejl eller til behandling af endometriecancer.

Hvornår skal man ringe til lægen

Hvornår skal en læge kontaktes?

Følgende symptomer på vaginal blødning skal gøres opmærksom på en læge:

En ændring i regelmæssigheden af menstruationscyklussen (en særlig kortere eller længere tidsperiode mellem cyklusser end det normale mønster).
En mærkbar ændring i mængden af blod under en menstruationscyklus (enten meget mere eller meget mindre blødning end normalt).
Blødning efter samleje.
Enhver blødning (selv en lille mængde) før puberteten eller efter overgangsalderen.
Blødning i forbindelse med udskylning.
Blødning efter påbegyndelse af ny medicin eller hormonbehandling.
Blødning i 2. eller 3. trimester af graviditeten.